Hjerne-ikon
Viden

Hvorfor være frivillig i Sex & Samfund?

Som frivillig hos Sex & Samfund er man en del af en frivilliggruppe, der arbejder med kampagner og events med fokus på sex, grænser og samtykke. Skal du være med - vi har opstart fra maj!

Frivillige fra Sex & Samfund på Roskilde Festival 2023

Frivillige fra Sex & Samfund på Roskilde Festival 2023

Lokalt

Som frivillig hos Sex & Samfund kan du blive en del af en lokal frivilliggruppe i København eller Aarhus. I frivilliggrupperne mødes man cirka 2 gange om måneden og planlægger kampagner, aktiviteter eller ligger strategi. Derudover vil der i perioder være events og aktiviteter, som du skal være med til at afvikle. Det forventes, at du som udgangspunkt kan deltage i 2 møder om måneden og engagerer dig i minimum 2 kampagner om året.

I lokal grupperne arbejder I blandt andet med at:

  • udvikle og afvikle events såsom; talks, quiz-aftener, demoer mm.
  • udvikle online og fysiske kampagner, for at oplyse og skabe viden for andre andre om sagen
  • deltage på festivaler, folkemøder, prides, konferencer mm.
  • gå i dialog og få magthavere til at gøre en forskel og indgår samarbejde med andre organisationer og relevante aktører
  • holde taler, deltage i debatter, skrive debatindlæg og holde workshops

Nationalt

Udover at du bliver en del af en lokal frivilliggruppe, vil du også være en del af den nationale indsats, hvor vi kæmper for mere samtykke og udbreder viden om sex, grænser og samtykke.

Der vil løbende være mulighed for sparring og samarbejde byerne imellem og I bliver hele vejen understøttet af et sekretariat, hvor to medarbejdere fungerer som kontaktperson og sparringspartner.

Sekretariatet holder i oktober et årsmøde, hvor alle frivillige kan mødes til inspirationsoplæg, sparring og udvikling og derudover afholdes der løbende workshops, uddannelsesdage og oplæg både fysisk og digitalt.

 

Som frivillig i Sex & Samfund kæmper du for unges rettigheder

Vil du være med til at stoppe grænseoverskridende adfærd blandt unge og kæmpe for mere samtykke?

Unge demonstrerer for bedre seksualundervisning
Viden

Frivillige i Sex & Samfund kæmper lige nu for at gå fra, at vi blot har en samtykkelov til at få det udbredt til en samtykkekultur. Vær med i kampen - vi har opstart i maj!