22-10-2015

Kæmpe opbakning fra undervisere over hele landet til Uge Sex 2016

Lærere, pædagoger og sundhedsplejersker fra hele landet tilmelder deres elever til undervisningskampagnen Uge Sex 2016 i en sådan en grad, at kampagnen i år tegner til at blive endnu end større end sidste år. 359.126 elever deltog i Uge Sex 2015.

- Uge Sex er alderssvarende undervisning om krop, køn, følelser, relationer, trivsel, grænser, seksualitet og rettigheder til børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi glæder os meget over, at lærere, pædagoger og sundhedsplejersker i så stor stil op bakker om årets Uge Sex-kampagne, lyder det fra generalsekretær i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen.

I år stiller kampagnen skarpt på børn og unges trivsel og adfærd på sociale medier som årets særlig tema.

- Det gør den, fordi børn og unges oplevelser med medier som Snapchat og Instagram er tæt knyttet til deres trivsel. Og det gør den, fordi undervisere helt ned til 2.- 3. klasse efterspørger materialer til undervisning om brug af sociale medier, siger Bjarne B. Christensen

Men der er mere nyt i årets kampagne.

- Vi har skruet kraftigt op på bevægelse i Uge Sex. Med skolereformen skal motion og bevægelse i højere grad integreres i undervisningen, og årets Uge Sex-materialer tilbyder lærerne nye, spændende muligheder for at kombinere sundheds- og seksualundervisning med motion og bevægelse, siger Bjarne B. Christensen.

Trivsel og rummelighed
I en evaluering af Uge Sex 2015 udtrykker lærerne stor tilfredshed med kampagnen. Karakteren 10 var den karakter, som flest lærere gav kampagnen.

Samtidig vurderer lærere i grundskolen, at Uge sex-materialerne bidrager positivt til at skabe trivsel, modvirke mobning og skabe større rummelighed i klassen.

Det er den enkelte underviser, der tilmelder sin klasse til Uge Sex.

Derefter får underviseren adgang til en lang række materialer, film og undervisningsforløb, der skal styrke vedkommende i at tilrettelægge og gennemføre tids- og alderssvarende sundheds- og seksualundervisning.

Info og lærertilmelding på www.ugesex.dk

 

Jeg troede, at det ville være rigtig pinligt - elever fra grundskolen fortæller om Uge Sex 2015.

Når man er ung, er der rigtig mange ting, som man er i tvivl om - elever fra en ungdomsuddannelse fortæller om Uge Sex 2015.

Vil du støtte vores arbejde for at styrke børn og unges trivsel?

 

Vi arbejder for seksuel sundhed, rettigheder, trivsel og plads til mangfoldighed - i Danmark og i verden. Du kan støtte vores arbejde på flere måder. For eksempel kan du blive medlem af Sex & Samfund.

Jeg vil gerne læse mere om at være medlem af Sex & Samfund