Billedmaterialer

 

På denne side kan du frit bruge Sex & Samfunds biledmaterialer i undervisningen. Der er både fotomaterialer af "Kroppens mangfoldighed" samt "Køn og kønsroller" og piktogrammer af Sex og Samfunds forskellige undvisningsmetoder.

 

 Det er vigtigt i seksualundervisningen, på både grundskole og ungdomsuddannelsesniveau, at vise hvordan kroppens ser ud udenpå og indeni. Det er en viden som en del unge ikke har. Selvom nogle elever kan reagere med fnisen eller afstandstagen, er det viden alle elever, uanset køn, etnicitet, funktionsnedsættelse, religiøs og social baggrund, har brug for viden om, og derfor ikke et element der bør udelades i undervisningen. Sex & Samfund anbefaler, at arbejde med "Et trygt rum" i undervisningen, inden man bruger tegninger og fotos, samt at give eleverne mulighed for at melde sig ud, hvis noget føles ubehageligt.

 

Kroppens mangfoldighed

 

Her finder du et billedmaterialet, der viser kroppens mangfoldighed.

Materialet er en samling af billeder med nøgne kroppe til brug i seksualundervisning eller anden undervisningssammenhæng.

 

Billederne illustrerer hvor forskellige kroppens dele ser ud fra person til person og viser derved kroppens mangfoldighed.

 

I billedmaterialet findes i alt 28 forskellige billedark.

 

De første 10 ark indeholder billeder af forskelligt udseende bryster, mandlige og kvindelige numser og kønsdele. Disse er både tilgængelige i farve og i sort/hvid.
Disse efterfølges af 18 ark med store billeder af både kvinde- og mandekroppe i sort/hvid.

 

Alle ark kan frit tilvælges eller fravælges efter behov, således at billederne tilpasses elevernes behov og niveau.

  

Hent hele materialet (pdf-fil 5,8 MB).

 

 

Hvordan bruger du materialet?

 

Arkene kan anvendes i forbindelse med undervisningsøvelser fra Sex & Samfunds undervisningsmateriale, eller som supplement til forskellige andre undervisningsmaterialer inden for seksualundervisning.

  • Arkene kan bruges om udgangspunkt for fælles dialog og diskussion om eksempelvis: udseende, kropstype, kropsidealer, kropsudsmykning, kropsidentitet og livsstilsvalg.
  • Arkene kan udleveres som print til eleverne enkeltvis eller i grupper, så de kan kigge, snakke og diskutere mangfoldigheden af forskellige menneskers krop og udseende.
  • Billederne kan printes i sort/hvid eller farve og bruges i forskellige kreative sammenhænge. De kan klippes til collager, hænges op, farvelægges osv.. Det er også muligt at bearbejde billederne i et billedredigeringsprogram, som eksempelvis Photoshop, så eleverne kan erfare hvordan man kan ændre kroppens udseende ved hjælp af en computer.

 

Om billederne

Billedmaterialet er en del af mange undervisningsmaterialer udarbejdet i forbindelse med Uge Sex, som er Sex & Samfunds undervisningskampagne, der årligt finder sted i uge 6.


Sex & Samfund har valgt at forholde sig kritisk til de krops- og kønsbilleder, der præsenteres i medierne med bl.a. billedmaterialet om kroppens mangfoldighed. Billederne er et produkt af et fotoprojekt hos Sex & Samfund, der har til formål at fremvise kroppen på en anden måde end den, som unge (og voksne) ellers oftest præsenteres for.
 

Personerne på billederne er helt almindelige mennesker i forskellige aldre, farve og form, og der er ikke brugt "Photoshop" eller retouchering i bearbejdningen af billederne. Alle modeller har stillet frivilligt op for den gode sag: At præsentere unge for et alternativt og mere realistisk kropsbillede. 

 

 

Krop og kønsorganer i undervisningen

 

Sex & Samfund har udviklet en række tegninger af krop og kønsorganer, indeni og udenpå. Tegningerne kan for eksempel bruges på smartboard, eller eleverne kan tegne forskellige dele ind på tegningerne.

 

Bryst indeni

Bryst udenpå

Endetarm

Erogene zoner

Forhud

Klitoris

Kønslæber

Kønsorganer ydre (mand + kvinde)
Kønsorganer indre (kvinde)

Kønsorganer indre (mand)

Menstruationscyklus

Mødom

Testikler

Æggestokke

 

Piktogrammer af Sex & Samfunds undervisningsmetoder

 

Her kan du frit bruge en række piktogrammer af Sex & Samfunds undervisningsmetoder. Piktogrammerne er udviklet til specialområdet, så eleverne også visuelt kan se, hvad der kommer til at ske i undervisningen. Men piktogrammerne kan også bruges i ordinære skoleklasser. De er dog mest relevante i grundskolen.

 

Hent piktogrammer

 

Køn og kønsroller

 

Disse billeder er taget i forbindelse med en event afholdt af Sex & Samfund, hvor folk kunne lege med køn og kønsroller. Som det fremgår er det ikke bare med påklædning og make-up, men ligeledes med mimik og kropssprog. Billederne er velegnede til at diskutere, hvad køn og kønsroller er, samt hvordan nogle roller er nemmere at spille end andre. Billederne er særligt velegnede til ungdomsuddannelerne og 9.-10. klasse i grundskolen.

 

Hent billeder af køn og kønsroller