English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Abort » Rådgivning

Socialrådgivere

 

Af Birte Fangel Poulsen er socialrådgiver i Mødrehjælpen. Projektleder for modelprojekt: Graviditet - fødsel eller provokeret abort (Handlingsplan for nedsættelse af antallet af provokerede aborter). Et-årig diplomuddannelse DSH Odense i tværfagligt samarbejde. Sidder i Følgegruppe til gennemførelse af ny fødeplan i Fyns Amt.

 

Oversigt:

 

  • Retningslinier for socialrådgiverens rådgivning om abort
    Mødrehjælpen
  • Typiske rådgivningsforløb
  • Cases
  • Samarbejde
    Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Udviklingsmuligheder

Retningslinier for socialrådgiverens rådgivning om abort

 

Mødrehjælpen
Den nye Mødrehjælp blev stiftet i 1983 på privat initiativ med socialrådgiver Hanne Reintoft som primus motor.

 

Mødrehjælpen udsprang af de stadig mere åbenlyse behov for støtte og hjælp til gravide kvinder, samt kvinder og mænd med børn under 18 år, der opstod i det tomrum, der viste sig i årene efter nedlæggelsen af den gamle Mødrehjælp, der var blevet nedlagt i forbindelse med lovgivningen om den fri abort og den nye bistandslov i henholdsvis 1973 og 1976.

 

Mødrehjælpen består i øjeblikket af 3 rådgivningscentre i henholdsvis København, Odense og Århus, Mødrekollegium for unge mødre i København, samt et familiebehandlingscenter i København. Til rådgivningerne er tilknyttet et tværfagligt team, som består af: socialrådgivere, psykologer, læger, jurister, jordemødre, sundhedsplejersker og kontormedarbejdere. Hertil kommer frivillige medarbejdere inden for de fleste faggrupper.

 

Den rådgivning, der ydes i Mødrehjælpen, hviler i alle tilfælde på en professionel basis ved veluddannede og kompetente rådgivere på alle niveauer. Rådgivningens kvalitet sikres til stadighed ved evaluering og supervision af alle led i rådgivningen.

 

Mødrehjælpens formelle og reelle status som en selvejende og ikke-offentlig institution giver såvel den enkelte kvinde som Mødrehjælpens rådgiver en frihed til samtale og handling på et plan og i et omfang, som offentlige institutioners personale ikke altid har. Denne frihed i samtalen og handlingen er et væ-sentligt element i virksomheden, og medvirker til, at mange kvinder betragter Mødrehjælpen som et tiltrækkende alternativ til de tilbud, der ydes fra det offentlige.

 

Som en selvejende og ikke offentlig institution er Mødrehjælpen  ikke omfattet af en specifik lovgivning, som forpligter Mødrehjælpen til at yde rådgivning til kvinder, som er i tvivl om abort eller fødsel. Mødrehjælpen stiller sig imidlertid – efter henvisning til en sådan rådgivning – til rådighed for de praktiserende læger, som er omfattet af  lovgivningen, og som forpligter dem til at yde en sådan rådgivning og støtte – eller til at henvise til en sådan andetsteds.

 

Den praktiserende læge kan altså ved at henvise kvinden til rådgivning i Mødrehjælpen opfylde den forpligtelse, som påhviler den praktiserende læge.

 

Kvinden kan ligeledes henvende sig til Mødrehjælpen på eget initiativ eller efter henvisning fra andre.

 

Mødrehjælpen yder en støttende og rådgivende funktion og samarbejder i den forbindelse med relevante samarbejdspartnere. Den sociale rådgivning i Mødrehjælpen hviler på det samme lovgrundlag som den rådgivning, der ydes i offentlige institutioner. Forskellen er, at Mødrehjælpen ikke har myndighedskompetence, men indgår i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med de offentlige institutioner i de rådgivningssituationer, som indebærer en direkte socialretslig eller anden lovmæssig indsats.

 

Typiske rådgivningsforløb
Den gravide kvinde, som overvejer abort, henvender sig i Mødrehjælpen på eget initiativ eller henvist af praktiserende læge eller andre. Hun kan være ledsaget af  faderen til det ventede barn eller en anden støtteperson. Dette er kvindens valg.

 

Kvindens behov for hjælp kan være af konkret økonomisk eller social karakter. Men hjælp til løsning – også af personlige og eksistentielle spørgsmål – er altid en væsentlig del af kvindens behov for rådgivning.

 

Mødrehjælpens socialrådgiver yder personlig, social og økonomisk rådgivning. Gennem samtale og dialog afdækkes de spørgsmål og overvejelser, som den gravide kvinde har i forhold til en graviditet, som ofte er uventet eller måske uønsket.

 

Kvinden mødes i rådgivningen med respekt for sin tvivl og ambivalens. Hun mødes i samtalen med en socialrådgiver som et menneske i en menneskelig situation. Det indebærer samtale om livshistorie, livssituation og ønsker og drømme for fremtiden.

 

Der ydes konkret rådgivning om muligheder for støtte og hjælp, hvis graviditeten ønskes gennemført. En sådan rådgivning kan indeholde oplysning om:

 

  • Boligforhold – hvorledes mulighederne er for at få tildelt en bolig med plads til et barn
  • Økonomi – hvilke økonomiske muligheder og rettigheder, der er knyttet til gennemførelse af graviditet og efterfølgende som børnefamilie
  • Arbejde og uddannelse – hvorledes dette kan forenes med graviditet og moderskab. Herunder orlovsmuligheder og eventuel støtte til gennemførelse af påbegyndt uddannelse
  • Svangreomsorg – hvilken støtte og hjælp det er muligt at få  i graviditeten ved jordemoder, læge, fødested og sundhedsplejerske
  • Pasning af barn efter endt barselsorlov – hvorledes pasningsmulighederne ved  institution/dagpleje er i netop denne kvindes kommune

Sammen med kvinden kan der rettes henvendelse til kvindens bopælskommune, hvis der er behov for konkrete handlingsforslag, som kan have betydning for kvindens valg.

 

Samtalen med kvinden om personlige og eksistentielle spørgsmål bevæger sig fra livshistorien til nuværende livssituation og fremad til fremtidens ønsker og drømme.

 

Et tema kan være forholdet til det ventede barns far. Forholdet til barnefader har stor betydning for kvindens valg.

 

Dette tema kan indeholde rådgivning om:

 

  • Lovgivning på familieretsområdet
  • Anerkendelse af faderskab
  • Forældremyndighed
  • Faders ret til samvær med barnet, hvis forældrene ikke er samboende
  • Børnebidrag

Metoden er information og rådgivning om konkrete problemstillinger kombineret med at give kvinden mulighed og rum til at give udtryk for sine tanker og følelser, og dermed nå frem til en mulighed for at træffe det for hende rigtige valg. Ingen må efter rådgivning i Mødrehjælpen føle sig presset til hverken at gennemføre eller afbryde svangerskabet.

 

Ved valg af provokeret abort, som aldrig er et entydigt valg, støttes kvinden i denne beslutning som den for hende rigtige beslutning på dette tidspunkt. Hendes suverænitet som beslutningstager må aldrig drages i tvivl. Kvinden tilbydes altid en opfølgende samtale efter abortindgrebet.

 

Cases

 

[Case A:
En 38 årig kvinde henvender sig i Mødrehjælpen på eget initiativ. Hun er alene med en datter på 14 år. Hun har gode sociale og familiemæssige forhold. Arbejder inden for social- og sundhedssektoren.

 

Hun har været på ferie i Grækenland flere gange de sidste to år. Hun har en ven der. Kommer hjem fra ferie og opdager, at hun er gravid.

 

Hun er ambivalent med hensyn til abort. Ønsker sig på den ene side et barn mere. Men er usikker på omgivelsernes reaktion – arbejdskammerater og familie. Og især datterens reaktion.

 

Hun er også usikker på forholdet til faderen til det ventede barn. Det har aldrig været meningen, at de skulle have et samliv eller et barn sammen. Er usikker på det at skulle være alene med et barn mere.

 

Skal hun vælge ikke at oplyse, hvem der er far til barnet? Hvordan vil barnet reagere på en sådan beslutning, når det bliver stort nok til at forstå det? Eller skal hun vælge fra – og få abort?

 

Rådgivning:

 

  • Der gives rum og mulighed for kvinden til at sætte ord på sin usikkerhed i forhold til omgivelsernes reaktion, og tankerne om at skulle være alene med endnu et barn.
  • Hun rådgives konkret om faderskabssag. Herunder mulighed for og konsekvenserne af ikke at oplyse, hvem der er far til barnet. I forbindelse hermed samtale om det ansvar, hun påtager sig i forhold til det ventede barn ved ikke at oplyse om faderens identitet.
  • Bidragsforpligtelse for faderen, dersom han opgives som far til barnet. Særlige regler for fædre bosat i udlandet.]

[Case B:
En 21-årig kvinde henvender sig i Mødrehjælpen henvist af egen læge. Hun er ledsaget af sin 21-årige kæreste. De bor sammen i et lejet rækkehus. De har kendt hinanden et par år. Forholdet mellem dem har hidtil været godt. De er begge ufaglærte, men er begge i arbejde. Økonomien er i orden.

 

De ønsker børn sammen. Hun har hidtil taget p-piller, men hun har hørt, at det kan tage op til flere år efter ophør med pillerne, inden man bliver gravid. Hun bliver gravid med det samme, og hun ønsker at få barnet, selvom de gerne ville have ventet lidt.

 

Hun er blevet meget bange for graviditeten og især for fødslen. Hun vågner om natten og er angst. En angst, som fylder næsten hele hendes tilværelse. Kæresten er ved at blive træt af, at hun hele tiden er ked af det og bange. Det går ud over deres forhold. Hendes mor affærdiger hende med, at der ikke er noget at være bange for.

 

Hun føler selv, at hun er "mærkelig", når hun ikke kan glæde sig, som man skal, når man er gravid, som man har ønsket sig det.

 

Nu overvejer hun abort for at slippe for alle de tanker og al den angst.

 

Rådgivning:

 

  • Kvinden gives mulighed for at sætte ord på den angst, hun føler
  • Parret gives mulighed for at sætte ord på de konsekvenser, hendes angst har for deres parforhold
  • Kvinden henvises til samtale med jordemoder, som kan tale med hende om graviditetsforløb og fødsel. Information om støtte ved læge og jordemoderkonsultationer i svangreomsorgen. Smertelindring eller andet ved fødsel.
  • Når kvinden har været til samtale hos obstetriker og jordemoder, kan det efterfølgende vurderes, om kvinden vil have behov for støtte ved psykolog.]

[Case C:
En 23- årig  kvinde henvender sig på eget initiativ i Mødrehjælpen. Hun er studerende, og i gang med en længerevarende uddannelse. Er gravid i elvte-tolvte uge. Legal abortfrist udløber altså om en uge. Har et godt netværk med familie og venner. Har haft samme kæreste siden gymnasietiden. Har brugt p-piller, men hun og kæresten brød forholdet for en periode. Benyttede lejligheden til en p-pille pause. Brugte derefter kondom i et par forhold til andre mænd. Sidst umiddelbart før hun og kæresten genoptog deres forhold. Så opdagede hun, at hun var gravid. Hun kan ikke med sikkerhed sige, hvem af de to mænd – kæresten eller en anden – der er far til barnet.

 

Hun har altid været imod abort. Føler, at det er mord. Er samtidig bange for sin egen reaktion efter en eventuel abort.

 

Hun har endnu ikke talt med nogen om sin graviditet. Hun er bange for hvilke konsekvenser, det kan få i forholdet til kæresten, som hun holder meget af, og gerne vil beholde. Føler også en form for ansvar over for den anden mand, som eventuelt kan være far til barnet, selv om hun ikke ønsker at danne familie med ham.

 

Hun er også bange for sin egen families reaktion. Hun føler sig skyldig over "alt det rod", hun har lavet i sin tilværelse.

 

Hun er allerede meget bevidst om det liv – barnet – hun har skabt.

 

Rådgivning:

 

  • Kvinden gives mulighed for at sætte ord på sin ambivalens i forhold til sin modstand mod abort og sin "skyld" over den situation, hun har sat sig i.
  • Det kan overvejes at henvise til læge eller jordemoder med henblik på udredning af befrugtningstidspunktet i forhold til en mulighed for at få klarhed over faderskab.
  • Hun informeres om faderskabssag og her konsekvens af 2 mulige fædre til det ventede barn. Herunder fædres bidragsforpligtelse
  • Hun informeres om fædres rettigheder til samvær med deres børn
  • Hun informeres om muligheder for støtte og hjælp, dersom hun overvejer at skulle være alene med barnet.
  • Hun informeres om SU- regler i forbindelse med graviditet og barselsorlov.]

Tre forskellige kvinders historie og tanker, følelser og holdninger til det at være blevet uventet gravid og dermed  se sig nødsaget til at overveje at gennemføre graviditet eller vælge provokeret abort.

 

Ingen af dem passer ind i en bestemt kategori, som kunne benævnes "uventet gravid og i tvivl". Hver enkelt kvinde må mødes som det unikke menneske, hun er, og al rådgivning og støtte må tage sit udgangspunkt heri. Og herfra skal en metode til abortrådgivning have sit udspring.

 

Samarbejde
De enkelte rådgivningscentre arbejder selvstændigt, men efter en fælles målsætning for Mødrehjælpens virksomhed. Erfaringer og viden udveksles imellem rådgivningscentrene igennem Mødrehjælpens årlige landsmøde, og faglig kommunikation sikres igennem Mødrehjælpens tidskrifter og personaleblade.

 

Gennem det rådgivningsforløb, der etableres med den enkelte kvinde, afdækkes de individuelle behov, der måtte være for kontakt til – og samarbejde med – andre faggrupper og institutioner.

 

Der samarbejdes efter behov med de fagpersoner, som er tilstede i hver enkelt rådgivningscenters tværfaglige team.

 

På Mødrehjælpens initiativ etableres samarbejde med samarbejdspartnere og institutioner uden for Mødrehjælpens rådgivningscentre.

 

Der samarbejdes typisk – hvis der er behov derfor – med kvindens bopælskommune. Der kan endvidere, som det er beskrevet i rådgivningssituationerne ovenfor, samarbejdes med fagpersoner som er tilknyttet svangreomsorgen og praktiserende læger.

 

Mødrehjælpens samarbejde med andre samarbejdspartnere og institutioner foregår med den nuværende struktur  ikke gennem formaliserede samarbejdsveje eller organisationer.

 

Udviklingsmuligheder
Der er udviklingsmuligheder for et mere formaliseret rådgivningstilbud og støttesamtaler før og efter abortindgreb.

 

Ifølge lovgivningen har kvinder ret til at modtage rådgivning og støtte. Dette er nu yderligere præciseret med den nye lovgivning om støttesamtaler30. Men der har aldrig været et formaliseret tilbud, hverken med henvisningsprocedure eller rådgivnings/støttetilbud. De kvinder, som henvender sig i Mødrehjælpen, henvender sig for de flestes vedkommende på eget initiativ. Eller de henvises af den praktiserende læge eller andre.

 

Den nye lovgivning omkring støttesamtaler i forbindelse med provokeret abort lægger op til en langt mere formaliseret indsats end før, både i forhold til henvisningsprocedure og rådgivningstilbud.

 

Mødrehjælpens nuværende rådgivningstilbud indeholder de krav til rådgivning og støttesamtaler, som lovgivningen kræver. Men der mangler en formaliseret henvisningsprocedure for de praktiserende læger eller andre, samt en organisation af et samarbejde.

 

Mødrehjælpen ser sig i stand til at løfte en sådan opgave i de dele af landet, hvor der findes en Mødrehjælpsrådgivning, forudsat at der kan etableres en økonomisk og faglig samarbejdsaftale mellem de offentlige institutioner, som er ansvarlige for udmøntningen af  lovkravene og Mødrehjælpen.

 

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Mødrehjælpen i Odense iværksat modelprojekt: Graviditet – Fødsel eller Provokeret Abort rettet mod gravide i Odense ommune. Her afprøves og evalueres i år 2001, 2002 og 2003 en model for et tværfagligt og tværsektorielt  samarbejde og en metode for abortrådgivning og støttesamtale før og efter provokeret abort.

 

Yderligere oplysning om projektet kan fås ved at rette henvendelse til projektleder Birte Fangel Poulsen, Mødrehjælpen, Tolderlundsvej 1, 5000 Odense. Email: birte@mhjodense.dk

 

Redaktør: | Opdateret: