Tag de normkritiske briller på

 

Tema af Karen Ewers, 2009 

 

Hvad er en normkritisk brille? I virkeligheden findes den desværre ikke, men hvis vi forestiller os, at man kunne købe en brille, hvorigennem alle normer pludselig blev synlige, ja, så er det sådan én. Normer er nemlig ofte usynlige, underforståede, uskrevne regler, der først bliver synlige, når nogle bryder med dem. Det kan være, at man glemmer at sige ”tak for mad,” eller har noget mærkeligt tøj på i skole. Så træder normerne for god bordskik og dresscode i skolegården i kraft. Nederst på siden finder du en række normkritiske øvelser og elevark, du kan bruge i undervisningen.

 

Heteronormen i seksualundervisningen

Hvis vi et øjeblik tager de normkritiske briller på og kigger på seksualundervisning som fag, hvad ser vi så? Vi vil sandsynligvis få øje på mange forskellige uskrevne normer, eksempelvis i forhold til de forventninger, der er til at være pige og dreng i klassen. En anden gennemgående norm er heteroseksualitet.
Heteroseksualitet har ofte patent på kærlighed i seksualundervisningen. Når vi taler til eleverne, forudsætter vi, at de er heteroseksuelle. Ord som sex og samleje bruges i en heteroseksuel forståelsesramme. Det samme gælder seksualundervisningens klassiske emner som kærester, den første gang, prævention og sexsygdomme.

 

Og hvad så? Er de fleste elever ikke heteroseksuelle?

Måske er de fleste elever heteroseksuelle men ikke alle. Husk på at vi faktisk ikke ved, hvilken seksuel orientering en elev har. Det er ikke noget, vi kan se, og det er ikke sikkert, at eleven føler sig tryg nok i klassen til at give udtryk for sine følelser og tanker.

 

Hvis vi underviser ud fra en heteroseksuel norm, vil en lesbisk pige i klassen ikke lære, hvordan hun får en kæreste og beskytter sig mod sexsygdomme. Der bliver med andre ord ikke taget højde for hendes forudsætninger for læring. Der er i forvejen mange tanker og følelser på spil, når det handler om at blive forelsket, kysse nogen for første gang og få en kæreste. Hvad gør jeg? Hvordan gør jeg - og tør jeg? Det kan skabe en følelse af sårbarhed og isolation, hvis en elev får en opfattelse af, at hans eller hendes kærlighedsliv ikke er legitimt.

 

Hvorfor er det vigtigt at have et normkritisk perspektiv i seksualundervisningen?

Pointen med et normkritisk blik er at se, hvordan normer kan være undertrykkende og give elever mulighed for at indse, hvordan de selv medvirker til at opretholde eller bryde med normer. At blive bevidst om normer - både de normer, som man selv indgår i, og de normer som man bryder med, indebærer et potentiale for at nedbryde de skarpe grænser mellem normen, og dét som falder udenfor og giver både elever og lærere flere muligheder for at udleve deres identitet, som de vil.

 

Det inkluderende sprog

En stor del af at skabe et trygt rum for alle er at udvikle et inkluderende sprog. Det kan man gøre ved at ikke tage for givet, at alle er heteroseksuelle. Man ved i princippet ikke, hvilken kønsidentitet eller seksuel orientering, en elev har. Det er ikke noget, som man kan se, og ofte er det ikke noget, som man tør eller sige i 6., 7., 8. eller 9. klasse.

 

Vores sprogbrug er en vane, som hænger sammen med, hvordan man er vant til at tænke verden. Verden ser umiddelbart meget heteroseksuel ud, og derfor kan man let komme til at reproducere dette i undervisningen. Her følger en vejledning til, hvordan du kan undervise med normkritiske briller på i undervisningen og inkludere homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede elever i seksualundervisningens klassiske emner.

At se normen indebærer, at man ser dét, som almindeligvis tages for givet. Det kan ofte være svært at få øje på normer, fordi de opfattes som selvfølgeligheder, hvis underlæggende præmis der sjældent stilles spørgsmålstegn ved. Man kan se kritisk på normen i en klasse ved i fællesskab at rette et blik mod de privilegier, der følger med de personer, som lever op til normen. Hvis en klasse har svært ved at se normen, kan det hjælpe at tænke på, hvad der står i modsætning til det, som anses for at være ’specielt’, ’anderledes’ eller ’unormalt.’ Når man vender blikket mod normen, vil man opdage, at der er mange normer at tage fat i.

 

Et trygt rum for alle

For at skabe et trygt rum for alle, anbefaler vi at undervise ud fra et grundprincip om, at en persons seksuelle orientering og kønsidentitet er en menneskerettighed, som ikke kan diskuteres. Hvis det skal være et trygt rum – ikke kun for heteroseksuelle - men også for de homoseksuelle og transkønnede elever der er til stede, kan man ikke diskutere, hvorvidt eksempelvis homoseksualitet er acceptabelt eller ej, eller hvorfor nogen i klassen synes, at det er ’klamt.’ Ved at tage diskussionen åbner man op for, at enkelte elever kan sige meget ubehagelige ting i undervisningen. Pointen er at tale med en bevidsthed om, at der sidder elever i klassen, hvis virkelighed man refererer til.

  • Grundprincip: Alle menneskers seksuelle orientering og kønsidentitet er en menneskeret, som man ikke kan være for eller imod.   
  • Lav en social kontrakt. Definér rammerne for undervisningen helt fra begyndelsen. Ligesom man har en aftale om, at alle rækker hånden op, hvis de vil sige noget, kan man aftale med eleverne, at seksualundervisningen skal være et trygt rum for alle. På den måde kan man foregribe ubehagelige situationer og have en fælles referenceramme at henvise til, hvis der opstår homofobi eller transfobi i klassen.
  • Homofobisk og transfobisk jargon optræder ofte indirekte ved, at elever bruger f.eks. homoseksuelle i en nedsættende sammenhæng. Hvis nogen siger, at eksempelvis ’bøsser er klamme’, så referér i første omgang til den sociale kontrakt og det ovennævnte princip. Det er vigtigt, at elevens udsagn ikke får lov til at hænge i luften. Man kan sagtens skabe et trygt rum og samtidig diskutere homofobi, kønsstereotyper og transfobi i samfundet generelt. 
  • Personliggør det. Fortæl eleverne, at det kan være deres bedste ven de snakker om, uden at de ved det.  Spørg: Er der nogen åbne homoseksuelle på jeres skole? Fortæl eleverne, at en af grundene til, at der er så få på skolen, netop er, fordi man skaber et utrygt rum ved ikke at snakke ordentligt til hinanden.
  • Fokuser positivt. I stedet for at diskutere negative ting, så stil eleverne konstruktive spørgsmål. Spørg: Hvad man kan gøre for at modarbejde homofobi og transfobi i jeres klasse? Hvordan kan man i klassen skabe flere muligheder for at være dreng og pige i klassen? 
  • Relativér udsagnets værdi. Fordomme over for homoseksuelle og transkønnede skyldes i høj grad uvidenhed. Den oplysning eleverne har, er ofte en reproduktion af de stereotype billeder, der forekommer i medierne.Spørg: Hvor har I jeres information fra? Kender I transkønnede eller homoseksuelle unge? 
  • Sammenlign transfobi og homofobi med mobning. Spørg: Synes I, at det er okay at mobbe andre?


Tips til øvelserne

Nedenfor følger eksempler på normkritiske øvelser. Almindeligvis er det de personer, som bryder med reglerne, der bliver diskuteret. Men her er pointen at fokusere på normen og de ting, som vi netop tager for givet. Det kan f.eks. være ved at fokusere på heteroseksualitet. I stedet for at undervise i homoseksualitet som ”det andet,” kan vi undervise i heteroseksualitet og normativitet.


Til eleverne: Normal? Et læseark om normer generelt, og om køn og seksualitet

Til eleverne: Ordliste

Øvelse: Fra stol-til-stol om venner og kærester

Øvelse: Den første gang og sexsygdomme

Øvelse: Tag de normkritiske briller på

Øvelse: Spring ud som heteroseksuel