English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Hvis du overvejer abort » Sen abort

Abort efter 12 uger


Du skal ansøge om tilladelse til en sen abort hos din regions abortsamråd:

  • Hvis du er længere henne i din graviditet end 12 uger,
  • eller du er under 18 år, og du ikke ønsker, at dine forældre skal vide det.

Hvem kan få abort efter 12. graviditetsuge?

Kvinder kan få tilladelse til abort i særlige situationer, eksempelvis:

  • Hvis barnet vil få en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse.
  • Hvis kvindens helbred udsættes for fare i forbindelse med graviditeten.
  • Hvis graviditeten skyldes voldvægt eller andet strafbart forhold.
  • Hvis kvinden på grund af dårlig begavelse ikke kan drage omsorg for barnet.
  • Hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil være så alvorlig en belastning for kvinden, at det af hensyn til hende, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for andre børn i familien anses for påkrævet at graviditeten afbrydes.
  • Unge kvinder under 18 år kan i ganske særlige situationer få tilladelse til abort uden forældresamtykke.

Hvordan ansøger man om abort efter 12. graviditetsuge?

Hvis du overvejer at søge om tilladelse til abort, skal du henvende dig til din læge, som vil henvise dig til en skanning på hospitalet. Skanningen er nødvendig, da den helt nøjagtigt kan fortælle, hvor langt du er i graviditeten.

 

Når du har været til skanning, sender hospitalet din ansøgning om abort til abortsamråds sekretariatet, og du bliver indkaldt til samtale med en socialrådgiver og eventuelt med en psykiater. I samtalen får du mulighed for at fortælle om din situation. Hver samtale varer ca. 1 time.

 

Hvor foregår samtalerne

Typisk foregår samtalerne på et hospital i din region. Spørg din læge.

 

Hvornår træffes afgørelsen?

Efter samtalerne bliver din ansøgning om abort behandlet i din regions abortsamråd. Normalt behandles din ansøgning inden for en uge. Du får svar hurtigst muligt.

 

Hvis man får tilladelse til abort

Hvis du får tilladelse til abort, får du en mødetid på hospitalet hurtigst muligt. Læs om hvordan en sen abort foregår.

 

Hvis man får afslag 

Hvis du får afslag på din ansøgning, kan du anke afslaget til abortankenævnet i Sundhedsstyrelsen, som træffer beslutning i løbet af få dage.

 

Du kan anke enten ved at ringe til abortsamråds sekretariatet i din region (se links i højre side) eller anke direkte til abortankenævnet:

 

Abortankenævnet
Sundhedsstyrelsen
Island Brygge 67
2300 København S
Tlf. 72 22 74 00
civilstyrelsen@civildir.dk
www.sst.dk
 

 

Links

 

Læs mere om abort efter 12 uger i din region:

Region Hovedstad

Region Midtjylland

Region Nordjylland 

Region Sjælland

Region Syddanmark 

 

 Sådan foregår en abort efter 12 uger 

 

 

Redaktør: | Opdateret: