Blæst om abortloven

Loven om den fri abort blev indført i 1973, og siden da har den medicinske og teknologiske udvikling buldret af sted. Er tiden moden til en revision af loven – eller er den stadig tidssvarende?

 

I 1973 trådte loven om fri abort indtil 12. uge i kraft. Siden dengang er der sket en voldsom medicinsk og teknologisk udvikling. I dag tilbydes kvinder forskellige typer skanninger efter uge 12, der har til formål at kortlægge, om der er noget alvorligt galt med barnet. Blandt andet får kvinden tilbudt en nakkefoldsskanning i 11.-13. uge, hvor det undersøges, om der er risiko for kromosomfejl, eksempelvis Downs Syndrom. Desuden tilbydes kvinden en misdannelsesskanning i 18.-20. uge, hvor man kigger efter, om barnet fysisk er misdannet, eksempelvis i forhold til hjerteklapper og nyrer.

 

Hvem bestemmer?

Hvis kvinden på baggrund af en af disse skanninger ønsker en abort, kan hun ansøge Abortsamrådet om tilladelse til sen abort. Kvinden har kun ret til fri abort indtil 12. uge. Abortsamrådet giver tilladelse til abort, hvis de lægefagligt vurderer, at der er fare for enten barnet eller moderen. Hvis en kvinde får afslag på abort, kan hun anke til Abortankenævnet, som atter tager sagen op til lægelig vurdering.

 

I august 2008 har det været fremme, at en kvinde tog imod misdannelsesskanningen i 20. uge og fik at vide, at hendes barn manglede en underarm. Kvinden vurderede, at handicappet ville være for stort og ønskede en abort, men fik afslag både i Abortsamrådet og i Abortankenævnet. Sagen endte med at kvinden tog til England for at få foretaget en abort. 

 

Er abortloven uddateret?
 

I den senere tid har flere læger fremført, at det bør være det gravide par, der træffer beslutning om en sen abort og ikke fremmede eksperter i Abortsamrådet eller Abortankenævnet, og at abortgrænsen derfor bør hæves.

 

Vi har derfor bedt tre personer med meget forskellige holdninger: etikeren Peter Rossel, lægen Charlotte Wilken-Jensen og S-politikeren Kirsten Brosbøl om at svare på tre spørgsmål om abort:


”Det kan ikke være rigtigt, at kvinden ikke selv kan bestemme, om hun vil have en abort eller ej”

Peter Rossel, lektor, idehistoriker, forsker og underviser i medicinsk etik. Ansat ved Enheden for Medicinsk Videnskabsteori, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
 
1. Bør abortloven blive revideret?
”Ja, Folketinget bør revidere loven. Loven blev vedtaget i 1973, og siden er der sket meget på den medicinsk-teknologiske front, således at der er opstået en manglende konsistens mht. sene aborter. Vi har fri abort frem til 12. svangerskabsuge, samtidig har vi gennem de senere år tilbudt kvinder skanninger for misdannelser helt op til 20. uge. Men fra 12. uge må kvinden ikke selv bestemme, om hun vil have en abort. I stedet skal et samråd bestemme for hende. Det er selvmodsigende, givet at den centrale begrundelse for fosterdiagnostikken er, at kvinderne gives et handlegrundlag, således at de selv kan tage stilling til, om de ønsker at gennemføre svangerskabet, såfremt der er påvist handicap hos fostret.”
 
”Derfor bør loven blive kigget efter i sømmene, så der er konsistens mellem den medicinsk-teknologiske udvikling, den centrale begrundelse bag tilbuddet om fosterdiagnostik og loven.”
 
2. Ligger abortgrænsen der, hvor den skal?
”Hvis kvinder får tilbudt skanninger, som skal bedømme om barnet har misdannelser helt op i 20. uge, så ligger abortgrænsen for den frie abort ikke der, hvor den bør. Det kan ikke være rigtigt, at kvinden ikke selv kan bestemme, om hun vil have en abort eller ej, men at det derimod er et Abortsamråds beslutning. Ud fra hvilke etiske overvejelser kan samrådet begrunde, at kvinden gerne må få en abort, hvis hun venter et barn med Downs Syndrom, men ikke hvis barnet mangler underarmen? Det må være op til kvinden selv at bestemme.”
 
”Jeg vil mene, at grænsen skal hæves til 22 – 24 uge, hvor fostret efterfølgende skønnes at være levedygtigt.”
 
3. Er Abortsamrådet en nyttig instans?
”Jeg har svært ved at se, hvordan et Abortsamråd skulle være bedre kvalificeret til at træffe en afgørelse om, hvorvidt en kvinde skal vælge abort, end kvinden selv. Abort er en vanskelig beslutning, som kun kvinden selv kan træffe. Desuden synes jeg, Abortsamrådets afgørelser bærer præg af vilkårlighed.”
 
”Jeg vil mene, at Abortsamrådet ville have en mere meningsfuld rolle, hvis de i stedet rådgav og støttede kvinden til at træffe det valg, som er bedst for hende.”


 

”Screening er ikke et tilbud, hvor de perfekte eksemplarer skal udvælges”

Charlotte Wilken-Jensen, Ledende overlæge, speciallæge i gynækologi og obstetrik. Faglig leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik. Medlem af Abortsamrådet for Region Sjælland.

 

 

1. Bør abortloven blive revideret?
”Der er ikke noget stort behov for at få abortlovgivningen ændret. Nakkefoldsskanningen udføres op til 13 uger og 6 dage. Opdages der en høj risiko for kromosomfejl, og bliver denne kromosomfejl bekræftet ved moderkagebiopsi, får kvinden altid lov til abort i samrådet. For det store flertal, som tidligere end nogensinde før (uge 5-6) ved, at de er gravide, fungerer det fint med at skulle beslutte sig før 12 uger, og dette abortindgreb er forbundet med mindst mulig risiko for kvinden.”

 

2. Ligger abortgrænsen der, hvor den skal?
”Grænsen for "al det almindelige" ligger fint der. For de svære misdannelser, man kan finde ved 18 - 20 ugers skanningen, fungerer Abortsamrådene, ligesom ved fundene ved nakkefold, godt.”

 

”Når diskussionen om abortgrænser kobles til det screeningstilbud, de gravide i Danmark får i uge 11 -13 og i uge 18 - 20, bliver dette tilbud forvrænget til en slags "catwalk" som fostrene skal passere for at blive godkendt til fødsel. Det er den opfattelse, Sundhedsstyrelsen sammen med de faglige instanser (fødselslæger, jordemoderforening, etisk råd m.fl.) så ihærdigt har prøvet at undgå. Screeningstilbuddene er den bedste mulighed for at undgå fødsel af børn, der er dømt til et uværdigt liv med svære fysiske og eller psykiske handicaps. Ved hjælp af dette tilbud kan det forhindres, at børn, som ikke kan overleve, bliver født. Samt at børn, som var dømt til et liv med mange belastende operationer og måske alligevel ville dø tidligt (svære hjertefejl, rygmarvsbrok), eller leve et liv på institution (kromosomafvigelser) kan spares for dette. Nogle forældre vælger at få deres barn på trods af alvorlige handicaps, andre fravælger og støttes deri af samrådene. Screening er ikke et tilbud, hvor de perfekte eksemplarer skal udvælges.”

 

3. Er Abortsamrådet en nyttig instans?
”De fem regionale samråd arbejder under ankenævnet, som er den instans, der skal sikre ensartet behandling af sagerne. Det fungerer udmærket.”

 

”Samrådene fungerer også godt og efter hensigten, når det drejer sig om sundhedslovens andre områder, hvor der kan gives tilladelse til abort, f.eks. de tunge sociale tilfælde eller der, hvor kvinder er ude af stand til at tage vare på et barn.”

 

 

”… tiden er kommet til en fornyet diskussion af abortlovgivningen”

Kirsten Brosbøl, MF Socialdemokraterne, Forskningsordfører. Bl.a. Formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed.

 

1. Bør abortloven blive revideret?
"Den bør i hvert fald gendrøftes, så vi konkret kan tage stilling til, om ny viden giver anledning til revision. Videnskaben giver os hele tiden nye muligheder for at få oplysninger, der kan give anledning til at overveje abort, og derfor mener jeg, at tiden er kommet til en fornyet diskussion af abortlovgivningen. Hvorvidt det vil føre til en revision afhænger jo helt af, hvad der kommer frem i en sådan drøftelse."

 

2. Ligger abortgrænsen der, hvor den skal?
"Umiddelbart vil mit svar være ja, men 13-14 uger kan overvejes som ny grænse pga. nakkefoldsskanningen. Men spørgsmålet kan også være, om det ikke er bedre at forske i, om det, der kan ses på skanningen i 13. uge, ikke også vil kunne dokumenteres i 12. uge. Jeg mener ikke, uge 20 bør forlænges, men rådgivningen øges, så forældrene ikke oplever, at de bliver afvist og stå alene med deres problem."

 

3. Er Abortsamrådet en nyttig instans?
"Ja, mit indtryk er, at det i langt de fleste tilfælde fungerer godt. Sker rådgivning og konklusion ud fra en klar vejledning, tror jeg ikke, mange forældre vil tage til udlandet og få en sen abort. Men set i lyset af den seneste udvikling kan vejledningen måske forbedres, så det uddybes hvad der anses for små og store handicap. Spørgsmålet om Abortsamrådets funktion kan dog efter min mening godt indgå i drøftelserne om en eventuel revision af abortloven."

Sex & Samfund mener:

* at enhver kvinde skal kunne bestemme over sin egen krop – herunder have adgang til information og rådgivning om abort samt fri adgang til sikre aborter.

 

* at den nuværende abortgrænse er god, da det i langt de fleste tilfælde er både muligt og hensigtsmæssigt (ikke mindst i forhold til indgrebets omfang og fysiske belastning for kvinden) at tage beslutningen om abort før udgangen af 12. svangerskabsuge.

 

* at det fortsat skal være muligt – via Abortsamrådene – at søge om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge, såfremt særlige forhold taler for det. 

 

* at retten til abort i udgangspunktet handler om, hvorvidt man har lyst til og mulighed for at være forældre på det pågældende tidspunkt. Det handler derimod ikke om retten til at vælge et foster fra på grund af køn, mindre handicaps m.v.