Sex & Samfund anbefaler

 

Sex & Samfund har på baggrund af seksualundervisning med mange forskellige målgrupper, udarbejdet en række generelle anbefalinger, der er relevante i seksualundervisningen, uanset hvilke konkrete elever man underviser. Der er desuden en række anbefalinger, der kan være relevante til undervisning af specifikke målgrupper, f.eks. elever på mellemtrinnet, elever med særlige behov og elever på erhvervsuddannelser, og disse kan I læse mere om under den specifikke målgruppe.

Et trygt læringsrum
Sex & Samfund mener, at det er vigtigt at have fokus på skabe et trygt læringsrum for elever og undervisere i seksualundervisningen. Det trygge rum kan være et væsentligt element i at forbedre individuel og social trivsel på holdet eller i klassen samt være medvirkende til at forebygge mobning.
 

  • Sex & Samfund anbefaler derfor, at underviseren gør en stor indsats for at skabe et trygt læringsrum, der er kendetegnet ved: anonymitet, at nedgørende ytringer og homofobi ikke accepteres, at der bruges et inkluderende sprog, at der er synlige rammer og aftaler og det er muligt for deltagerne at melde sig ud, hvis der er noget de finder ubehageligt.


Normkritik
Sex & Samfund mener, at alle elever har ret til seksualundervisning - uanset hvilken baggrund eleverne har i forhold til køn, alder, seksualitet, etnicitet, religiøsitet eller funktionsnedsættelse. Eleverne skal føle, at undervisningen er rettet mod dem, og at der er plads til netop de tanker og følelser om seksualitet, de har. Ved at tage udgangspunkt i en normkritisk pædagogik i seksualundervisningen, sættes der kritisk fokus på samfundets normer, og det at nogle i udgangspunktet tildeles det privilegium at være ”de normale”. Den normkritiske tilgang betyder, at man i undervisningen forholder sig kritisk til gældende normer omkring f.eks. kønsroller, kropsidealer, seksualitet, sex, familie m.m.

  • Sex & Samfund anbefaler derfor, at underviseren arbejder normkritisk ved at sætte kritisk fokus på normerne, og ved at bruge en mangfoldighed af fortællinger, billeder og eksempler, der viser forskellige måder at være pige, dreng, seksuel, kærester, familie, ung på. Så også de elever der ikke lever op til normerne, inkluderes i undervisningen.


Undervisningsdifferentiering
Eleverne har helt forskellige udgangspunkter for undervisningen, f.eks. i relation til religion, etnicitet, køn, modenhed, erfaring, særlige behov m.m. Forskellighederne kan opleves som meget markante i seksualundervisningen, og det kan være svært at finde et passende niveau, hvor alle elever oplever, at undervisningen er relevant for dem. Som underviser er det vigtigt at bruge forskellighederne aktivt eksempelvis ved at vælge forskellige eksempler, metoder, billeder og temaer, der tilgodeser forskellige behov, ønsker og baggrund. Det kan også være en idé at bruge undervisningsdifferentiering, hvor grupperne arbejder med forskellige opgaver eller øvelsestyper.

  • Sex & Samfund anbefaler, at eleverne som udgangspunkt holdes samlet, uanset forskelligheder. Det er svært på forhånd at vide, hvad elevernes baggrund og forskelligheder betyder for deres ønsker og behov. I stedet anbefaler vi, at tilrettelægge undervisningen så mangfoldig som muligt. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, om eleverne vil have større glæde af at blive delt op, f.eks. med udgangspunkt i køn. Hvis man vælger at bruge kønsopdeling som metode, er det en vigtig pointe, at drenge og piger undervises i de samme temaer. Det er ikke en god ide at vælge ”pigeemner” og ”drengeemner”, da både drenge og piger har behov for undervisning om forskellige emner. Ligesom det ikke nødvendigvis er bedre, at en mandlig underviser kobles på drengene etc. Undervisningen handler netop ikke om personlige erfaringer eller oplevelser, men om faglige emner.

Underviserens rolle
En god seksualunderviser er fagligt og metodisk kompetent , og har en tidssvarende rolle som ”vejleder” frem for ”oplyser”. Det er i udgangspunktet elevernes læring, fremfor lærerens undervisning der er interessant. Det er imidlertid underviserens fulde ansvar at skabe et trygt rum for både elever og underviser, og det er underviserens ansvar at undervisningen bliver en god oplevelse for eleverne, hvor de oplever at blive hørt, anerkendt og inviteret til at deltage

 

  • Sex & Samfund anbefaler derfor, at underviseren tager ansvar for rammen med gode og synlige aftaler, og at eleverne inviteres til at deltage aktivt i undervisningen gennem øvelser og dialog. Vi anbefaler ligeledes at underviseren forholder sig kritisk til, og sætter parentes om, egne normer, holdninger og værdier.


Undervisningsmetoder
Sex & Samfund mener, at det er vigtigt, at man i seksualundervisning anvender en mangfoldighed af undervisningsmetoder, med fokus på metoder, der skaber dialog eleverne imellem og mellem elever og underviser. En dialogbaseret tilgang til seksualundervisningen er afgørende for at undervisningen har et væsentligt læringspotentiale i forhold til elevernes udvikling af handlekompetence.
 

  • Sex & Samfund anbefaler derfor, at man i seksualundervisningen anvender en forskellighed af metoder og øvelser, hvor eleverne indgår i dialog i mindre og større grupper og at underviseren anvender elevernes refleksioner og tanker aktivt i undervisningen.


Positiv tilgang
Sex & Samfund mener, at overskriften for seksualundervisningen er, at seksualitet er for mange mennesker er en dejlig og berigende del af livet. Men også at sex og seksualitet kommer forskelligt til udtryk, og bliver forskelligt udlevet. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig igennem hele livet.
Indenfor rammen af den positive tilgang er det vigtigt, at de unge tilegner sig gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden, og bl.a. forebygge grænseoverskridelser, sexsygdomme og uønsket graviditet. Men det negative og farlige må ikke være overskriften for seksualundervisning.
 

  • Sex & Samfund anbefaler, at man i seksualundervisningen anerkender seksuallivets udfordringer, men også sætter et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de eksempler, fortællinger og øvelser, der anvendes. Undervisningen skal ikke være moraliserende eller bygge på skræmmebilleder om, at sex er farligt, og at det vigtigste er at passe på og beskytte sig.