English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Abortnet.dk » Statistik, lovgivning og artikler » Artikler & rapporter

Vi er på vej

 

 

Aborthandlingsplanens initiativer er godt i gang


Af informationsmedarbejder Lene Byriel, Foreningen Sex & Samfund

 

 

Abort er den sidste og vanskeligste måde at stoppe en uønsket graviditet på. Valget mellem abort og fortsat graviditet er aldrig nemt - for langt de fleste af dem, der skal træffe det, er det det sværeste valg, de nogensinde har taget. Derfor er der igangsat en række aktiviteter og initiativer, der skal nedbringe antallet af provokerede aborter i Danmark.

 

 

 

Aborthandlingsplanen – eller ”Regeringens plan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter” – indeholder en række anbefalinger af, hvilke områder der skal sættes ind på.

 

Kristin Gudnason er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, og det er hende, der er ansvarlig for Aborthandlingsplanens bevillinger:

 

Mange af de aborter, der foretages, er en form for nødløsning, fordi kvinden eller parret ikke kan overskue situationen – det er en smutter. Og det er antallet af den slags aborter, der bør bringes ned, siger hun.

 

Brugen af god og effektiv prævention ved ethvert samleje, der ikke har som formål at resultere i børn, er en effektiv måde at nedbringe antallet af uønskede graviditeter og deraf følgende provokerede aborter på. Og derfor er oplysning om prævention et af de områder, der skal styrkes. I alt sætter Aborthandlingsplanen fokus på fem områder: Informationsindsats, styrkelse af rådgivningen, koordinering og samordning af indsatsen samt forskning og evaluering. 

 

På informationsområdet ser Kristin Gudnason det som specielt vigtigt at få fat i de unge, før de forlader Folkeskolen. Et udskolingsmateriale med specielt fokus på de unges egen handlekompetence er under planlægning:

 

I øjeblikket har vi ingen sikring for, at alle får den samme oplysning. Det betyder, at der er mange, der ikke har nok viden, og det kan resultere i uønskede graviditeter. Jeg tror, at noget af det, der skal oplyses om, er, hvor vigtigt det er at give de unge så megen selvtillid og styrke, at de siger ”Jamen jeg vil beskytte mig, jeg vil ikke være i den situation, hvor jeg ikke kan finde ud af at sige nej.” Jeg ved ikke, om man ligefrem kan undervise i det, men den oplysning, de skal have, skal hjælpe dem til at blive i stand til selv at være herre over deres egen situation, siger hun.

 

Rådgivningen skal styrkes
Flere modelprojekter er sat i gang forskellige steder i landet for at styrke rådgivningen til de abortsøgende. Ideen er, at de gode erfaringer spredes og bruges på tværs af faggrænser og sektorer.

 

I Odense samarbejder stat, amt, kommune og en privat organisation – Mødrehjælpen – for eksempel om at sikre den gravide kvindes adgang til rådgivning og efterfølgende handlingsforslag, der tager udgangspunkt i netop hendes situation. Målet er, at enhver gravid kvinde får det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på, hvad enten det bliver abort eller fortsat graviditet.

 

I flere amter og i Frederiksberg Kommune arbejdes der på at lave tværfaglige rådgivningsteams. De skal sikre, at kvinden før og efter en abort får mulighed for at gennemdrøfte sine overvejelser og oplevelser via støttesamtaler med kvalificerede rådgivere.

 

De fleste kommer igennem aborten uden de store problemer, men for nogle ”sætter det sig” og bliver noget, de aldrig nogensinde vil opleve igen – selv om de har været nok så afklarede før aborten. Derfor er det vigtigt, at de efter aborten får mulighed for at få snakket forløbet igennem. Måske kan sådan en samtale så også virke præventivt, fordi rådgiveren får mulighed for at råde kvinden i forhold til fremtidige præventionsmuligheder, siger Kristin Gudnason.

 

Hun ser gerne, at alle praktiserende læger som helt fast rutine er meget opmærksomme på at spørge til, om kvinden har brug for støttesamtale før og efter aborten, og at de samtidig gør opmærksom på, hvor og med hvem støttesamtalen kan foregå – det behøver nemlig ikke at være hos den praktiserende læge selv.  

 

Forskning skal vise vejen
Abortområdet er ikke det, der forskes mest i. Men for at de kommende års forebyggende indsats på området kan basere sig på de faktiske forhold, er det vigtigt at undersøge blandt andet de årsager, der ligger til grund for kvinders valg af abort:

 

Vi har bedt om at få en opfølgning på de undersøgelser, der findes, men som er fra 1994. Hvad er det, der gør sig gældende i dag? På den måde kan vi lave en evidensbaseret forebyggelse, der gør det muligt at målrette indsatsen i fremtiden, siger Kristin Gudnason.

 

Ud over at undersøge de abortsøgendes bevæggrunde er der ønske om at undersøge, hvilke fysiske og psykiske følgevirkninger, der kan være på indgrebet. Ligeledes skal der også forskes i, hvorfor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund – bosiddende i Danmark – har en abortrate (antallet af legale aborter pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder), der er markant højere end etniske danskere.  

 

Forskningsprojekterne sættes i gang i begyndelsen af 2002 og fortsætter i 2003. Kristin Gudnason regner med, at resultaterne vil få betydning for indsatsen ud over Aborthandlingsplanen. Meningen er nemlig, at alle aktiviteter evalueres – både som enkeltstående initiativer og i forhold til den samlede indsats på området.

 

Derefter skal vi skal så planlægge, hvad der skal fortsættes. Vi er allerede nu begyndt at tænke videre, blandt andet omkring en informationsindsats på hiv/aids-området, andre seksuelt overførbare sygdomme og prævention. Og så skal vi selvfølgelig følge op på, hvad der sker i forhold til de uønskede graviditeter – hvordan kan vi stadig fastholde tallet som faldende?, siger Kristin Gudnason.

 

Læs hele Aborthandlingsplanen ved at trykke her.

 

Læs hele nyhedsbrevet
Artiklen er fra Foreningen Sex
Redaktør: | Opdateret: