English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Statistik, lovgivning og artikler » Artikler & rapporter

Fremmedsprogede kvinder får flere aborter


Af journalist Anna Louise Stevnhøj
Artiklen er fra Ugeskrift for Læger Nr. 50, 2002

 

Vi er i det danske sundhedssystem for bange for at støde på kulturelle eller religiøse tabuer. Det betyder, at de mest udsatte kvinder fra indvandrer-flygtninge-grupperne får utilstrækkelig information og støtte, siger dansk læge med palæstinensisk baggrund i forbindelse med tal, der siger, at kvinder med fremmed etnisk baggrund får dobbelt så mange provokerede aborter som danske kvinder.

 

Det kan ikke undre, hvis de forebyggende kræfter inden for præventions- og abortområdet er en anelse veltilfredse.

 

Statistikkerne for antallet af provokerede aborter inden 12. svangerskabsuge viser nemlig en stik modsat tendens af så mange andre tal i tiden. Tallene er støt faldende, og det har de sådan set været siden de allerførste år efter, at aborten blev givet fri i 1973.

 

Faktisk viser den seneste opgørelse fra Landspatientregisteret, at der i 2000 var en lavere abortkvotient end nogensinde før.

 

Der blev i 2000 foretaget 15.681 provokerede aborter. Det tilsvarende tal i 1974 var 24.868. Det svarer til abortkvotienter på henholdsvis 12,5 og 21,2 - og 2000-tallene svarer igen til, at lige knap halvdelen af alle kvinder i løbet af deres fertile liv vil få udført en provokeret abort.

 

Det idylliske billede af abortsituationen blev dog forplumret en anelse, da tal fra Rockwool Fonden overraskende viste, at kvinder med fremmed etnisk baggrund får dobbelt så mange provokerede aborter som danske kvinder.

 

Samtidig ved man, at herboende kvinder med ikkevestlig baggrund har en langt større fertilitet end danske kvinder. Danske kvinder får i gennemsnit 1,7 barn hver - mens kvinder med ikkevestlig baggrund føder 2,8.

 

Symptom på sygelighed generelt

Sundhedsstyrelsen har derfor bestilt en undersøgelse af abortmønsteret. Årsagerne til og motiverne bag de provokerede aborter skal så vidt muligt blotlægges. Det skal ske via en spørgeskemaundersøgelse, der inkluderer 1.500 abortsøgende kvinder på otte forskellige gynækologiske ambulatorier i Danmark. Kontrolgruppen består af 1.500 gravide, der præsenteres for spørgeskemaet ved første ultralydsscanning.

 

Det er læge, ph.d. og forsker ved Syddansk Universitet, Vibeke Rasch, der sammen med sociologen Lisbeth Knudsen, har tilrettelagt undersøgelsen og designet. Undersøgelsen skal afrapporteres til Sundhedsstyrelsen i løbet af 2003.

 

Vibeke Rasch medgiver, at den aktuelle udvikling i de samlede aborttal som sådan ikke får nogen alarmklokker til at ringe.

 

»Men min personlige holdning er, at en provokeret abort principielt er et trist udfald af en graviditet. Abort er en ubehagelig løsning for den enkelte kvinde og skal så vidt det er muligt, helst forebygges med prævention.

 

Jeg mener desuden, at det er et problem, at aborterne er så skævt fordelt i forhold til kvinder med fremmed etnisk baggrund. Det kan være et symptom på, at disse kvinder har for dårlig kommunikation med sundhedsvæsenet, og at de er i risiko for øget sygelighed og underbehandling generelt«, siger Vibeke Rasch.

 

Undersøgelsen er ved at blive sat i gang på de forskellige sygehusafdelinger, der har indvilliget i at deltage, og Vibeke Rasch sporer allerede de første tegn på, at det kan være svært at nå frem til de berørte indvandrer/flygtningekvinder.

 

»De allerførste resultater viser, at indvandrerkvinder er mere tilbageholdende med at acceptere at deltage i undersøgelsen, selv om der er tilbud om, at skemaet udfyldes med tolkebistand. Den lavere besvarelsesprocent blandt fremmedsprogede kvinder skyldes sandsynligvis, at provokeret abort er tabubelagt i visse kulturer«, siger Vibeke Rasch.

 

Stor forskel på nationaliteterne

Praktiserende læge Vibeke Malchow-Møller nikker genkendende til problemerne med at få etableret nær kontakt til kvinder med manglende danskkundskaber.

 

Vibeke Malchow-Møller har sammen med sin mand praksis i et boligkvarter i Århus, der grænser tæt op til en af de almennyttige bebyggelser, der har meget høj koncentration af indvandrere og flygtninge og deres efterkommere.

 

»Jeg vil tro, at omkring en tredjedel af vores patienter har fremmed etnisk baggrund, og vi har samtlige verdensdele repræsenteret i patientgruppen. Men vi har en høj andel af patienter, der oprindelig kommer fra Mellemøsten og Somalia«, siger Vibeke Malchow-Møller.

 

Som den kvindelige del af kompagniskabet er det hende, der møder kvinderne, når de ønsker en henvisning til provokeret abort.

 

»Det er svært at beskrive et bestemt mønster, for det varierer utrolig meget fra nationalitet til nationalitet, i forhold til uddannelsesniveau og i forhold til om der er tale om 1., 2., eller 3. generation i Danmark«, siger Vibeke Malchow-Møller, der oplever præventionsvejledning og samtale om abort fuldstændig uproblematisk, når det gælder kvinder fra Asien, mens det kan være langt mere problematisk med kvinder fra Mellemøsten og Afrika.

 

»Jeg møder kun meget sjældent de helt unge kvinder og slet ikke i forhold til snak om prævention og sex. Der er lukket helt af. Det er noget, man venter med til ægteskabet, og jeg bliver normalt ikke involveret, før kvinden er gravid med det første barn«, siger Vibeke Malchow-Møller.

 

Vi skal gøre os umage

Præventionsvejledning er et rutinepunkt, når kvinder kommer til den obligatoriske niugersundersøgelse efter fødslen.

 

»Jeg arbejder ihærdigt på at informere om, at amning ikke beskytter mod ny graviditet, og jeg oplyser også om, at kroppen har brug for fred. Men jeg støder ofte ind i det problem, at manden er med, fordi det er ham, der kan tale dansk. Og jeg oplever jævnligt, at det er manden, der lukker af for samtale om prævention. Det er privat område, jeg som læge ikke skal blande mig i«, siger Vibeke Malchow-Møller, der til gengæld flere gange har oplevet, at kvinder fra mellemøstlige lande kommer i al hemmelighed og beder om henvisning til abort, fordi de simpelthen ikke orker flere børn, selv om yderligere familieforøgelse er mandens ønske.

 

»Jeg oplever også kvinder, der kommer med sammensparede husholdningspenge og vil have lagt en spiral op, og som ikke ønsker, at deres mand får besked om det«, siger Vibeke Malchow-Møller.

 

Hendes erfaring er, at der skal informeres meget grundigt og meget konkret, når en kvinde fra Mellemøsten eller Afrika får eksempelvis p-piller.

 

»Vi skal gøre os umage. Mange af de provokerede aborter opstår på baggrund af præventionssvigt, fordi kvinden ikke helt har forstået, og fordi vi tager for meget for givet. Der kan være tale om en grundlæggende mangel på viden om kroppens funktioner, og om hvordan man tager medicin, selv om dagligsproget umiddelbart virker velfungerende«, siger Vibeke Malchow-Møller.

 

Vi skal differentiere

Speciallæge i almen medicin Amneh Hawwa har selv palæstinensisk baggrund, og hun møder et bredt spekter af fremmedsprogede kvinder i indvandrerrådgivningen hos Foreningen Sex & Samfund, lige- som hun underviser læger og andet sundhedspersonale i forhold omkring patienter med fremmed etnisk baggrund.

 

Amneh Hawwa mener ikke, det danske sundhedssystem bliver bedre til at støtte op om kvinder med fremmed etnisk baggrund, før der bliver større bevidsthed om at differentiere. Det gælder både i forhold til forskellige etniske grupper - og i forhold til om de kommer fra 1., 2. eller 3. generation i Danmark.

 

»Det kommer ikke som sådan bag på mig, at der er et højt aborttal. Men jeg er overbevist om, at årsagerne ikke er de samme for de forskellige befolkningsgrupper, når man ser bort fra, at der ikke er tilstrækkelig støtte til kvinderne fra sundhedspersonalets side«, siger Amneh Hawwa.

 

Hun mener for det første, at man kan lave klare skillelinjer mellem kvinder fra Mellemøsten og kvinder fra lande som Polen og Eksjugoslavien.

 

»Det er mit indtryk, at de unge piger fra de tidligere østlande kan bære deres mødres mønstre med sig. Det er almindelig kendt, at abort blev brugt som prævention i Østeuropa, fordi prævention var økonomisk og praktisk utilgængeligt. De unge kvinder er tilbøjelige til at gøre, hvad de ved, deres mødre gjorde - og de får ikke brugt prævention«, siger Amneh Hawwa.

 

Unge vil have samrådsaborter

Når det gælder gruppen af unge kvinder fra Mellemøsten og Afrika, ser Amne Hawwah en stor del af forklaringen i en kombination mellem manglende viden omkring prævention og sex - og så det kulturelle sammenstød.

 

»Jeg ser i tiden især en tendens hos somaliske og iranske familier. Her er moren traditionelt meget stærk, også i hjemlandet, og i Danmark bliver manden så smidt ud, fordi kvinden nu har mulighed for at slippe af med en undertrykkende ægtemand. I de familier kan døtrene finde på at gå ret vidt i forhold til deres kultur. De eksperimenterer, har sex - og bliver gravide, fordi de ikke ved, hvordan man beskytter sig, eller fordi de ikke har haft et bevidst forhold til at ville have sex«, siger Amneh Hawwa, der understreger, at det gælder alle grupper fra Mellemøsten, at de unge kvinder lider under det kulturelle møde:

 

»Jeg har vældigt mange henvendelser fra praktiserende læger, der står med helt unge piger, der er blevet gravide, og som ønsker samrådsabort uden om forældrene. De er forfærdeligt bange for forældrenes reaktion. Pigerne vil have abort, og de vil have genoprettet deres mødom, fordi de sociale konsekvenser for dem kan blive meget voldsomme«, siger Amneh Hawwa, der mener, der skal sættes meget mere bevidst ind med seksual- og præventionsvejledning i forhold til de unge kvinder.

 

Lægefagligt ansvar at tage fat

Problemkomplekset er et andet, når det gælder de voksne kvinder, der allerede har fået flere børn.

 

»Jeg møder kvinder, der simpelthen ikke magter mere efter tredje eller fjerde barn, men hvor manden og familien i det hele taget forventer, at de fortsætter, fordi mange børn betragtes som et gode. De kvinder mangler konkret viden om prævention, og om at amning ikke forhindrer graviditet«, siger Amneh Hawwa, der klart ser det som en lægefaglig opgave at informere og bakke op om disse kvinder.

 

»Min holdning er, at det er et lægefagligt ansvar at sætte ind med information, før de bliver gravide. Møder vi kvinder, der er udmattede af for mange børn på for kort tid, er det vores opgave at hjælpe dem til ikke at få flere. Det nytter ikke noget at være bange for at støde ind i kulturelle normer og religiøse tabuer. Der er ganske simpelt tale om en almenmenneskelig problematik og et sundhedsproblem«, mener Amneh Hawwa, der i det hele taget mener, at vi er tilbøjelige til at lukke øjnene for de problemer, der er rundt omkring i indvandrerhjemmene.

 

»Der er utroligt store psykosociale problemer, fordi folk er traumatiserede efter krig og flugt; de er ofte socialt dårligt stillede, og de er angste for det kulturelle møde, og for hvad det fører med sig. Der foregår ekstrem kvindeundertrykkelse, og mange graviditeter og mange børn har alle dage været en effektiv måde at fastholde kvinder under elendige levevilkår«, siger Amneh Hawwa, der ønsker sig, at danskere med en professionel kontakt til mennesker fra etniske minoriteter bliver mere kulturelt kompetente, som hun kalder det.

 

»Med det mener jeg, at dansk sundhedspersonale ikke skal holde sig tilbage, bare fordi patienten kommer fra et andet land eller en anden kultur. Patienten skal stilles de samme spørgsmål, og man skal stille de samme krav til patientens livskvalitet og situation som til alle andre. Jeg mener fx ikke, at det er rimeligt, at det er ægtemanden, der tolker, når der er tale om følsomme områder som fx abort og prævention. Hér må man beskytte kvindens tarv«, siger Amneh Hawwa.

 


Redaktør: | Opdateret: