English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Abort » Rådgivning

Sygeplejersker

 

Skribent:
Inge Rose Jørgensen er sygeplejerske med videreuddannelse inden for ledelse, forskning og udvikling. Hun har igennem flere år arbejdet som afdelingssygeplejerske på Gynækologisk ambulatorium, Fertilitetsklinikken og Dagafsnit for abort, Amtssygehuset i Herlev. Sad i arbejdsgruppen for implementering af medicinsk abort samme sted. Tidligere undervist skoleelever i præventionsrådgivning. Medlem af ressourcegruppen i forbindelse med aborthandlingsplanen nedsat af Komiteen for Sundhedsoplysning og Foreningen Sex & Samfund.

 

Oversigt:

 

  • Retningslinier for sygeplejerskens rådgivning om abort
  • Typiske rådgivningsforløb
    Præmisser
    Forundersøgelse
    Klinisk undersøgelse
    Sygeplejesamtale i tilslutning til forundersøgelsen
    Indlæggelse
  • Cases
    Kvinden, som er afklaret om abort
    Kvinden, som er i tvivl om abort trods henvisning til sygehus
    Kvinden, som skal sendes videre til samråd
    Kvinden, som ønsker at fuldføre graviditeten alligevel
  • Samarbejde
  • Udviklingsmuligheder

Retningslinier for sygeplejerskens rådgivning om abort
Da loven om fri abort i 1973 blev gennemført, var det først og fremmest af hensyn til kvindens sundhed.

 

Med lovens krav om, at abort kun må foretages af en læge og på et offentligt sygehus, sikrer samfundet, at indgrebet foregår under betryggende omstændigheder.

 

Sygeplejersken på en gynækologisk afdeling er uddannet til – og skal være parat til – at påtage sig et fagligt, etisk, økonomisk og juridisk ansvar for den vejledning, rådgivning, pleje og behandling, som skal tilbydes kvinder, som ønsker abort.

 

Planlægningen af sygeplejen og udøvelsen af denne skal ske med omtanke og under hensyn til den enkeltes behov og med respekt for den enkeltes identitet og integritet samt kulturelle værdinormer.

 

Sygeplejersken må forvente at skulle bidrage med særlig vejledning forud for, at den endelige beslutning træffes, og eventuelt stå til rådighed, hvis den abortsøgende kvinde ønsker opfølgende støttesamtale efter aborten.

 

Sygeplejersken skal anerkende kvindens ret til selv at afgøre, om hun er parat og i stand til at tage vare på et barn.

 

Typiske rådgivningsforløb

 

Præmisser
Når kvinder henvises til offentligt sygehus med henblik på abort, er udgangspunktet, at kvinden har anmodet om svangerskabsafbrydelse hos henvisende læge, og at denne under en personlig samtale med kvinden har søgt oplyst grunden til ønsket om svangerskabsafbrydelse og givet den vejledning, som er nævnt i lovens § 8, stk. 3. Desuden er der udleveret relevant skriftligt informationsmateriale i forhold til de to metoder:

 

  • medicinsk abort
  • kirurgisk abort

Patientforløbet planlægges med kortest mulig ventetid og med størst mulig kontinuitet.

 

Den almindelige indkaldelsesprocedure er skriftlig indkaldelse til forundersøgelse og indgreb i umiddelbar tilslutning dertil eller inden for ca. en uge.

 

Forundersøgelse
Ved modtagelsen informeres kvinden om dagens forløb. Hvad skal ske i forbindelse med forundersøgelsen, og hvad er den videre plan?

 

Sygeplejersken har en kort samtale med kvinden og eventuelle pårørende for at opnå det bedste udgangspunkt for information og rådgivning. Hvor velinformeret og afklaret er hun om indgrebets art? Har hun fået skriftligt informationsmateriale udleveret?

 

Klinisk undersøgelse
Sygeplejersken deltager ved  lægesamtale, gynækologisk undersøgelse og eventuelt ultralydscanning, dels for at støtte og hjælpe kvinden i forbindelse med undersøgelsen, dels for at afdække yderligere behov for rådgivning ved den efterfølgende sygeplejesamtale.

 

Hvilken metode til abort foretrækker kvinden, og kan dette ønske efterkommes i forhold til graviditetslængde? Medicinsk abort kan gennemføres op til udgangen af niende graviditetsuge.

 

Fordele og ulemper ved den ønskede metode gennemgås med kvinden. Eventuelle tvivlsspørgsmål afklares.

 

[resten af teksten mangler forløbigt / red. 18-12-2002]

 

Teksten er fra Rådgivningshåndbogen udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning og Foreningen Sex
Redaktør: | Opdateret: