English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Abort


Provokeret abort

Af ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Roskilde Amtssygehus

Februar 2006

 

Enhver, der er fyldt 18 år, kan ifølge dansk lov (Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion) få afbrudt en graviditet inden udgangen af tolv svangerskabsuger. Hvis en kvinde er under 18 år, kræver det forældre eller værges samtykke at få tilladelse til afbrydelse af svangerskab. Er graviditeten længere fremskreden end tolv uger, giver loven mulighed for, at et amtsligt samråd - bestående af en gynækolog, en psykiater og en ansat i socialforvaltningen - i visse tilfælde kan give tilladelse til svangerskabsafbrydelse.

Loven giver efter revision i sommeren 2000 enhver abortsøgende kvinde ret til såkaldte støttesamtaler, enten før indgrebet eller efter dette - eller både før og efter. Dette tilbud skal sikre, at en kvinde ikke skal gennemgå et abortindgreb uden maksimal hjælp og støtte. Støttesamtalerne kan foregå hos egen læge, på sygehusambulatorier, hos mødrehjælpen eller på de amtslige antikonceptionsklinikker.

Abort skal i følge loven foregå på offentligt sygehus eller hos en praktiserende speciallæge. Der findes inden udgangen af 9 svangerskabsuger to metoder til provokeret abort, medicinsk eller kirurgisk. Mellem ni og tolv uger udføres abort som kirurgisk abort. Man kan sagtens forestille sig, at grænsen for medicinsk abort i fremtiden vil kunne flyttes, så medicinsk abort kan udføres senere end 9 uger. I 2004 udførtes 1/3 af alle provokerede aborter som medicinske aborter.

 

 Viden om medicinsk abort

 

 Viden om kirurgisk abort

 

 Liste over hvilke hospitaler og praktiserende speciallæger som foretager medicinsk og/eller kirurgisk abort?

 

Redaktør: | Opdateret: