Hurra for den frie abort

 

Når man tænker tilbage på de formørkede tilstande, der herskede for kun 30 år siden i Danmark, er det svært at fatte, at der i dag findes en ideologisk betonet abortmodstand



Af Estrid Balslev

 

Den 13. juni fyldte den frie abort i Danmark 30 år. Det er kun 30 år siden, Danmark blev kaldt ind til civilisationen! Vi er naturligvis mange, der husker tilstandene før den dag, og jeg mener ikke, der er meget godt at sige om »de gode gamle dage« uden adgang til fri abort.

 

Det, vi her taler om, er nemlig tiden, der principielt var uden ligestilling mellem kønnene: Mænd havde fri råderet over eget liv og legeme. Det havde kvinder ikke.

 

Det var også tiden, hvor en ganske ung og uerfaren piges liv kunne blive ødelagt af en »forfører«, der lovede guld og grønne skove for at komme i seng med hende og derpå fik kolde fødder og stak af. Ganske vist ville kalorius som regel blive idømt alimentationsbidrag, men pigen alene måtte bære »Skammen« med stort S.

 

Forstå det, hvem der kan i dag: Det var skamfuldt at blive ugift moder! Men det var p-pillen og den frie abort i forening, der satte et punktum for disse tilstande. Og i dag er der givetvis kun få uønskede børn i vort samfund. Dagens Danmark kan karakteriseres som ønskebørnenes land.

 

Man skal imidlertid ikke tro, at det kun var unge, »forførelses-egnede« piger, dem der fik et »elskovsbarn«, som fik livet spoleret af tvungne fødsler. Selvfølgelig har langt de fleste været gifte og hjemfarne kvinder, som i forvejen havde en børneflok og for hvem, der var indtruffet en ulykke i og med den nye graviditet. Men disse mennesker har udgjort et mørketal, for gifte mennesker fik nu engang børn. Punktum.

 

Det ækleste mørketal var dog de ulovlige aborter, foretaget på køkkenbordet, hos en slibrig kvaksalver eller lignende. Indgreb, som invaliderede ikke så få fortvivlede kvinder. Og selv om der i dag, med de stadig bedre svangerskabsforebyggende midler, formentligt ikke ville blive tale om så mange ulovlige aborter som tidligere, ville en ophævelse af den frie abort betyde omgående genindførelse af køkkenbordsaborterne.

 

Når man tænker tilbage på de formørkede tilstande, der herskede indtil for kun 30 år siden, er det svært at fatte, at der i dag findes en ideologisk betonet abortmodstand i Danmark. Forhåbentlig får disse kredse ingen nævneværdig medvind. Men det er letsindigt at undervurdere deres mulige indflydelse. De, der er for unge til at have oplevet de barbariske tidligere forhold, og som kun har oplevet ønskebørnssamfundet, er på den ene side heldige. På den anden side kan de måske netop derfor være lettere at besnakke af en reaktionær agitation. For mennesket har nu engang svært ved at sætte sig ind i det fremmedartede. Og i dag er tvungne fødsler fremmedartede. Idealsamfundet vil vi imidlertid alle gerne leve i. For mig er idealsamfundet det, hvor brugen af den frie abort er ret sjælden, fordi den kun sjældent er nødvendig.