English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Abort » Rådgivning

Professionel rådgivning

 

Skribent:

Hanne Risør, alment praktiserende læge og samlivsterapeut. Rådgiver i sit daglige arbejde omkring prævention og abort/graviditet. Har gennem flere år lavet træningsworkshops overfor relevante fagpersoner om rådgivning inden for reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder abort og prævention - samt om kvalitet i servicetilbud til borgerne både i Danmark, Øst- og Centraleuropa samt i flere udviklingslande.

 

Oversigt

  • Rådgivningssituationens parter
  • Holdningers rolle for rådgivningssituationen
  • Rammerne for rådgivningen
  • Lovgivningen
  • At møde personen der, hvor personen er
  • Udviklingsmuligheder

Rådgivningssituationens parter

I en rådgivningssituation indgår altid mindst to personer. Rådgivning er en proces. Et møde, hvor en trænet person – den rådgivende - hjælper den rådsøgende til gennem samtale at analysere en problemstilling i forhold til den rådsøgendes livssituation, og på basis heraf hjælpe personen til at vurdere forskellige løsningsmuligheder, så personen kan træffe sit eget valg.

 

Selv om det i ordvalget kunne lyde sådan, kan rådgivning ikke ligestilles med at give råd. På engelsk taler vi om counselling. Et tilsvarende ord findes ikke på dansk. Rådgivningssituationen kan ofte bedre betegnes som vejledning. F.eks. vejledning om, hvordan en abort rent praktisk gennemføres.

 

Når det er vigtigt at få slået ovenstående fast, hænger det blandt andet sammen med, at de rådsøgende kan finde på at vælge andre løsninger end de professionelle, og det kan undertiden efterlade den professionelle i en situation, hvor vedkommende må spørge sig selv, om han eller hun gjorde sit arbejde godt nok. Hvis en person skal beslutte sig f.eks. for abort eller ej, handler det om et eksistentielt valg, hvor følelser altid vil blive berørt. Især her er det af stor betydning, at den professionelle optræder yderst professionelt for at hjælpe den rådsøgende til at tage den ”rigtige” – dvs. mest tilfredsstillende - beslutning for hende/ham.

 

Holdningers rolle for rådgivningsresultatet

Både den rådsøgende og den professionelle vil som personer være farvet af deres tidligere liv og oplevelser. Når det handler om stillingtagen til prævention eller abort, betyder holdninger til emneområdet langt mere end i så mange andre konsultationssituationer, for her bevæger vi os ind på private og intime områder, der har en anden betydning for udgangen af mødet, end hvis en person f.eks. kommer med ondt i halsen. Livsværdier, moral/etik og måske religion kan få betydning for den beslutning, den rådsøgende træffer. For den professionelle er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke holdninger man møder personen med.

 

Hvis jeg f.eks. står overfor en kvinde, der ønsker abort, kan jeg så rådgive kvinden, hvis jeg er stærk modstander af abort - uden at min holdning får indflydelse på kvindens valg?

 

Hvis jeg i mit eget private liv har haft et abortforløb med komplikationer, er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke sker en overføring fra mig til den rådsøgende omkring mine private oplevelser, men at det bliver min faglige viden, der får betydning for det valg, hun træffer for sit liv. Hvis den personlige dårlige oplevelse er af så ny dato, at jeg endnu ikke psykisk har færdigbearbejdet den, kan det undertiden direkte være nødvendigt at overveje, om der skal gå en tid, før jeg som professionel kan rådgive omkring denne problematik - medmindre der ikke er andre, der kan påtage sig opgaven.

 

Kan jeg bede kvinden vælge en anden rådgiver, fordi jeg er bange for, at jeg ikke kan være neutral i denne situation? Skal jeg fortælle kvinden om min holdning? Og hvad når det handler om præventionsrådgivning?

 

Har vi f.eks. en kvinde, der ved sit ønske om prævention tilkendegiver, at hun er seksuelt aktiv - hvordan påvirker det mig som rådgiver? Glæder det mig, at jeg sidder overfor en person, der har valgt at beskytte sig for at kunne nyde sit seksualliv uden uønskede konsekvenser, eller kommer den rådsøgendes unges alder evt. til at påvirke mig?

 

Da jeg begyndte som praktiserende læge i 1971- 29 år gammel – havde  p-pillerne kun været på markedet i Danmark i ganske få år. Overfor mig sad der en dag en 15-årig godt udseende rødhåret kvinde, der bad om en recept på p-piller. Jeg husker tydeligt, at jeg blev febrilsk. Jeg syntes, hun var for ung til at have et aktivt seksualliv med en mandlig partner og p-piller. Hvordan var det nu overhovedet med dem? Gik det an, når hun kun var 15 år. Kunne det få indflydelse på hendes videre udvikling? Og var der ikke noget med den kriminelle lavalder for sex? Jeg forsøgte at sno mig udenom – spørge, om hun ikke skulle vente, eller om hun ikke kunne bruge kondomer? Hun så på mig med grønne gnistrende øjne og slog i bordet: “Sig mig, kan du ikke forstå det? Jeg har brug for p-piller - jeg ønsker ikke at blive gravid!”

 

Jeg har ofte senere sendt denne unge kvinde en varm tanke. Hun hjalp mig med at få sat nogle ting på plads med hensyn til at høre, hvad de rådsøgende kommer for. Hvad de har brug for i deres liv. Og det er det, vi som rådgivere, skal høre.

 

Endelig kan det undertiden være vigtigt at se på de personlige relationer mellem den professionelle og den rådsøgende. En far eller en mor er f.eks. ikke den bedste professionelle rådgiver for en datter, hverken hvis hun har brug for rådgivning om abort eller prævention. Det bedste, man kan gøre i den situation, er at hjælpe datteren til en professionel, man selv har tillid til - hvis hun beder om hjælp.

 

Rammerne for rådgivningen

En god rådgivning kræver tid. Undertiden mere tid end der er sat af til i aftalen. Hvis man kommer i denne situation, er der forskellige valgmuligheder: Man kan vælge at gøre opmærksom på den tid, der er sat af, og at det ikke er sikkert, at rådgivningen kan færdiggøres på en gang, men at man bliver nødt til at lave endnu en aftale, hvor der på forhånd er afsat den nødvendige tid.

 

Problemet kan dog være så påtrængende - f.eks. en fremskreden graviditet, der nærmer sig udgangen af tolvte uge - at hele rådgivningen skal færdiggøres på én rådgivning. Her bliver den professionelle nødt til at prioritere og bruge den nødvendige tid til samtalen og analysen af situationen, så personen kan træffe sit valg. Herefter bliver det nødvendigt at undskylde forsinkelsen overfor den næste i venteværelset uden nærmere forklaringer om årsag.

 

Selve rådgivningen foregår i et samtalerum/konsultationsrum, afhængig af hvem den professionelle er. Her bør man vurdere sine arbejdsomgivelser og få en fornemmelse af arbejdsklimaet, som det opleves, hvis man kommer som rådsøgende. Det er vigtigt som professionel at se på sit rum og bruge sin empati til at indleve sig i, hvordan man som rådsøgende vil opleve at være i dette rum. Er her rart at være? Udstråler rummet en atmosfære, der gør, at personen føler sig velkommen? At her er det “tilladt” også at tale om svære emner. Er patientstolen en stol, personen sidder godt i osv. Med til rammerne hører også, hvordan den rådsøgende bliver modtaget ved skranken hos sekretæren, og hvordan det er at opholde sig i venteværelset.

 

Lovgivningen

Når man som professionel beskæftiger sig med rådgivning i tilslutning til abortansøgning, rådgivning efter abort eller rådgivning om prævention for at forebygge/undgå uønsket gravidi­tet eller seksuelt overførbar sygdom, er det yderst nødvendigt at undgå at stille muligheder i udsigt, der ikke kan lade sig gøre indenfor lovens rammer. Vi taler her om ”Lov om svangerskabsafbrydelse” fra 1973 samt ”Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp”.

 

Vedrørende abort kan kun kvinder med fast bopæl her i landet eller med dokumenteret meget tætte relationer til Danmark få udført abort i Danmark indenfor lovens paragraffer. Abortindgrebet er gratis for kvinden. Det skal gennemføres på hospital og foregå indenfor graviditetens første tolv uger, regnet fra sidste menstruations første dag.

 

Foreligger en sådan tilstand, kan kvinden henvises til hospital efter at abortansøgning og indlæggelsesseddel er udfyldt, og hun har fået rådgivning hos læge (ofte den praktiserende læge) om selve indgrebet og dets mulige komplikationer, samt oplysning om, at hun - hvis hun ønsker at gennemføre graviditeten - kan få en samtale med en socialrådgiver om sociale hjælpemuligheder under graviditeten og efter fødslen.

Er kvinden usikker eller ambivalent, om hun skal eller ikke skal have abort, skal hun fra 1. juli 2000 tilbydes yderligere støttesamtaler til hjælp til at træffe sit endelige valg: Graviditet eller abort.

 

Er kvinden under 18 år, skal såvel kvinden som en af forældrene eller en værge begge underskrive abortansøgningen, der fremsendes til hospitalsafdeling sammen med indlæggel­sesseddel. Ønsker den unge kvinde ikke, at forældrene kender til graviditeten, kan hun i stedet henvises til det amtslige samråd, hvor der så kan træffes endelig beslutning.

 

Er graviditeten mere fremskreden end tolvte uge regnet fra sidste menstruations første dag, og kvinden ønsker abort, skal der også her ske henvisning til det amtslige samråd med begæring om abort efter tolvte uge. Det amtslige samråd har adresse i amtets social- og sundhedsforvaltnings familieafdeling. Det er vigtigt for den henvisende læge at gøre kvinden opmærksom på, at henvisning til det amtslige samråd også kan resultere i et afslag.

 

Vedrørende præventionsrådgivning er der navnlig to forhold, det er relevant at henlede opmærksomheden på:

  • Det er ikke længere nødvendigt at foretage en gynækologisk undersøgelse for at rådgive/vejlede og senere skrive en recept på p-piller. Men der kan være særlige forhold, der gør, at den gynækologiske undersøgelse vil være relevant - f.eks. undersøgelse for Klamydia eller anden seksuel overførbar sygdom.
  • Selv om den kriminelle lavalder er 15 år, findes der ingen nedre aldersgrænse for rådgivning om prævention. Danmark er det første land i verden, der allerede i 1966 ved lovgivning tillod, at unge kunne søge rådgivning om prævention uden forældres tilladelse, eller uden at lægen var forpligtet til at oplyse forældre herom.

At møde personen, hvor personen er

Inden man som professionel påtager sig rådgivning, kan det være nødvendigt at overveje, om ens faglige viden er tilstrækkeligt opdateret indenfor de specielle problemstillinger, der skal rådgives om, og vurdere, hvad der findes af henvisningsmuligheder, hvis der bliver behov for det. Om der er andre muligheder på stedet, eller om man har en liste over henvisningssteder, afhængig af hvad problematikken mere specifikt kommer til at berøre. Der er en liste over henvisningssteder hvor kan man finde opdaterede oplysninger om henvisningssteder o.a. af relevans for disse områder. Det er også en god idé at have en liste ved hånden over telefoner og adresser på kommunens sagsbehandlere, relevante psykologer og sundhedsplejersker i lokalområdet, samt amtets familierådgivning.

 

I selve rådgivningsprocessen er det vigtigt at huske på empatien  - at møde personen, hvor personen er, at indleve sig i personens situation. Søren Kirkegaard har skrevet: “At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham dér, hvor han er, og begynde der. Det er hemmeligheden i al hjælpekunst” (“En ligefrem meddelelse”, 1859). Og Anna Freud har sagt således: “Empathy is the ability to step into an others shoes and then step out again”. (Empati er evnen til at træde ind i en anden persons sko og derefter træde ud igen).  

 

Den professionelle bør forsøge at møde de rådsøgende, hvor de er lige nu i deres liv, og danne sig et helhedsindtryk af deres livssituation i forhold til den forelagte problemstilling. (De rådsøgende vil i langt de fleste tilfælde være kvinder, hvorfor de rådsøgende personer herefter vil blive refereret til som hunkøn – med al respekt for ligeværdighed mellem kønnene).

  • Er den rådsøgende i fast parforhold, og hvordan vil hun beskrive forholdet?
  • Er den rådsøgende alene med et seksualliv med skiftende partnere?
  • Hvor er den rådsøgende i sit arbejdsliv - under uddannelse, ved at skabe karriere eller bare travlt optaget af arbejde?
  • Har den rådsøgende allerede børn, og hvor gamle er de?
  • Er den rådsøgende sund og rask?
  • Er der andet i den rådsøgendes liv, der kan have betydning for det valg, hun skal træffe?
  • Hvordan er den rådsøgende som person? Hvad er hendes stærke og svage sider?
  • Har den rådsøgende ressourcer, der gør, at hun let kan træffe valg?
  • Har den rådsøgende et socialt netværk af andre personer, hun kan hente støtte hos, når hun befinder sig i svære situationer?

Selve processen begynder i samme øjeblik, den rådsøgende træder ind i samtalerummet/konsultationen og hilser på den professionelle rådgiver. Hvordan bliver der sagt goddag? Er håndtrykket i orden? Ser de to personer på hinanden?

 

Fortæller kropssproget noget om, hvordan den rådsøgende har det? Er den professionelle ved sin opførsel i stand til at få den rådsøgende til at føle sig velkommen. Og giver den professio­nelle ved sin optræden tilladelse til, at her er der tid og plads til, at der kan tales om svære ting?

 

Indledningen kan f.eks. være: “Goddag - hvad får dig til at komme her i dag?” og så vente og give tid. Sker der ikke noget, kan den rådsøgende evt. hjælpes med et: “ Det virker som om det er svært for dig at tale om - er det rigtigt?” Herved tilkendegives, at den professio­nelle har bemærket, at den rådsøgende har det svært. Det kan være et godt signal at sende, for at den rådsøgende skal turde gå videre.

Det er vigtigt at få en nøje beskrivelse af den aktuelle problematik ved både at lytte og stille spørgsmål, indtil den professionelle har et klart billede af situationen. Undertiden kan det være nødvendigt at sige noget i retning af: “Dette her kan godt være svært at tale om, fordi det berører dit meget personlige private liv, men for mig er det vigtigt for at forstå situationen”. Her kan det for den rådsøgende nogle gange være godt, at den professionel­le understreger sin tavshedspligt.

 

Et meget vigtigt element i rådgivningsprocessen er at få fat i hvilke forestillinger, den rådsøgende har gjort sig om lige netop hendes problemstilling. Er der myter eller ”spøgelser”, der forstyrrer og giver et forkert billede af problematikken. Er der noget, der skræmmer. Det er klart, at forestillingerne vil være forskellige i forhold til emnet, der rådgives om, men det vil næsten altid være forestillinger af negativ karakter.

 

Og hvilke forventninger har hun til, hvad der vil ske under samtalen og bagefter. Er der noget hun er specielt bange for kan ske, eksempelvis smerte, at fortryde sit valg, at der kan ske skade på kroppen eller andre ubehageligheder.

 

Dernæst må den professionelle skaffe sig oplysninger, så der fremstår et samlet billede af den rådsøgendes situation, for at kunne lave et resumé: “Indtil nu har jeg hørt sådan og sådan. Er det rigtigt forstået?” Det kan være, der er oplysninger i resuméet, der skal uddybes eller korrigeres. Herefter kan den professionelle og den rådsøgende sammen begynde at se på mulige valg, personen kan foretage i forhold til sin problematik, og hvilke konsekvenser, forskellige valg vil have i forhold til personens liv fremover.

 

Men det er vigtigt i forløbet at understrege, at det er den rådsøgende, der foretager det endelige valg. Det er hendes liv, det handler om - og hende, der skal kunne leve med valgets resultat bagefter.

 

Den rådsøgende kan være ambivalent - skal/skal ikke - og kan have brug for tid eller flere samtaler – evt. brug for samtaler med en anden rådgiver. Er der tale om prævention, er tidsfaktoren af mindre betydning, blot personen sikrer sig ikke at blive uønsket gravid i venteperioden. Handler det derimod om overvejelser om at afslutte en graviditet med en provokeret abort, kan tiden have sine begrænsninger, hvor det også spiller en større rolle, at ethvert valg i livet også indebærer et fravalg af andre muligheder.

 

Når den rådsøgende har truffet sit valg, kan det være nødvendigt at sikre, at den professionelle har forstået personen rigtigt, men måske også at bemærke, at man er klar over, at valget har været vanskeligt. Her kan det være på sin plads at undersøge, om den rådsøgende har nogen, hun kan dele sit valg med/støtte sig til, efter hun har forladt konsultationen.

 

Under hele processen er det væsentligt at være opmærksom på sit eget sprog. Især til sidst i forløbet er det vigtigt at tage tråden op for at undgå evt. misforståelser. Her bør man kontrollere, at udtalelser er forstået, og være opmærksom på, om selve dialogen er foregået ligevær­digt, og om man som professionel har talt et enkelt, klart og forståeligt sprog, som møder personen, hvor hun er.

 

Til sidst følger de mere praktiske foranstaltninger og forklaringer om, at den rådsøgende kan komme videre. Nødvendige undersøgelser, udfyldelse af papirer, samt en oplysning om, at en beslutning - et valg - altid kan gøres om, lige indtil valgets konsekvenser er trådt i kraft.

 

Rådgivningsprocessen afsluttes evt. med at, man laver en aftale om opfølgning, samt et farvel.

 

Udviklingsmuligheder

Det er en god idé at holde sig orienteret om tværfaglige kurser og/eller kurser for ens egen faggruppe for at holde sig opdateret med viden og metoder. Lokalt i amterne gøres der mange steder meget ud af kvalitetssikringen, så her kan der evt. være relevante tilbud. Det kan f.eks. være kurser i kommunikation, i krisebehandling og langvarige rådgivningsforløb, hvor man får mulighed for at se ens egen rådgivning efter i sømmene. Hvis man arbejder i et lægehus med flere læger og/eller andre faggrupper, kan det være en stor hjælp, hvis man får skabt en kultur, hvor man naturligt vil kunne hente hjælp hos hinanden.

Teksten er fra Rådgivningshåndbogen, udarbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning og Sex
Redaktør: | Opdateret: