
På klinikken kan man få rådgivning om prævention, nødprævention, sexsygdomme, graviditet, abort og andre seksuelle spørgsmål. Man kan få foretaget gynækologisk undersøgelse, få lagt spiral eller p-stav, få p-piller eller p-ring og blive testet for sexsygdomme m.m. Desuden kan mænd blive testet for klamydia med urintest.
Man behøver ingen henvisning fra sin læge og konsultationen er gratis. Klinikken henvender sig især til grupper med en højere risiko for at blive gravide eller personer, der er smittet med en seksuelt overførbar sygdom.
Personalet består af sygeplejersker og speciallæger. Klinikken ledes af Charlotte Wilken-Jensen, som er ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital.
Læs artiklen "En god oplevelse på klinikken"