English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Hvis du overvejer abort » Er jeg gravid?

Er jeg gravid?


Du kan være gravid, hvis du ikke bruger prævention, når du dyrker sex. Eller hvis prævention svigter, eksempelvis kondomet springer, eller du glemmer en p-pille.

 

Tegn på graviditet

De mest almindelige på tegn på graviditet er, at din menstruation holder op eller bliver svagere samtidig med, at du får ømme bryster, føler dig træt og har kvalme.

Hvis du tror, du måske kan være gravid, bør du få det undersøgt, hurtigst muligt.

 

Sådan undersøger du om, du er gravid

  • Du kan købe en graviditetstest på apoteket eller i supermarkedet. Det er en urintest, som i løbet af få minutter kan fortælle dig, om du er gravid.
  • Du kan indlevere en urintest på apoteket, som efterfølgende undersøger om du er gravid.
  • Du kan gå op til din læge og aflevere en urintest.

Hvis din graviditetstest er negativ

Hvis din graviditetstest er negativ, men du har en mistanke om, det ikke passer, så tag en test 14 dage senere, eller kontakt din læge.

 

Hvis din graviditetstest er positiv

Hvis din graviditetstest viser, at du er gravid, må du gøre op med dig selv, om du vil have barnet eller en abort. Det kan være en svær beslutning, som kræver mange overvejelser. Hvis du har en kæreste, så tal med ham om det. Eller tal med en god ven, en fra din familie, din læge, eller en anden du har tillid til.

 

Du har også ret til gratis støttesamtaler hos enten din læge, Mødrehjælpen eller udvalgte sygehuse. Støttesamtalerne skal hjælpe dig med at afklare, om du vil gennemføre graviditeten eller få en abort.   

 

Læs mere

 

 Beregn hvor langt du er henne i din graviditet

 

 Dine følelser i forhold til et barn eller abort

 

 Dine rettigheder, hvis du er uønsket gravid

 

 Støttesamtaler

 

 

Redaktør: | Opdateret: