|
10 gode grunde til at investere mere i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
En større og mere målrettet investering i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder hiv/aids i udviklingslandene er nødvendig. Det vil – udover at øge sundheden i forbindelse med graviditet og fødsel – forbedre menneskerettighederne, fremme bekæmpelsen af fattigdommen, styrke kampen mod hiv/aids, gavne ligestillingen og give politisk stabilitet. Det fremgår af denne oversigt over de væsentligste begrundelser for at styrke indsatsen på SRSR-området.
 Læs om SRSR generelt
Læs mere om vigtigheden af SRSR
1. Satsning på SRSR fremmer menneskerettighederne
De helt grundlæggende menneskerettigheder, der for eksempel handler om retten til kontrol over egen krop og retten til et liv i sundhed, kan i udviklingslandene kun realiseres, hvis der sættes langt mere massivt ind for at forbedre sundheden – og sikre rettighederne i forbindelse med – seksualitet, graviditet og fødsel.
Læs mere om SRSR og menneskerettighederne
2. Satsning på SRSR er en forudsætning for bekæmpelse af fattigdom
De internationalt vedtagne 2015-mål kan kun nås, hvis store donorlande som Danmark satser massivt på seksuel og reproduktiv sundhed, herunder hiv/aids. For rige donorlande som Danmark giver det en særlig forpligtelse til at bidrage hertil med langt flere ressourcer end hidtil, og til på lang sigt at sikre en allokering på 10 % af det danske udviklingsbudget til at støtte SRSR. 20 % af den globale sygdomsbyrde kan tilskrives seksuelle og reproduktive sygdomme. Øges investeringerne i SRSR, forbedres sundheden for kvinder, mænd og børn – og det vil i sig selv bidrage væsentligt til arbejdet med at reducere den globale fattigdom inden 2015. Satsning på SRSR er dermed en effektiv fattigdomsreducerende strategi.
Læs mere om SRSR og fattigdom
3. Reproduktive sygdomme får ofte alvorlige økonomiske omkostninger
I Afrika Syd for Sahara er reproduktive sygdomme, herunder komplikationer i forbindelse med usikre aborter og hiv/aids, skyld i en tredjedel af alle handicap og tidlige dødsfald blandt kvinder. Blandt mænd kan en fjerdedel af alle dødsfald og handicap relateres til ringe reproduktive sundhedsforhold. I mange udviklingslande står kvinderne for 40-60 % af husstandsindtægten og dyrker 80 % af de fødevarer, der spises. Dette økonomiske bidrag går tabt, når dårlig reproduktiv sundhed er skyld i at kvinder dør under graviditet eller ikke er i stand til at arbejde.
Læs mere om SRSR og økonomiske konsekvenser
4. Reproduktive sundhedsydelser fremmer opsparing og investeringer
Forskning har påvist effekten af mindre familier på husstandes opsparing og investeringer og derigennem også på den generelle økonomisk vækst. Erfaringerne fra de “asiatiske tigerøkonomier” peger på en reel cyklus, hvor prævention, mere uddannelse blandt piger og flere kvinder i arbejdsstyrken resulterede i mindre gennemsnitsfamilier – og en højere andel af mennesker, der er selvforsørgende. Det betød, at både regeringer og familier kunne investere mere i hvert enkelt barn, og dermed sikre adgang til uddannelse og sundhedspleje. På sigt medførte det en besparelse for regeringerne og husstandene og dermed øgedes puljen af kapital til produktive investeringer, der igen havde en stimulerende effekt på den økonomiske vækst.
Læs mere om SRSR og økonomi
5. Manglen på seksuel og reproduktiv sundhed er skævt fordelt
Som for 10 år siden, foregår 99 % af alle dødsfald, der skyldes manglende sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel, i udviklingslandene. Det viser med al tydelighed konsekvenserne af manglende adgang til prævention og uddannet personale til at tage sig af graviditet, fødsler og kvinder, der bliver gravide i en for tidlig eller for høj alder eller kvinder med for mange graviditeter. I Afrika Syd for Sahara dør 1 ud af 16 kvinder under graviditet eller fødsel. For kvinder i de vestlige lande er risikoen blot 1 ud af 2.800 (og i Danmark 1 ud af 7.350) ifølge WHO.
Læs mere om uligheden i SRSR
6. Den internationale modstand mod prævention, seksualoplysning og abort er stigende
I 1990'erne markerede vedtagelser på FN's Befolkningskonference (ICPD i Kairo) og FN's Kvindekonference (Beijing) en række klare fremskridt i arbejdet for at sikre den seksuelle og reproduktive sundhed og de tilhørende rettigheder. Disse goder er siden kommet under pres. Rigtig alvorligt er det blevet siden 2001, da den amerikanske præsident indførte et princip om, at amerikanske bistandsmidler ikke må bruges til at støtte arbejdet i organisationer, der blot har det mindste med abort at gøre. Det har blandt andet ført til, at IPPF (International Planned Parenthood Federation) har mistet 500 millioner kroner i amerikansk støtte og derfor har måtte opgive livsvigtige programmer og projekter inden for sundhed og familieplanlægning. Derfor er det vigtigt, at andre lande med et mindre fundamentalistisk syn på abort træder til med ekstra midler og sørger for, at det livsvigtige arbejde kan fortsætte de steder, hvor amerikanerne har lukket for pengestrømmene. Her er EU en vigtig aktør til at samle støtte for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og bakke op om vedtagelserne fra FN's Befolkningskonference (ICPD).
Læs mere
7. Voksende kløft mellem udbud af og efterspørgsel efter reproduktive sundhedsmidler
Kløften mellem efterspørgsel efter og udbud af præventionsmidler, kondomer til HIV/AIDS forebyggelse og andre reproduktive sundhedsmidler øges. Et eksempel på den voksende krise er, at hvis man fordelte de kondomer, som donorer uddeler i dag, ligeligt mellem alle mænd i Afrika syd for Sahara, så ville hver enkelt mand kun have tre til fire kondomer til rådighed om året. Efterspørgslen på prævention forventes at stige med 40 % frem mod 2025. Mens adgang til og brug af prævention er mere end tidoblet siden 1960, så vurderer UNFPA, at mere end 200 millioner kvinder og mænd stadig har et udækket behov for effektive præventionsmidler. Det udækkede behov er størst i Afrika syd for Sahara, hvor 46 % af alle kvinder, som risikerer at blive uønskede gravide, ikke bruger prævention. Mens efterspørgslen på præventionsmidler er stærkt stigende, så følger donorernes bistand til præventionsmidler og distributionssystemer ikke med udviklingen. Særligt for de unge mellem 15 og 24 år er der behov for en styrket indsats, idet et ungt menneske bliver smittet med HIV hvert femte minut. 50 % af alle nye HIV-tilfælde sker blandt unge mennesker, selvom de kun udgør 29% af den samlede befolkning i udviklingslandene.
Læs mere om udbuddet af SRSR
8. Mangel på pleje under graviditet og fødsel får ofte fatale konsekvenser
Hundrede af millioner af kvinder har stadig ikke adgang til basal pleje under graviditet og fødsel. Mens kvinderne i de industrialiserede lande næsten alle har universel adgang til pleje, så står 1/3 af alle gravide kvinder i udviklingslandene uden nogen form for lægehjælp. Kun ved halvdelen af alle fødsler er der uddannet personale til stede, en andel der falder til under en tredjedel i de mindst udviklede lande. I øjeblikket stiger antallet af kvinder i den fødedygtige alder i udviklingslandene med mere end 20 millioner om året, og unge mellem 10 og 24 år udgør en særlig sårbar gruppe, i det spædbarnsdødelighed og mødredødelighed er størst i denne aldersgruppe.
Læs mere om konsekvenserne af graviditet og fødsel
9. HIV/AIDS forebyggelse og behandling er stadig uden for rækkevidde
Det anslås, at 40 millioner mennesker i dag lever med HIV/AIDS: Halvdelen af dem er kvinder, halvdelen er unge, og i 2005 steg antallet af hiv-smittede med 5 millioner. AIDS har allerede reduceret den forventede levealder kraftigt i de hårdest ramte lande, og pga. konsekvensen for voksne i den arbejdsdygtige alder forventes HIV/AIDS også at sænke den nationale indkomst. Mere end 75 % af alle HIV-tilfælde er seksuelt overførte, mens 10 % skyldes smitte fra mor til barn gennem graviditet, fødsel og amning. På trods af, at der findes forebyggelsesmetoder med veldokumenteret effekt - såsom kondomer, frivillig testning og rådgivning og medicin til forebyggelse af smitte fra mor til barn - er disse ifølge den globale arbejdsgruppe til f |
