English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Abort » Rådgivning

Psykologer

 

Skribent:
Hanne Rusborg, klinisk psykolog og psykoanalytiker. Rådgivning, individuel, parterapi og speciale i fødselsdepression. Medlem af GAIA, IPPF og DSPP. Ansat i Mødrehjælpen, København, og daglig rådgiver i bl.a. abortspørgsmål.

 

Oversigt:

 

  • Retningslinier for psykologens rådgivning om abort
  • Typiske rådgivningforløb
    Krisen
    Samtalen før abort
    Spørgsmål, der har relevans for beslutningen
    Beslutningen er kvindens egen
  • Case
    Efter aborten
    Tilknytningsadfærd
    Etniske kvinder
    Samarbejde
  • Udviklingsmuligheder

Retningslinier for psykologens rådgivning om abort
Iflg. "Bekendtgørelse af lov om svangerskabsafbrydelse", og senere ændring af loven fra år 2000, skal den abortsøgende kvinde tilbydes støttesamtaler, hvis hun er i tvivl om abort. Støttesamtalerne kan bl.a. foregå i Mødrehjælpen, i Foreningen Sex & Samfunds rådgivningsklinik eller i de enkelte amters familierådgivning. I Mødrehjælpen er det oftest en psykolog, der taler med kvinden.

 

Typiske rådgivningsforløb

 

Krisen
Kvinder, der er i tvivl om deres fortsatte graviditet, befinder sig i en kompliceret og meget presset situation. Der er tale om en proces fra det tidspunkt, hvor de erfarer graviditeten til den tolvte uge i svangerskabet. En proces, som for mange synes at være en meget kort periode.

 

Det er i denne – for mange – meget korte tid, at de skal tage stilling til det svære valg – at få barnet eller at vælge abort. Den tvivl, kvinden har, hænger sammen med den fase i hendes livsforløb, som hun er i på tidspunktet for graviditeten. Tvivl opstår, når man konfronteres med en uoverensstemmelse mellem idealopfattelsen (sådan som man gerne vil være) og jeg-opfattelsen (sådan som man reelt er i situationen). Til jeg-opfattelsen er knyttet oplevelsen af handlemuligheder. Kvinden har moralsk måske ikke forestillet sig, at netop hun skulle stå over for dette svære valg.

 

En pludselig opstået uoverensstemmelse mellem ideal- og jeg-opfattelsen kan udløse en krise. Den pågældende føler sig kastet ud i en situation, hvor tidligere handlemuligheder ikke slår til, hvor nye handlemuligheder må blive en integreret del af idealopfattelsen, og det implicerer en ændring af denne. Krisen er først veloverstået, når denne ændring har fundet sted, dvs. når de nye handlinger er blevet erkendt.

 

Man kan forstå abortsøgende kvinders reaktioner ud fra krisebegrebet. Alle kriser gennemleves i 4 faser:

 

  • Chokket, hvor man opfører sig uanfægtet og benægter realiteten. Der er dyb angst eller ingenting. Man husker dårligt, er forvirret, har hjertebanken og føler sig svimmel.
  • Reaktionen, hvor meningsløsheden dominerer. For at beskytte sig mod dybere følelser af vrede og angst, leder man efter en forklaring: "Hvorfor lige mig?" og "Hvad sker der nu?"
  • Bearbejdningsfasen med en begyndende erkendelse af tabet
  • Nyorienteringsfasen, hvori man oplever et stik af smerte, men hvor man nu kan leve med den nye situation.

Flere forhold spiller en rolle, når kvinden er tvivlende, f.eks. arbejds- og uddannelsesforhold, bolig, økonomi og forventninger til fremtiden. Også mandens reaktion har en stor betydning for kvinden. Tidligere blev der lagt kraftigt socialt pres på den vordende far om at gifte sig med den gravide kvinde, uanset deres indbyrdes forhold. I dag lægges der stor vægt på at finde "den rette" partner, fordi den relativt isolerede tilværelse, man lever inden for en kernefamilie, har gjort valget af partner mere betydningsfuldt. En del mænd trækker sig ud af forholdet, når kvinden bliver gravid, hvis han ikke føler, hun er den rette partner.

 

Samtalen før abort
Beslutningsprocessen er af central betydning  – specielt med hensyn til de psykiske reaktioner efter aborten. Jo flere væsentlige aspekter, kvinden kan inddrage omkring den uønskede graviditet, hendes grunde til graviditet og abort osv., jo bedre vil hendes beslutning være. En god beslutningsproces medfører flere positive reaktioner efter aborten end tilfældet er med en mindre god beslutningsproces.

 

Målet med den indledende samtale er at få en forståelse af grundlaget ud fra hvilket, hun tager sit valg, samt at støtte hende til aktivt at tage stilling til dette grundlag og evt. udforske det yderligere. Der er tale om en jeg-støttende kontakt, hvor grundene til kvindens nuværende livssituation tages op og prioriteres.

 

Der er flere punkter, man kan behandle. En mulighed er følgende:

 

  • Hvad var kvindens umiddelbare reaktion, da hun opdagede at hun var gravid? Spørgsmålet er væsentligt, fordi det siger noget om hendes umiddelbare holdning til graviditeten, og fordi det er udgangspunkt for evt. holdningsændringer, som er af betydning for beslutningsprocessen.
  • Beslutningen tages under tidspres. Kvinden befinder sig i en uventet og belastende livssituation. Hun skal tage en beslutning inden for en begrænset tid. Hun må tage stilling til graviditeten eller ikke. Det er almindeligt, at kvinden, mens hun venter på at blive indlagt, fortsætter med at overveje sin beslutning uden at føle sig sikker. Hun kan også udeblive fra hospitalet, og på denne måde opretholde oplevelsen af ikke at tage stilling.
  • Liv og død i beslutningen. De fleste kvinder betragter det, de bærer i sig, som liv. Men de inddrager også begrebet livskvalitet, når de vurderer hvilket liv, de ville kunne tilbyde et barn, hvis de fuldførte graviditeten. Der er ikke kun tale om livskvalitet for et evt. barn, men også for kvinden selv. Kvinden er som regel angst for at vælge forkert, og her kan man gøre opmærksom på, at valget ikke kan gøres om, men er for livet.

Spørgsmål, der har relevans for beslutningen
Er kvinden i stand til at besvare følgende spørgsmål – og danner de udgangspunkt for hendes beslutning – da er der tale om en kvalitativ god beslutning.

 

  • Hvilke mål, ønsker og behov havde hun før sin graviditet? 
  • Hvilke mål, ønsker og behov har hun i nuværende situation? 
  • Hvilke metoder har hun tidligere brugt for at nå sine mål, og er hendes metoder realistiske?
  • Hvad betyder graviditeten for hende? 
  • Kunne der bruges andre metoder på længere sigt?

Gennemarbejdes disse spørgsmål i forbindelse med beslutningen, vil et godt forløb som regel opnås.

 

Kvindens tvivl kan også dreje sig om:

 

  • Egen kompetence som mor.
  • Egne traumatiske reaktioner.
  • Ret til prioritering af egne interesser/egoisme.

Beslutningen er kvindens egen
Den abortsøgende kvinde befinder sig altid i en konfliktfyldt situation, hvor hendes væsentligste opgave er klart at erkende, hvori konflikten består. Måske bliver hun i sidste ende i stand til på anden måde at finde tilfredsstillelse for nogle af de behov, som graviditeten er udtryk for.

 

I bestræbelserne på at støtte kvinder, der overvejer at få abort, er det vigtigt at tage udgangspunkt i kvindens situation med henblik på at støtte hendes egen beslutning. Kun kvindens egen beslutning er den rigtige.

 

Case

 

I det følgende vil jeg illustrere en beslutningsproces i sin fulde udstrækning:

 

[Kvinden er ikke kommet særligt langt i sin beslutningsproces, da jeg første gang taler med hende. Det fremgår bl.a. fordi hun det ene øjeblik taler om det barn hun skal føde og det næste øjeblik om aborten, hun skal have. Hun er stadig i en akut krisesituation. Hun er forvirret, taler usammenhængende, føler sig umoden, og er ude af stand til at klare den situation, hun befinder sig i, hvilket også gør hende bange.

 

Nu udforsker vi hendes ønsker og muligheder i den aktuelle situation. Hun støttes i sine ønsker og behov. Fra at have set sig selv som umoden og fuld af mangler, kommer hun i løbet af samtalen til en anden forståelse af sig selv. Hun ser nu også sine konflikter som et resultat af sine livsbetingelser, der er vanskelige for en enlig kvinde under uddannelse. Hun oplever, at vejen er spærret. Hun kan ikke få det barn, hun gerne vil have, medmindre hun opgiver sine langsigtede mål, nemlig uddannelse og bedre social status. Hun kommer til en forståelse af, hvordan virkeligheden virker frustrerende på det, hun ønsker sig (barnet). Hun kan nu begynde at forholde sig mere realitetsbetonet til sin situation, og på dette grundlag kan hun tage sin beslutning, der er hendes alene.]

 

Kvindens udforskning af egne motiver og følelser – og den deraf større forståelse af hende selv – vil medføre øgede ressourcer til forståelse af andres holdning til hende og hendes adfærd. Hun vil f.eks. bedre være i stand til at se fordømmende reaktioner på hende, som det de er – nemlig mangel på forståelse.

 

Den indledende samtale kan lette beslutningsprocessen og tjene som en psykisk forberedelse til indlæggelsen og det konkrete indgreb.

 

Efter aborten
Der er en række reaktioner, som de fleste kvinder føler umiddelbart efter aborten:

 

  • Depression, som kan være en følge af for store uoverensstemmelser mellem følelser og fornuft (forventninger/ønsker og realiteten).
  • Tomhed, denne følelse af at have mistet noget vigtigt. At være helt tom indeni. Kvinderne beskriver det som en underlig følelse. Allerede fra starten tilpasser moderen sig til fostret, og der opstår hormonale og fysiologiske forandringer i kroppen. Nu begynder det egentlige graviditetsarbejde, og udsigten til moderskabet vil vende tankerne mod egen barndom. Der sker en vis regression hos kvinden allerede i denne tidlige fase, hvor følelserne dominerer over fornuften, og kvindens tilknytning til egen mor vil spille en vis rolle. Ubehagelige oplevelser fra barndom og ungdom dukker op og gør hende forvirret i den følelsesmæssige regression, der præger de første fantasier om moderskabet. Alle disse tanker og følelser og graviditets-fornemmelser forsvinder med ét efter aborten, og får kvinden til at føle en ekstrem tomhed indeni. Tomheden er også grobund for tristheden, der ofte følger.
  • Skyldfølelse opstår, når kvinden føler et normbrud, dels af andres som af egne normer: Man slår ikke noget levende ihjel. I den opfølgende samtale er det derfor vigtigt at få talt om dette punkt.
  • Lettelse og glæde føler dog langt de fleste kvinder efter nogle dage.

For de kvinder, der gennemgår en god beslutningsproces, synes det også at have betydning for dem i deres personlige udvikling og ændringer i deres relationer. De kommer styrket ud af situationen.

 

Men for nogle kvinder er beslutningen om abort eller ej meget vanskelig at træffe. De er ambivalente og befinder sig i hele fasen i en voldsom krise. Det er denne gruppe kvinder, der typisk kommer til samtaler mange gange efter en abort.

 

Tilknytningsadfærd
En mulig psykologisk forklaring på disse kvinders vanskeligheder kunne ligge i nyere forskningsresultater, der omhandler tilknytning, og som peger på, at der ud fra tilknytningen til egen mor kommer flere typer af tilknytningsadfærd med tilhørende forsvarsmekanismer.

 

Forskningen peger på, at tilknytningsmønstre går igen fra mor til barn i generationer. John Bowlby, Mary Ainsworth og Mary Main har været banebrydende for hele teorien. Kort fortalt blev tilknytning af John Bowlby defineret som den særlige adfærd, der opstår mellem en mere erfaren person og en mindre erfaren person. Definitionen af begrebet er senere udbygget.

 

Med Daniel Stern, der inddrager det intrapsykiske, hvor også den subjektive tilstand, som er bestemt af tidligere følelsesmæssige erfaringer, indgår.

 

For visse kvinder kan svigtende udvikling af moderskabsfølelsen få katastrofale følger for senere tilknytning til barnet.

 

Det er tankevækkende, at de oplevelser, vi har haft i de første år af vores tilværelse eller måske senere, er så gennemgribende, at de vil influere på hele vores adfærd og kontaktevne, også i relation til vores senere børn.

 

Der er fire typer af tilknytningsmønstre hos unge og voksne personer. Sådan som de kommer til udtryk i det særlige AAI interview, som er konstrueret:

 

  • Den sunde, sikre tilknytning, hvor personen kan forholde sig objektivt til sin egen opvækst, og husker både gode og mindre gode episoder. Personen er ikke helt fortabt i sin egen historie, men har en vis afstand til denne. Denne tilknytning kaldes "free to evaluate". Det er ikke denne type kvinde, vi møder i en abortrådgivning.
  • Den usikkert tilknyttede kan være helt overvældet i sin beskrivelse af opvækstforhold og kan ikke huske barndomsminder. Den voksne person er usammenhængende og ofte modsatrettet og skjuler sine følelser. Denne tilknytningstype kaldes for "dismissing" eller den afvisende  type.
  • En anden form for usikker tilknytning ses hos de personer, der er helt fortabt i deres historie og overvældet af opvæksten, som fortælles i springende form. Tilknytningsadfærden kaldes for overvældet.

Disse tre typer af tilknytning møder vi mange af i rådgivningen, hvor bestemte forsvarstyper er fremtrædende.

 

  • Endelig er der den sidste form for tilknytning, som er præget af en særlig form for traume eller tab. Dette viser sig i hele personens kontaktform og dukker op i ulogiske slutninger og fortalelser. Personens tilknytning benævnes her den desorienterede ambivalente type, der er præget af ubearbejdede traumer.

Den ambivalente kvinde er den, der er dårligst rustet til at komme igennem en abort, og det er hende, vi møder igen i andre rådgivningssammenhænge.

 

Teorien er interessant at studere, fordi den kan hjælpe os med at forstå hvilken type kvinde, vi har foran os, og fortælle hvilke type problemer, hun har.

 

De etniske grupper
I princippet er der ingen forskel på rådgivningen til danske kvinder og etniske. Dog er det vigtigt at kende noget til hendes kultur/religion og familiemønstre. Samtale med en etnisk kvinde kan tage lang tid, og der skal være en anerkendt tolk til stede, hvis der er sprogbarrierer. Dette er dog et stort problem i visse organisationer pga. økonomien. Det er svært at udtale sig om denne kvindegruppe, da langt de fleste etniske kvinder henvender sig i Indvandrerådgivningerne.

 

Samarbejde
Et tættere samarbejde fra de praktiserende lægers og hospitalsafdelingers side kunne være ønskeligt, således at alle kvinder blev gjort opmærksomme på muligheden for støttesamtaler i forbindelse med abort.

 

Udviklingsmuligheder
For at forbedre konceptet for hele processen omkring abortrådgivningen kunne man forestille sig, at repræsentanter fra relevante faggrupper og rådgivninger i de forskellige lokalområder mødtes og udvekslede erfaringer – måske én til to gange årligt. Det er vigtigt, at de forskellige faggrupper således holder sig løbende orienteret om hinandens arbejdsmetoder for at tilpasse egen rådgivning i forhold til de andres.

 

Redaktør: | Opdateret: