English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Statistik, lovgivning og artikler » Artikler & rapporter

Lægerne kan blive bedre

 

Abortrådgivningen er helt sikkert blevet bedre, siden vi fik fri abort – måske især i de senere år. Men det er ikke på grund af Aborthandlingsplanen eller Justitsministeriets vedtagelsen om støttesamtaler, mener praktiserende læger



Af journalist Maja Plesner
Artiklen er fra Mødrehjælpen Nr.3 August 2002 Årgang 2

 

Hverken Aborthandlingsplanen eller Justitsministeriets vedtagelse om, at abortsøgende kvinder skal tilbydes støttesamtaler, har tilsyneladende haft stor effekt på de praktiserende lægers håndtering af abortrådgivningen.

 

Eller sagt med læge og næstformand i Praktiserende Lægers Organisation, Troels Bovés, ord:

 

- Der er ikke noget særligt, der har ændret sig på den baggrund – og det er også godt nok.

 

Troels Bové, der er praktiserende læge i Nr. Lyndelse, begrunder sin lidt ”tilbagelænede” holdning med, at der efter hans fornemmelse generelt er sket en væsentlig forbedring af abortrådgivningen, som snarere hænger sammen med øget viden om og opmærksomhed på de følger, abortindgrebet kan få for den enkelte kvinde.

 

- Men jeg synes da, det er en glimrende idé, at der er den mulighed for støttesamtaler i de få tilfælde, hvor det er nødvendigt – det vil sige i meget særlige tilfælde, siger han.

 

Hvorfor tror du, det kun er nødvendigt i få tilfælde?

 

- Fordi jeg synes, den indsats, der bliver gjort af de praktiserende læger, er god nok. Vi skal jo rådgive kvinderne både før og efter aborten. Og her i Fyns amt har vi for flere år siden lavet kurser i abortrådgivning, og der kom da mere end to tredjedele af lægerne i amtet. Så interessen er der – vi har også løbende holdt kurser på området, hvor der er mange, der tilmelder sig.

 

- Men der er selvfølgelig nogle kvinder, som har større traumer og måske har behov for at tale med en psykolog – og det bør der jo være mulighed for med lovændringen. Jeg tror bare ikke, det er noget, der i større omfang er blevet effektueret endnu. Det hænger måske også sammen med, at der er mangel på psykologer, hvor man kan få en tid så hurtigt, når man er henvist. Vi ved, at amterne har fået penge til støttesamtalerne, men det er ikke tydeligt, hvordan de er kanaliseret ud. Og når det er sagt, synes jeg også, støttesamtalerne ligger meget godt i det regi, hvor de ligger, og der er næppe brug for at tilføre ekstra ressourcer til almenpraksis-området. Vi har jo vores aftale med Sygesikringen, siger Troels Bové.

 

De bruger det ikke
Hans kollega, Niels Heebøll-Nielsen, praktiserende læge i Allerød, kan heller ikke sige, at han har ændret praksis, efter at loven om støttesamtaler blev indført:

- Jeg informerer da om, at der er mulighed for støttesamtaler, siger Niels Heebøll-Nielsen, der dog ikke har indtryk af, at det er noget, de abortsøgende kvinder benytter sig af.

 

- I øvrigt kan det jo godt være mig, de kommer til den støttesamtale hos. Og tit er det det, de helst vil. Det behøver ikke nødvendigvis være en psykolog. Ofte kender de mig jo og føler sig måske mere trygge ved det.

 

Når en abortsøgende kvinde kommer til Niels Heebøll-Nielsen, starter han med at tage en grundig snak med hende.

 

- Jeg forsøger at finde ud af, hvor hun er henne i sit liv. Og jeg prøver at finde ud af, om hun virkelig ønsker aborten og er parat til den, eller om hun er blevet presset til det af sin partner f.eks.? Og det kan f.eks. give anledning til, at jeg anbefaler, at hun kommer igen sammen med sin partner.

 

Pjecen ligger i skuffen
Niels Heebøll-Nielsen tilbyder også en opfølgende samtale – eller flere, hvis kvinderne føler, det er nødvendigt. Og han har indtryk af, at hans patienter er tilfredse med hans rådgivning.

- Men jeg oplever også, at de abortsøgende kvinder, der kommer her, generelt er meget determinerede. De er sjældent i tvivl om, hvad de vil, og ofte er det noget, de bare vil have ordnet hurtigst muligt, så det er overstået. Det er i hvert fald ikke sikkert, at kvinden er klar over på det tidspunkt, at det kan være traumatisk, og så er en samtale måske spildt? Hvis hun slet ikke er dér – sådan er det jo nogle gange, at tingene ligger i baghovedet, og så kommer det først frem senere i livet.

 

Jamen, det ville måske ikke komme frem, hvis det blev bearbejdet ordentligt i forbindelse med aborten?

 

- Men det er netop det, jeg forsøger at finde ud af, når jeg snakker med kvinderne. Selvfølgelig kan de også tale med en psykolog – men jeg har nu aldrig gjort brug af at henvise dem. Og hvis hun ikke synes, hun har det skidt, kan man jo ikke stille noget op, siger Niels Hebøll-Nielsen, der heller ikke kan prale af, at Sundhedsstyrelsens folder Hvis du overvejer abort, er en ”bestseller” i hans praksis.

 

- Jeg har ikke pjecen liggende fremme. Den ligger i skuffen, og jeg udleverer den ikke rutinemæssigt. Jeg tror på, at jeg er så god til at tale med folk, at det ikke er nødvendigt, siger han og tilføjer:

 

- Der findes jo tusindvis af foldere, som lægerne bør have liggende og dele ud. Men jeg mener, at nytten af dem kan ligge på et meget lille sted. Man skal også passe på, at der ikke sker det, at man stikker folk en pjece, og så kan man siger til sig selv ”Nu har jeg givet hende en folder, så har jeg min ryg fri”.

 

Lægerne kan blive bedre
Lene Brorsen-Riis, der er praktiserende læge i Otterup og medlem af fynske lægers praksisudvalg, mener som sine kolleger, at den rådgivning, lægerne kan tilbyde i dag, i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelig.

- Men der sikkert også nogle læger, der ikke er gode nok til at vejlede pigerne, og så er det fint, at man kan bruge f.eks. Mødrehjælpen, siger hun, der dog aldrig selv har gjort brug af muligheden. I stedet tilbyder hun selv at tale med pigerne både før og efter aborten.

 

- Vi har altid talt med de gravide piger om, hvad der skulle ske. Men jeg tror, at det, at vi kan blive ”belønnet” for at sætte tid af til samtalerne, gør, at vi i højere grad siger: ”Kom igen, hvis du har brug for det.”

 

Hun bekræfter, at det ikke altid har været sådan, og hun har ofte talt med kvinder, for hvem en abort tidligt i deres liv havde været en meget skelsættende begivenhed. Det problem kan selv nok så god rådgivning ikke dæmme helt op for, tror hun – men det kan hjælpe.

 

Også Troels Bové har oplevet, at mange kvinder får traumer efter en abort.

 

- Ja, der er uhyggeligt mange, der fortryder. Men når en kvinde bagefter siger, hun har fortrudt, er det ikke det samme som, at hun ville have haft barnet. Der kan være mange grunde. Det kan være, det viser sig, at hun ikke kan blive gravid igen. Eller at hun har en masse skyldfølelse, siger han.

 

Når en abortsøgende kvinde kommer til ham, tager han først en grundig snak med hende.

 

- Selv i de tilfælde, hvor de er helt fast besluttede, vil jeg gerne tale med dem. Jeg spørger f.eks.: Hvad er sværest for dig ved at få lavet den her abort? Samtidig beder jeg dem tænke over det en ekstra gang og så komme igen. Vi behøver ikke skrive papirerne samme dag. Men det er klart, at nogle er helt anderledes i tvivl. De har måske brug for Mødrehjælpen og andre muligheder for støtte. Det vigtigste er, at man giver kvinden tid til at træffe den rigtige beslutning, siger Troels Bové, der generelt betegner de praktiserende lægers rådgivning som god.

 

- Men den kan da altid blive bedre. Og selvfølgelig kan man være endnu mere opmærksom på, at mange har traumer bagefter, siger Troels Bové.

 

 

 

Artiklen er fra Mødrehjælpens nyhedsbrev fra august 2002 med temaet Abort
Redaktør: | Opdateret: