Tal med dit barn om krop, følelser og grænser
 

Find inspiration til, hvad du kan tale med dit barn om på de forskellige alderstrin, hvordan I kan tale om 'pinlige' ting på en rar måde, og hvorfor det er vigtigt at tale om følelser, krop og grænser. Som forældre spiller du en vigtig rolle 

Børn og unge går med mange overvejelser om dem selv – er jeg okay, er jeg lige som de andre, er der noget i vejen med mig, fordi mit ene bryst / min ene testikel er lidt større end det andet, eller fordi jeg er ked af min krop.

Når du som forælder taler med dit barn om følelser, krop og grænser, er du med til at fjerne dit barns tvivl og usikkerhed. Du er med til at styrke dit barns selvværd og tro på sig selv.

Vær voksen modspiller og guide
Vis dit barn dine værdier og holdninger - for eksempel, at du ikke synes, at det er okay, at dit barn lægger billeder på nettet, hvor der poseres i mere eller mindre sexede stillinger.

Det handler ikke om at opstille forbud for dit barn, men om at tale med de barn om konsekvenserne af de valg og handlinger, som vi foretager.

Det handler heller ikke om, at du skal tvinge dine værdier og holdninger ned over dit barn.

Det handler tværtimod om at vise nogle guidelines, som hjælper dit barn med selv at tage de valg, der føles rigtige. Det er ikke som sådan skolens opgave at gøre det - det er din opgave som forælder.

Det kan I tale om
Hjælp dit barn med at sætte ord på egne tanker og oplevelser, tal åbent og ærligt og lad dit barn opleve dig som en god og tryg samtalepartner.

Afhængig af dit barns alder kan jeres snak handle om, hvordan vi mærker og viser følelser, hvordan kroppe ser forskellige ud, hvordan vi passer på os selv på nettet, eller hvordan man ved, om man er klar til sex. Det kan du læse mere om i folderen herunder.

Vi kan aldrig sikre os, at vores børn ikke kommer til at lave fejl eller træffe dårlige beslutninger. Men det er vigtigt, at vi er der for vores børn også, når dét sker. At de ved, at de kan komme, også når de har kysset den forkerte, når de har fortrudt en chat på nettet eller har delt et billede på Instagram, når de glemt at tage p-pillen eller at bruge kondomet.

Glæd dig, når dit barn kommer til dig med spørgsmål, tvivl og usikkerheder - det er en kæmpe tillidserklæring.

Læs mere i folderen
De tre pdf-foldere til dig med børn i 0.-3. klasse, 4.-6. klasse eller 7.-10. klasse giver inspiration til:

  • Hvad du kan tale med dit barn om på de forskellige alderstrin
  • Hvordan I kan tale om også 'pinlige' ting på en rar måde
  • Hvorfor det er vigtigt at tale om følelser, krop og grænser

folder til dig med børn i 0.-3. klasse

folder til dig med børn i 4.-6. klasse

folder til dig med børn i 7.-10. klasse

 

 

 

 

 

 

► Til forældre med børn i 0.-3. klasse     ► For parents of children in grade 0-3

► Til forældre med børn i 4.-6. klasse     ► For parents of children in grade 4-6

► Til forældre med børn i 7.-10. klasse   ► For parents of children in grade 7-10

Vil du støtte Sex & Samfunds arbejde?

Sex & Samfund er Danmarks største organisation inden for seksuel sundhed og seksuelle rettigheder. Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, ønskebørn, trivsel og rettigheder. 

Vi arbejder for en verden, hvor den enkelte kan træffe frie og informerede valg om seksualitet, prævention, graviditet og abort, hvor ingen stigmatiseres eller diskrimineres på baggrund af køn, seksualitet eller race, og hvor seksualiteten anerkendes i sin fulde mangfoldighed.

Du kan støtte vores arbejde på flere måder.

Læs mere på sexogsamfund.dk

 

Til børn i 0.-3. klasse

Går dit barn i 0.-3. klasse, kan I tale om:  Hvordan man får børn - hvordan kroppe ser forskellige ud - hvordan man mærker og viser følelser - hvordan familier kan være forskellige - hvordan man mærker efter sine egne grænser og respekterer andres.

Klik og læs mere i folderen

 

Til børn i 4.-6. klasse

Går dit barn i 4.-6. klasse, kan I tale om:  Hvad sker der med kroppen i puberteten - hvad er forelskelse og kærlighed - hvordan man mærker efter egne grænser og respekterer andres - hvad er homo-, bi- og hetero-seksualitet - hvordan passer man på sig selv på nettet - HPV-vaccine.

Klik og læs mere i folderen 

 

Til børn i 7.-10. klasse

Går dit barn i 7.-10. klasse, kan I tale om:  Forelskelse - hvordan man ved, om man er klar til sex - hvordan man beskytter sig mod graviditet og sexsygdomme - hvordan man mærker efter egne grænser og respekterer andres - hvordan man passer på sig selv på nettet - at man kan få anonym rådgivning på sexlinien.dk.

Klik og læs mere i folderen

 

Sexlinien for Unge

Sex & Samfunds anonyme telefon- og onlinerådgivning til unge om seksualitet, sex, prævention, abort, graviditet, køn, krop, pubertet, lyst, den første gang og meget andet.

Gå til sexlinien.dk