English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Sexsygdomme.dk » Sexsygdomme » Til fagfolk » Undersøgelse for sexsygdomme

Undersøgelse for sexsygdomme

 

Undersøgelse for sexsygdomme kan foregå hos den praktiserende læge, en speciallæge eller en læge tilknyttet en offentlig klinik.

 

I forbindelse med undersøgelse vil man udspørge om en række forhold, som kan have betydning for at stille den korrekte diagnose:

 

Samtale (anamnese):

Symptomer

Tidspunkt for smitteudsættelsen

Oplysninger om sexsygdom hos partner

Udenlandsrejse

Seksuel orientering

Kontakt med prostitueret

Tidligere sexsygdomme

Allergi

Antibiotika

 

Hvilke tegn tyder på tilstedeværelse af en sexsygdom?

Laboratorieundersøgelser

Andre analyser

 

Symptomer

Oplysninger om symptomer kan lette påvisningen. Eksempelvis skyldes et uømt sår ofte syfilis, mens smertefulde sår mere tyder på herpes. Gulligt udflåd er ofte tegn på gonoré, mens blakket/vandigt udflåd leder tanken hen på klamydia. Udslæt med maculae og papler (røde pletter) i håndflader og fodsåler ses næsten udelukkende ved syfilis. Ved HIV er der en række advarselssymptomer, som herpes zoster (helvedesild), sebororisk eksem (skæleksem) og svamp, som bør henlede opmærksomheden på denne infektion. Visse symptomer kan således være med til at spore lægen ind på, hvad det drejer sig om.

 

Tidspunkt for smitteudsættelsen

Hvis man udvikler symptomer få dage efter samleje, kan det skyldes gonoré eller herpes, hvor inkubationstiden, tiden fra smitteudsættelse til fremkomst af symptomer, er kort. I modsætning hertil vil kønsvorter, HIV eller hepatitis B først fremkomme uger eller måneder efter smitteudsættelse. Hvis man er specielt ængstelig for at være smittet med HIV, er det vigtig at være klar over, at der kan gå op til tre måneder, før man sikkert kan udelukke infektionen med en blodprøve (HIV-test). Syfilis kan ligeledes tidligst påvises i en blodprøve ca. fem uger efter evt. smitte. Man må derfor påregne, at det ved tidlig opsøgning af lægehjælp undertiden kan være nødvendigt med opfølgende undersøgelse for at udelukke sexsygdomme med lang inkubationstid.

 

Udlandsrejse

Oplysning om symptomer opstået efter udenlandsrejse kan være væsentlig, da visse sexsygdomme er hyppigere i Fjernøsten, Afrika og Østeuropa. Usikker sex under udenlandsrejse med tilfældig partner eller prostitueret øger risikoen for at blive smittet med en eller flere sexsygdomme. Det gælder næsten alle sexsygdomme, men specielt gonoré, syfilis, trichomoniasis, hepatitis B og HIV.

 

Seksuel orientering

Hos homoseksuelle mænd skal man være specielt opmærksom på at undersøge for hepatitis B, syfilis og HIV, som forekommer hyppigere blandt mænd, som har sex med mænd. Podning for gonoré fra endetarmen (rectum) og svælg bør foretages hos alle, men specielt hos homoseksuelle mænd.

 

Kontakt med prostitueret

Prostituerede i udlandet er hyppigt smittet med en eller flere sexsygdomme, og risikoen for at blive smittet er betydelig ved samleje uden kondom. Man skal derfor være specielt opmærksom på at anvende kondom ved sex med prostitueret.

 

Tidligere sexsygdomme

Oplysninger om tidligere sexsygdomme er vigtig. Nogle sexsygdomme kan være recidiverende som fx herpes, mens kondylomer (kønsvorter) kan svinde en periode, men har tilbøjelighed til recidivere (at dukke op senere). Har man tidligere haft syfilis, vil det være ekstra vigtigt at få taget blodprøve for at sikre, at infektionen er svundet.

 

Antibiotika

Hvis man har taget penicillin eller et andet antibiotikum i forbindelse med eller efter smitteudsættelse kan man få sløret symptomerne på sexsygdommene, uden at disse svinder. Det betyder, at de sædvanlige symptomer kan mangle eller først viser sig med uger eller måneders forsinkelse. Det er derfor vigtigt, at lægen orienteres om, der er blevet givet antibiotikum for anden sygdom.

 

Allergi

Da mange af sexsygdommene bliver behandlet med antibiotika, er det vigtigt at oplyse, om man ikke kan tåle penicillin eller andre antibiotika.

 

Hvilke tegn tyder på tilstedeværelse af en sexsygdom

 

Undersøgelse

 

I forbindelse med undersøgelsen kigger lægen på hud og slimhinderne. Nedenfor er kort resumeret, hvilke tegn der kan tyde på tilstedeværelse af en sexsygdom:

 

Hårbunden:

  • Diffust hårtab med ”mølædt udseende” kan være tegn på sekundær syfilis (syfilis i 2. stadium).

 

Mundhulen:

  • Uømt sår på læbe eller i mundhulen kan skyldes en hård chanker ved primær syfilis (syfilis i 1. stadium)
  • Eroderede papler (små røde og grå væskende knopper eller pletter) kan ses som led i sekundær syfilis (syfilis i 2. stadium)
  • Smertefulde sår kan skyldes herpes
  • Belagt eller rød tunge kan skyldes candidiasis (svamp)  i forbindelse med HIV
  • Hvidlige belægninger på tungeranden kan være ”håret leukoplaki” som tegn på  HIV
  • Nekrotiserende gingivitis (udtalt betændelse i tandkødet) kan være tegn på svækket immunforsvar ved HIV.

 

Hals:

  • Hævede lymfeknuder ses ved syfilis og HIV.

Kroppen:

  • Makulo-papuløst eksantem (udslæt med røde pletter) kan være tegn på roseola ved sekundær syfilis (syfilis i 2 stadium)
  • Kløende og forkradset udslæt er typisk ved scabies (fnat).

Hænder- og fødder:

  • Makulopapuløst udslæt (røde pletter) i håndflader og på fodsåler er ofte tegn på sekundær syfilis (syfilis i 2. stadium)
  • Ved scabies (fnat)vil der ofte være fnatgange mellem fingrene.

Kønsdelene:

  • Kløe i behåringen kan skyldes morpioner (fladlus)
  • Uømt og indureret (hårdt) sår kan skyldes primær syfilis (hård chanker)
  • Små smertefulde overfladiske erosioner (sår) kan være tegn på herpes genitalis
  • Små papillomatøse tumorer (vortelignende knopper) kan være kondylomer (kønsvorter)
  • Små papler (knopper) kan være molluskler (vandvorter) eller flade syfilitiske papler (condyloma lata) som led i sekundær syfilis (syfilis i 2. stadium)
  • Udflåd fra urethra (urinrøret) eller vagina (skeden) kan være tegn på gonoré, klamydia eller inflammation (betændelse) i vagina (skeden) på grund af trichomoniasis eller candidiasis (svamp). Bakteriel vaginose viser sig ved fiskelignende lugt og udflåd.
  • Kløe og svie skal lede tanken hen på candida-infektion (svamp).

Laboratorieundersøgelser

 

For at stille en korrekt diagnose er det nødvendigt at tage en række prøver. Hos nogle, som har udflåd, kan man afklare, hvad det drejer sig om umiddelbart ved at foretage mikroskopisk undersøgelse af sekret fra urethra (urinrør), cervix (livmoderhalsen) eller vagina (skeden).

 

Mikroskopi af sekret

Ved klamydia vil der være lymfocytter og granulocytter (betændelsesceller) i sekret fra urethra ( urinrøret) og hos kvinder ligeledes i sekret fra cervix (livmoderhalsen). Sekretet farves efter flammefiksering med methylenblåt og mikroskoperes i almindeligt lysmikroskop.  Man kan ikke se klamydia elementarpartiklerne (mikroorganismerne) i mikroskopet, da de er for små.

 

Er man smittet med gonoré, kan lægen efter methylenblå-farvning af sekret fra urethra (urinrøret) hos mænd ofte påvise gonokokbakterierne hos alle. Det er kun hos ca. halvdelen af de kvinder, der er smittet med gonoré, at man kan påvise gonokokkerne i sekret fra cervix (livmoderhalsen) eller urethra (urinrøret).

 

Skyldes udflåd en vaginitis eller vaginose (betændelse i skeden), kan lægen ved hjælp af fasekontrastmikroskop (specielt mikroskop) se på sekretet fra vagina (skeden) og identificere, om årsagen er trichomoniasis (Trichomonas mikroorganismer), candidiasis (svamp) eller såkaldt bakteriel vaginose (betændelse hvor de normale mælkesyrebakterier svinder).

 

I syfilissåret (den hårde chanker og i eroderede syfilitiske papler) kan man ved hjælp af mørkefeltsmikroskopi (et specielt mikroskop) direkte påvise de bevægelige syfilisbakterier (Treponema pallidum) i sårsekretet.

Andre analyser

 

Klamydia

Lægen tager sekret fra urthra (urinrør) hos mænd og kvinder samt fra cervix (livmoderhalsen)  til laboratorieundersøgelse for klamydia. Hos mænd kan man alternativt tage en urinprøve.

 

 

Gonoré

Lægen tager sekret fra urethra (urinrør), fauces (svælg) og rectum (endetarm) til laboratorieundersøgelse for gonokokbakterier. Hos kvinder suppleres med sekret fra cervix (livmoderhalsen).

 

Herpes

Sekret fra sår eller vesikler (blærer) kan sendes til laboratoriet, hvor man kan fastslå, om der er herpesvirus tilstede. Der kan være tale om herpes simplex virus (HSV), enten HSV type I eller HSV type II.

 

Hvis man tidligere har haft tilbagevendende sår ved kønsdelene, men ingen aktuelle udbrud, kan lægen tage type-specifik herpes serologi (blodprøve) og konstatere, om man tidligere er blevet smittet med herpes genitalis. I så tilfælde vil man have antistoffer mod HSV type II og risiko for at få udbrud af herpes.

 

Syfilis

Der tages en blodprøve, som sendes til analyse for indhold af antistoffer mod syfilisbakterien (Treponema pallidum). Ca. 5 uger efter smitte vil man kunne påvise antistofferne.

 

HIV

Der tages en blodprøve, som analyseres for antistoffer med HIV (humant immundefektvirus). Det kan variere, hvornår prøven bliver positiv efter smitte, men der kan gå op til 2-3 måneder. I dag suppleres ofte rutinemæssigt med en såkaldt HIV-antigenundersøgelse, som påviser en del af viruspartiklen, og som på et tidligere tidspunkt bliver positiv efter smitte.

 

Ulcus molle (blød chanker)

Man kan i udlandet blive smittet med bakterien Haemophilus dycreyi. Bakterien kan dyrkes og/eller påvises med følsomme metoder (PCR-DNA) i sårsekretet.

 

Tilbage til oversigten

Redaktør: | Opdateret: