English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Abort » Rådgivning

Alment praktiserende læger

 

 

Skribent: Hanne Risør, alment praktiserende læge, samlivsterapeut og formand for Foreningen Sex & Samfund. Rådgiver i sit daglige arbejde omkring prævention og abort/graviditet. Har gennem flere år lavet træningsworkshops overfor relevante fagpersoner om rådgivning inden for reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder abort og prævention - samt om kvalitet i servicetilbud til borgerne både i Danmark, Øst- og Centraleuropa samt i flere udviklingslande.

 

Oversigt:

  • Retningslinier for den praktiserende læges rådgivning om abort
  • Typisk rådgivningsforløb
    Lægens opgaver og ansvar
  • Cases
    Den unge kvinde under 18 år
    Gravid og mere end tolv uger henne
    Ændring af beslutning
    Fremtiden/eftertiden
  • Samarbejde
  • Udviklingsmuligheder

Retningslinier for den praktiserende læges rådgivning om abort

Den praktiserende læge vil i mange tilfælde være den læge, kvinden eller parret henvender sig til, hvis kvinden er blevet uønsket gravid og ikke ønsker at gennemføre svangerskabet.

 

I Danmark fik vi ved lov fri abort op til tolvte uge i graviditeten i 1973. Det betyder, at den kvinde, der har fast bopæl i Danmark, gratis på hospital kan få afsluttet en uønsket graviditet indenfor de første tolv uger af graviditeten - regnet fra sidste menstruations første dag ved en provokeret abort. I loven om fri abort står der i dag, at lægen skal rådgive og vejlede kvinden/parret, der henvender sig med overvejelser om at afslutte en graviditet med en provokeret abort. Kvinden skal altså forinden være rådgivet af en læge om, hvad abortindgrebet vil betyde. Hun skal vejledes om selve indgrebet og mulige komplikationer. Herefter skal hun - sammen med lægen - underskrive en abortansøgning, der sammen med indlæggelsesseddel fremsendes til den hospitalsafdeling, hvor aborten skal foregå.

 

Lægen og kvinden skriver under på abortansøgningen om, at hun er blevet vejledt, samt at hun er orienteret om, at der kan være sociale hjælpeforanstaltninger, hvis hun ønsker at gennemføre graviditeten. Rådgivning og vejledning i tilslutning til overvejelser om abort/ikke abort indgår som en tillægsydelse i overenskomsten med Sygesikringen og PLO - Praktiserende Lægers Organisation, og er således gratis for kvinden/parret.

 

Ved den sidste ændring af loven fra år 2000, er der som noget nyt indført, at kvinden også skal tilbydes støttesamtaler, hvis hun er i tvivl og har brug for at overveje sin beslutning noget mere. Disse støttesamtaler kan foregå hos Mødrehjælpen de steder i landet, hvor Mødrehjælpsafdelinger findes. De kan foregå på Foreningen Sex & Samfunds Rådgivningsklinik i København, og så skal de enkelte amter kunne tilbyde støttesamtaler i amtets familierådgivning.

 

Typiske rådgivningsforløb

Da rådgivning om abort er en opgave, den praktiserende læge vil blive stillet overfor mange gange i sit liv, er det vigtigt at han/hun er opmærksom på, hvordan hans/hendes egen indstilling er til abort. Har lægen det selv svært med aborter? Vil lægen være i stand til at kunne rådgive neutralt og med nødvendig empati, så kvinden kan træffe sit eget valg efter rådgivningen? Eller skal lægen i stedet foreslå en anden læge til rådgivningen?

 

En kvinde, der er blevet uønsket gravid og overvejer abort, vil altid være i en form for krise. Dette stiller helt andre krav til den praktiserende læge, end hvis det handlede om at rådgive om prævention. I denne situation handler det om at hjælpe kvinden eller parret med at kunne træffe et eksistentielt valg. Skal graviditeten gennemføres og ende med et barn, eller skal graviditeten afsluttes med en provokeret abort? Her gælder det om at møde kvinden eller parret, hvor hun eller de er og indleve sig i deres situation. Det er dem, der skal træffe valget. Og det kan gøres om lige til det sidste, hvor kvinden er kommet ind på hospitalet.

 

Men valget er altid i sidste ende kvindens. Og da loven giver hende denne mulighed, er det vigtigt for lægen at vurdere hvor meget, der skal rådgives i forhold til selve valget i denne situation.

 

Nogle gange er man i den situation, at beslutningen om abort er truffet og slet ikke ønskes diskuteret, fordi kvinden finder sin situation så håbløs, at hun bare ikke ønsker barnet. Det kan være, fordi hun ikke har noget forhold til barnets far og i øvrigt er midt i et uddannelsesforløb. Lægens opgave er stadigvæk at rådgive, men måske lige så meget at støtte kvinden, så hun er sikker på, at valget er rigtigt, selv om det er svært. Finde ud af, hvordan kvindens sociale netværk fungerer, sådan at hun har andre, hun kan tale med, når hun har forladt lægens konsultation.

 

Enkelte gange kan man blive overrasket over, hvad valget bliver efter rådgivningen. For år tilbage rådgav jeg en ung kvinde, der var blevet uplanlagt gravid med en mand, som hun kun så i weekender, og som efter at være blevet bekendt med graviditeten bakkede helt ud af forholdet. Kvinden havde næsten ingen familie. Hun var vokset op hos en bedstemor, der lige var død. Kvinden var fast besluttet på abort. Men da jeg i rådgivningen omtalte, at jeg gerne ville henvise hende til en socialrådgiver i kommunen, for at hun kunne orienteres om evt. hjælpemuligheder, hvis hun ville gennemføre graviditeten, ændrede hun pludselig indstilling og ville gerne prøve denne mulighed af, inden hun traf sit valg. Jeg ringede til kommunen, mens kvinden var i konsultationen og fik en aftale til næste dag og resultatet blev, at kvinden i stedet valgte at gennemføre sin graviditet og fik en rask datter.

 

Lægens opgaver og ansvar
Selve konsultationen indeholder flere led i selve processen. Her skal lægen gøre sig klart:

 

  • At vælge mellem abort eller at gennemføre en graviditet er et eksistentielt valg, som også betyder, at der er andet, der vælges fra.
  • Hvordan har kvinden det med sine overvejelser omkring abort/gennemførelse af graviditet?
  • Hvad vil det betyde for kvinden og hendes livssituation, hvis hun vælger at gennemføre    graviditeten? I forhold til parforhold, allerede eksisterende børn, uddannelse eller arbejde?
  • Hvad vil det betyde for hende, hvis hun vælger at afslutte graviditeten med abort? Praktisk og følelsesmæssigt?
  • Hvem har hun at støtte sig til i sin omgangskreds, når hun synes, det er svært?
  • Er hun og hendes partner enige om valget? Her er det vigtigt at være opmærksom på, at valget er kvindens og kvindens alene, men der kan være pres fra omgivelser, der påvirker kvinden, så hun ikke vælger frit, og der kan være støtte fra omgivelser, der gør det lettere for kvinden at vælge.
  • Kan kvinden tale med sin partner om beslutningen? Navnlig kan kvinden opleve det som svigt fra partners side, hvis graviditeten ikke er noget, de kan tale frit om, mens partneren undertiden netop er bange for at presse kvinden, så hun ikke kan vælge frit. Oplever kvinden sig svigtet, kan det få følelsesmæssig betydning for deres liv sammen efter en eventuel abort. Noget de i så fald også skal tilbydes hjælp til at få bearbejdet

Alle disse overvejelser kan tage tid, hvorfor det i arbejdsmæssig sammenhæng i en lægepraksis/et lægehus er nødvendigt at have rutiner, der sikrer den nødvendige tid til dette arbejde.

 

Er kvinden ambivalent, skal hun have mulighed for støttesamtaler hos andre eller samtale med socialrådgiver om sociale hjælpemuligheder, og disse aftaler må foretages, mens kvinden er i klinikken, da tid også spiller en anden rolle i forhold til graviditeten og loven. Aborten skal jo foretages indenfor graviditetens første tolv uger.

 

Når kvinden først har bestemt sig for abort, skal hun vejledes nøje om selve abortindgrebet og dets mulige komplikationer, samt eftervirkninger. Kvinden skal have at vide, at det er normalt undertiden at have det svært følelsesmæssigt efter aborten - også selv om hendes fornuft siger, at abortvalget er det eneste rigtige. Og hun skal vide, hvordan hun skal forholde sig, hvis symptomer på komplikationer først kommer, når hun er hjemme igen.

 

Skal kvinden vælge kirurgisk eller medicinsk abort? Lægen skal forklare kvinden om de to metoder og vide, at medicinsk abort kun kan gennemføres indtil udgangen af niende graviditetsuge.

 

Lægen bør have undersøgt på hvilken afdeling i det lokale amt, medicinsk abort udføres, hvis det er denne metode, kvinden vælger. Se en liste over hvilke hospitaler der tilbyder medicinsk abort ved at trykke her.

 

I pjecen "Hvis du overvejer abort" - udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen - beskrives både medicinsk og kirurgisk abort meget udførligt. Se teksten til pjecen ved at trykke her. Det kan være en yderligere hjælp for kvinden til læsning, men pjecen kan IKKE erstatte rådgivningen hos lægen.

 

Allerede ved konsultationen, hvor emnet er abort, kan det være en idé at berøre området prævention efter aborten. For nogle kvinder kan det være vanskeligt at forholde sig til mere end en ting ad gangen, men ønsker kvinden for eksempel at anvende p-piller, kan hun begynde i tilslutning til selve aborten, og har derfor allerede nu brug for også at få vejledning herom, så hun har en recept på p-pillerne.

 

Efter selve rådgivningen følger naturligvis en objektiv undersøgelse, inklusive en gynækologisk, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem angivet sidste menstruationsdag og livmoderens størrelse.

 

Cases

 

Den unge kvinde under 18 år
Når vi har at gøre med kvinden under 18 år, siger loven, at ikke kun kvinden, men også en af kvindens forældre eller hendes værge skal skrive under på abortanmodningen. Det betyder, at den praktiserende læge bliver nødt til at forholde sig til følgende:

 

  • Ønsker denne unge kvinde abort? Eller overvejer hun at gennemføre svangerskabet med de muligheder for støtte, der kan tilbydes?
  • Hvis kvinden ønsker abort, hvordan har hun det så med, at forældrene skal involveres og underskrive anmodningen?

Hvis kvinden efter rådgivning ønsker at gennemføre graviditeten, bør lægen overveje, hvordan kvinden sikres optimal støtte under graviditeten. (Her tænkes på partner, forældre, socialforvaltning, jordemoder og sundhedsplejerske.)

 

Hvis kvinden ønsker abort, kan indstillingen være forskellig:

 

  • Kvinden kommer sammen med sin mor og ved allerede, at moderens underskrift er nødvendig for, at abortanmodningen kan afsendes. Her er det vigtigt, at det er kvindens eget valg, der fører til anmodningen - ikke kun moderens.
  • Kvinden kommer alene, men har ingen problemer med, at en af forældrene også skal orienteres om indgrebet og underskrive.
  • Kvinden kommer alene, men finder det svært at skulle orientere forældrene om graviditeten. Her kan det være en hjælp at tilbyde kvinden at kontakte forældrene pr. telefon og få en aftale i stand. Det betyder, at kvinden kan opleve, at hun bliver støttet til at komme over noget svært. Ofte er alene tilbudet om, at lægen vil kontakte forældrene, nok til, at kvinden selv siger, at den del skal hun nok klare, blot hun hurtigt kan få en ny tid.
  • Kvinden kommer alene og vil under ingen omstændigheder have forældrene indblandet, fordi hun ikke har kontakt med dem, eller mener at vide, at de vil sige nej til aborten, da det strider mod deres overbevisning. Her må kvindens ønske respekteres og kvinden henvises til det amtslige samråd (med adresse i amtets social- og sundhedsforvaltning), der så skal tale med kvinden og indstille, om hun kan få abort eller ej. Kvinden skal imidlertid også vide, at henvisning til det amtslige samråd ikke altid er ensbetydende med et ja. Rådet kan give afslag. Af hensyn til tidsfaktoren må det anbefales, at lægen pr. telefon får en aftale i stand, mens kvinden er i konsultationsrummet.

Endelig skal problemstillingen berøres, at forældrene finder deres datter for ung og umoden til allerede at være mor, og at de derfor ønsker, at lægen skal overtale den unge kvinde til abort, selv om kvinden selv ønsker at gennemføre graviditeten og få barnet. Lad os slå fast med det samme: Dette er ikke lægens opgave, selv om hun/han godt kan forstå og følge forældrenes ønske. Men det er kvindens og kun kvindens valg, der har betydning for abortanmodning.

 

Forældrene har efter loven ikke økonomisk ansvar for deres datters barn (deres barnebarn). Her træder de sociale foranstaltninger ind med økonomisk støtte. Imidlertid sker der jo heldigvis ofte det, at bedsteforældrene ændrer holdning, når først barnet er født.

 

Gravid og mere end tolv uger henne
Efter udgangen af tolvte graviditetsuge giver loven om abort ikke umiddelbart fri adgang til abort. Ønsket om abort efter tolvte uge kan dog opstå af forskellige grunde:

 

  • Kvinden kan have ønsket at gennemføre graviditeten og har nu ombestemt sig.
  • Kvinden har ikke været klar over, at hun var gravid, eller hun har måske fortrængt den mulighed, selv om hun har haft symptomer på graviditet.
  • Kvinden har måske fået foretaget en fostervandsprøve, og resultatet af denne gør, at kvinden nu ønsker at få sit svangerskab afbrudt ved en provokeret abort.

Rådgivningen skal gennem alle de samme led, som ved rådgivning om abort inden tolvte uge men ydermere skal kvinden her orienteres om, hvordan abortindgrebet vil forløbe efter tolvte uge, afhængig af, hvor langt henne i graviditeten, hun er.

 

Imidlertid er abortansøgningen ikke længere kun en sag mellem kvinden/parret og lægen. Kvindens ansøgning og indlæggelsesseddel skal forelægges det amtslige samråd (en gynækolog, en psykiater og en socialrådgiver), der har adresse i amtets social og sundhedsforvaltning. Kvinden vil blive indkaldt til en samtale, og det er samrådet, der indstiller til provokeret abort eller afslag, hvilket kvinden skal forberedes på. Af hensyn til tidsfaktoren kan det også her anbefales, at lægen pr. telefon får indhentet de fornødne aftaler for kvinden.

 

Ændring af beslutning
Den abortsøgende kvinde skal have at vide, at det er i orden at skifte mening - at ombestemme sig og beslutte sig for at gennemføre graviditeten og beholde barnet. Hun behøver ikke føle sig skyldig over foranstaltninger, der er sat i værk uden at blive gennemført. Valget kan ændres lige til det øjeblik, hun ligger på operationsstuen og skal til at have narkose. Eller ved medicinsk abort – lige til det tidspunkt, vor hun får den første tablet. Det sker flere gange hvert år og er blot er bevis på, at abort kan være et meget svært valg.

 

Efter aborten
Alle kvinder, der har fået foretaget abort skal have tilbud om en eller flere konsultationer efter aborten. Indholdet i denne eller disse konsultationer skal først og fremmest være en mulighed for kvinden eller parret til at få sat ord på oplevelsen af selve forløbet - både under indlæggelsen og bagefter hjemme efter udskrivelsen. Hvordan gik det rent praktisk? Hvordan var det følelsesmæssigt? Er der løse ender eller spørgsmål, der skal stilles? Enkelte kvinder kan have det følelsesmæssigt meget svært efter aborten. Skønnes der behov for psykologhjælp, kan der henvises til dette ifølge aftale mellem offentlig sygesikring og psykologer.

 

Parret/kvinden skal tilbydes rådgivning om fremtidig præventionsbrug, hvis det ikke allerede er gjort, eller hvis der er ønske om en anden metode.

 

Parret skal orienteres om, at de kan genoptage deres seksuelle liv, når de har lyst, hvis blødning er ophørt. Det kan her også være på sin plads at gøre opmærksom på, at for nogle par har et abortindgreb så stor følelsesmæssig indflydelse - navnlig hvis de ikke var enige om indgrebet - at dette også kan have indflydelse på lysten til sex. Hvis det kommer til at gøre sig gældende for dem, vil der være mulighed for at få en samtale med lægen herom senere i forløbet, så parret også her kan komme videre i livet.

 

Og så skal kvinden tilbydes en gynækologisk undersøgelse for at sikre, at forholdene er i orden efter aborten.

 

Fremtiden/eftertiden
For nogle kvinder sker det, at de fortryder aborten lige så snart, de har fået foretaget indgrebet, og at de herefter beslutter sig for hurtigst muligt at blive gravide, for herved ligesom at gøre valgets  resultat om.

 

Lægens opgave bliver her, at give kvinden al mulig støtte under hendes nuværende graviditet, selv om konditionerne, der tidligere førte til aborten er uændrede. Det er kvindens valg. Men selve aborten står naturligvis ikke til at ændre. Den har fundet sted og vil altid være en del af denne kvindes livshistorie.

 

Hvad den kommer til at betyde for hendes liv fremover vil afhænge meget af:

 

  • at det valg hun traf, var rigtigt for hende på det tidspunkt, hvor hun traf det
  • at den støtte, hun fik fra det professionelle sundhedspersonale til sin beslutning, var en hjælp for hende
  • at den støtte, hun fik fra sin partner gjorde, at hun kunne leve videre med beslutningen.

Samarbejde

Det er nødvendigt - i forhold til den gynækologiske afdeling, der henvises til - at der er fleksibilitet mht. også at henvise pr. telefon pga. evt. fremskreden graviditet. Det samme gælder henvisning til samråd i amtet.

 

Hos kvinden, der vælger at gennemføre graviditeten efter overvejelser om abort, kan der være brug for ekstra støtte fra jordemoder – evt. besøg af sundhedsplejerske før fødslen.

 

Udviklingsmuligheder

Det er vigtigt at holde sig opdateret hele tiden for at udvikle sin praksis i overensstemmelse med de nyeste regler og forskningsresultater! Den nyeste lovgivning kan du se ved at trykke her eller på www.retsinfo.dk.

 

Teksten er fra Rådgivningshåndbogen udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning og Sex & Samfund
Redaktør: | Opdateret: