English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Statistik, lovgivning og artikler » Artikler & rapporter

Forebyggelse fra første færd

 

Rådgivningsprojekt i Odense



Af Lene Byriel
Artiklen er fra Mødrehjælpen Nr.3 August 2002 Årgang 2

 

En kvinde er blevet uventet gravid. Parforholdet fungerer ikke – kæresten har svært ved at styre sit temperament, og hun har flere gange overvejet at gå fra ham. Hendes lejlighed er lille og fugtig, men hun har ingen udsigt til noget bedre. Hun er på kontanthjælp, for trods adskillige aktiveringsforløb er det ikke lykkedes hende at få et job.

 

Lægen, der konstaterer kvindens graviditet, udfylder i samråd med hende et særligt ”socialt skema”, hvor de forskellige forhold omkring hendes livssituation angives. Kvinden er indstillet på at få en abort, for hun kan ikke overskue at få et barn i sin nuværende situation. Men under samtalen viser det sig, at kvinden alligevel overvejer at fortsætte graviditeten. Lægen beslutter derfor at henvise hende til Mødrehjælpen.

 

Kvinden har det sociale skema med til Mødrehjælpen, og i en samtale får hun afklaret nogle af de ting, hun er i tvivl om. En uge senere ringer hun og fortæller, at hun har besluttet sig for at få barnet, men uden kæresten. Efter henvisning fra lægen kommer hun til samtale med den socialrådgiver, Mødrehjælpen har udstationeret på kommunens jordemodercenter, og herfra vil hun blive fulgt i sin graviditet og i tiden derefter.

 

Socialrådgiveren på jordemodercentret kontakter i samråd med kvinden hendes sagsbehandler i kommunen, og der bliver lavet en plan for, hvordan man herfra kan sætte de nødvendige støtteforanstaltninger i gang for at sikre, at hun får mulighed for at give sit barn en så god start i livet som muligt.

 

Hvis den gravide kvinde fra det konstruerede eksempel ovenfor bor i Odense, kan det sagtens være hentet fra virkeligheden. Her har Mødrehjælpen nemlig siden september 2001 arbejdet med projektet ”Graviditet – Fødsel eller Provokeret Abort”, der går ud på at sikre den gravide kvinde så let adgang som muligt til rådgivning, så hun har mulighed for at træffe det for hende rigtige valg.

 

Selvom projektet er finansieret af Aborthandlingsplanen – Regeringens plan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter – drejer det sig ikke om at tale kvinder, der overvejer abort, fra beslutningen. Målet er, at enhver gravid kvinde får det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på, hvad enten det bliver abort eller fortsat graviditet.

 

Mødrehjælpen samarbejder derfor med amt og kommune for at sikre den gravide kvindes adgang til rådgivning og efterfølgende handlingsforslag, der tager udgangspunkt i netop hendes situation. Det sker blandt andet ved hjælp af et formaliseret samarbejde mellem Mødrehjælpen, den sociale sektor og sundhedssektoren. 

 

Ideen er, at kvindens situation drøftes allerede fra første besøg hos lægen. Det sker med udgangspunkt i det særlige sociale skema, som kommer til at rumme oplysninger, som kvinden og lægen mener, kan belyse de forhold, der har betydning for at træffe beslutning om gennemførelse af svangerskabet eller provokeret abort. Skemaet følger kvinden videre i systemet, hvad enten hun beslutter sig for at afbryde eller gennemføre graviditeten, og det danner grundlag for, hvilke støttemuligheder kvinden eventuelt skal tilbydes.

 

Forebyggelse på allertidligste plan
Socialrådgiver Birte Fangel Poulsen er projektleder:

- Det er forebyggelse på allertidligste plan. Man kan ikke lave radikalt om på menneskers liv og det, de har i bagagen – der er nogle ting, vi ikke kan gøre noget ved – men vi prøver at sikre dem den optimale støtte i systemet og hjælpe dem på vej. Vi håber og tror på, at vi på den måde får fat i dem, der har behov for det, og på den måde kan vi forhåbentlig medvirke til, at færre børn bliver udsat for omsorgssvigt. Og vi kan håbe på, at der er færre af de kvinder, der beslutter sig for abort, der får det skidt bagefter.

 

En af de ting, der allerede har vist sig, er nemlig, at der er et stort behov for rådgivning til en del af de kvinder, der vælger abort – både før og efter indgrebet.

 

- Selvom de ved, at det er det rigtige valg, de har taget, kommer det bag på nogle af dem, hvor svært det faktisk kan være. De er måske opdraget med, at fordi vi har den fri abort, så er det noget, man bare skal hen og have klaret så hurtigt som muligt, og så er det overstået. Sådan er det også for nogle. For andre kan en abort være en eksistentiel og meget smertelig proces. Og det overrasker dem.

 

For Birte Fangel Poulsen og de andre involverede i projektet er det noget af en balanceakt at være opmærksom på - på den ene side ikke at sygeliggøre kvinderne og problematisere eftervirkningerne af en abort alt for meget, men på den anden side også gøre det almindeligt kendt, at nogle kan forvente en reaktion bagefter:

 

- Vi ser jo, at nogle – især helt unge kvinder – har bestemt sig for at gennemføre graviditeten, fordi de har hørt deres mor eller nogle andre sige, at man får det dårligt efter en abort, så det vil de ikke have. Og det er jo ikke noget godt grundlag at træffe en beslutning på, siger Birte Fangel Poulsen.

 

En model for det tværfaglige samarbejde
Udover at støtte kvinden eller parret i at træffe deres egen beslutning, skal projektet også udvikle en model for det tværfaglige samarbejde om den gravide kvindes eventuelle problemer og særlige behov i forbindelse med fortsættelse af svangerskabet.

- Samarbejdet skal ikke kun fungere tværfagligt, men også tværsektorielt. Jordemoderen og lægen skal vide, hvad der er af specielle forhold omkring den enkelte kvinde, og vores socialrådgiver, der er udstationeret i jordemodercentret, skal i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, samarbejde med kvindens socialrådgiver i kommunen. Det handler om at få det hele til at spille sammen, så alle ved, hvad hinanden gør. På den måde kan vi formidle vigtigheden af at få den hjælp, der er nødvendig, og de, der rent faktisk har kompetencen og ansvaret for, at den bliver givet, bliver ansvarliggjort, så kvinden ikke kommer til at sejle og senere skal til at starte forfra i systemet.

 

Birte Fangel Poulsen håber, at projektet kan skabe nogle rutiner, en organisation og en struktur, som kan bruges efterfølgende, og som kan brede sig.

 

- I retningslinierne for svangreomsorg er det beskrevet, at den sociale sektor og sundhedssektoren skal samarbejde, men alt for ofte bliver det et ad hoc samarbejde. Vi håber, at projektet kan være med til at gøre dette samarbejde mere formaliseret. Vi håber også på at kunne give vores erfaringer videre, for eksempel når det drejer sig om den måde, hvorpå vi hele tiden prøver at arbejde helhedsorienteret, siger Birte Fangel Poulsen, der har brugt megen energi på at få de praktiserende læger med på ideen.

 

- Der er mange, der udfylder det sociale skema, og som ringer til os, hvis der er er grund til det. Og så er der nogle, der slet ikke vil være med. Men der er blevet lukket op for en proces, hvor lægerne er blevet mere opmærksomme på området. Og generelt bliver de bedre og bedre til at henvise, selvom det tager tid at få dem med.

 

Projektet fortsætter til slutningen af april 2003, og der er bevilget midler til en grundig evaluering.

 

Læs om projekets fortsættelse i artiklen Abortrådgivning fortsætter fra Mødrehjælpens Årsberetning 2002.

 

Artiklen er fra Mødrehjælpens nyhedsbrev fra august 2002 med temaet Abort
Redaktør: | Opdateret: