24-02-2014

På Naur-Sir Skole går skolelederen i spidsen for seksualundervisning

Undersøgelser viser, at skolelederen spiller en vigtig rolle i forhold til skolens og den enkelte lærers praksis omkring seksualundervisningen. Det bekræftes blandt andet på Naur-Sir Skole i Holstebro.

Sex & Samfund anbefaler, at man fra kommunalt hold opfordrer og inspirerer skolelederne til at støtte op om skolernes seksualundervisning. Sex & Samfund kan kontaktes med ønske om sparring i forhold til, hvordan man som kommune kan støtte op om skolernes seksualundervisning.

 

”Kære skoleleder. Kender lærerne på din skole trinmål og læseplan for seksualundervisningen? Og tænker du som skoleleder på, hvordan du kan bakke op om seksualundervisningen i det kommende skoleår?

Sådan lyder indledningen på et brev, som Sex & Samfund i september 2013 sendte til alle skoleledere i Danmark. Men på Naur-Sir skolen lidt uden for Holstebro har man ikke brug for den slags opfordringer. Her går skoleleder Marianne-Fløe Hestbjerg nemlig i spidsen, når seksualundervisningen skal planlægges. Og sådan har det været, siden hun overtog jobbet som leder for godt fem år siden.

- Da jeg selv gik i skole, drejede seksualundervisningen sig kun om sex og prævention. Vi fik et kursus i, hvordan kroppen fungerer med æggestokke, menstruationscyklus og rejsning. Skolesygeplejersken holdte et brugt kondom op foran hele klassen og vi skreg af grin, uden rigtigt at turde se på hinanden. Ellers sad vi blot totalt passive og lyttede til den fysiologiske gennemgang.

- I dag er seksualundervisning meget mere end blot en biologisk gennemgang, og derfor er seksualundervisning vigtigt helt fra de yngste klasser. Seksualundervisning kan i de yngste klasser handle om venskab, familie og grænser. Hvordan aflæser vi hinandens grænser, og hvor sætter jeg mine egne grænser? Når eleverne bliver ældre, og puberteten kommer snigende, skal det ikke kun handle om fysiologi og hormoner, men i høj grad suppleres med snak om hvordan disse forandringer i det hele taget kan forme og forandre os som mennesker. Det er ikke kun seksualiteten som vågner, forklarer Marianne Fløe Hestbjerg.

Vi kalder det trivsel
Naur-Sir Skole har 130 elever fordelt fra 0.-7. klasse, lige som den har egen børnehave og skolefritidshjem.

Da Marianne Fløe Hestbjerg blev leder, begyndte hun at sætte struktur på seksualundervisningen.

- I virkeligheden så jeg det ikke specielt som seksualundervisning. Jeg tænkte mere på det som trivsel, og hvad det er for samtaler, vi skal have med børnene for, at de trives, fortæller hun og tilføjer:

- Det gælder om at sikre sig, at der er kontinuitet i seksualundervisningen, og at der er en klar plan for, hvad man tager op på hvilke klassetrin. På den måde sikrer vi, at alle børn får seksualundervisning, og at lærerne ved, hvem der har ansvar for de enkelte områder på hvilke klassetrin.

Da 7. klasserne blev generte
Skolens planer for seksualundervisning er dog ikke mere faste, end at de kan tilpasses den enkelte klasses behov.

- Det er jo forskelligt fra klasse til klasse, hvordan eleverne udvikler sig. Vi havde for eksempel en 5. klasse, hvor vi kunne mærke, at de pludselig begyndte at være opmærksomme på deres krops udvikling. De havde brug for en snak om, hvad der ville ske med deres kroppe, når de gik i pubertet. Denne opmærksomhed opstod, fordi de efter idræt var i bad med elever fra 7. klasse.

- På samme tid kunne 7. klasses eleverne berette, hvordan 5. klasses eleverne pludselig var begyndt at se rigtig nysgerrigt på dem, når de havde fælles badning efter idræt. De synes, det var lidt underligt sådan at blive gloet på, men samtidig var det jo en naurlig proces. Eleverne i 5. klasse var jo blevet bevidste om, at deres kroppe ville gennemgå samme forandringer. Vi fik i samarbejde med vores sundhedsplejerske en rigtig god snak med børnene både i 5. og i 7. klasse, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Læseplan kom på det helt rigtige tidspunkt
Da hun havde været leder på skolen i omkring et år, kom der uventet hjælp til processen udefra. Sundhedsplejen i Holstebro Kommune var begyndt at arbejde på det, der siden skulle blive landets første, kommunalt vedtagne læseplan for seksualundervisning. Og den sundhedsplejerske, der var tilknyttet Naur-Sir skole, havde lagt mærke til, at skolen var god til det der med seksualundervisning.

- Hun spurgte os, hvordan det kunne være? Egentlig synes jeg jo ikke, at vi gjorde noget særligt, bortset fra at snakke om det og sørge for, at det var folk med interesse for faget, der underviste i det.

- Men hendes henvendelse gjorde, at vi blev involveret i Holstebro Kommunes projekt, hvor det grundlæggende er et tværfagligt samarbejde mellem skolen og sundhedsplejersken. Vi er både kommet med forslag til læseplanen, prøvet den af og været med til fokusgruppeinterview. Det var perfekt timing. Det gjorde, at vi fik sat ord på det, som vi gik og gjorde, understreger Marianne Fløe Hestbjerg.

Kurser og kompetenceperson
Lærerne på Naur-Sir skole har mærket deres leders opbakning omkring seksualundervisning på flere måder.

- For det første sørger jeg for, at der bliver afsat tid til, at lærerne kan komme på kursus i de timeløse-fag. For eksempel er alle vores lærere på kursus omkring Sex & Samfunds kampagne Uge Sex.

- Lederen skal hele tiden går i forreste række og får italesat, hvad vi gør på området. Den løbende dialog med lærerne er med til at bakke op og fastholde en kontinuitet,
forklarer Marianne Fløe Hestbjerg og tilføjer:

- Det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersken er ligeledes med til at fastholde processen og sikre et højt fagligt niveau. Her får vi løbende sparring og de nyeste materialer og informationer på området.

- Samarbejdet med forældrene er en forudsætning for, at seksualundervisningen bliver en succes. God information er vigtig, så vi får alle med. Der kan f.eks. være kulturer, der ikke har tradition for seksualundervisning.

- Endelig har vi fået uddannet en kompetenceperson på området, som vi selvfølgelig kalder ”Sexeksperten”. I det hele taget er der opstået en meget mere afslappet og sjov kultur og tone omkring seksualundervisningen. Det har betydet at flere lærere er blevet dygtigere og har fået lyst til at undervise i seksualundervisning.


Opbakning har haft en positiv effekt
Marianne Fløe Hestbjerg mener, at lederens opbakning har positiv indflydelse på lærernes engagement med hensyn til seksualundervisning. Om det siger hun:

- Det betyder meget for lærerne, at de hører mig sige, at trivsel er vigtig. At seksualundervisningen ikke står alene, men understøtter de øvrige fag og kan integreres i dem. På den måde føler de ikke, at det er spild af tid rent fagligt.

På samme måde har den øgede fokus på seksualundervisningen også virket positivt på skolens elever.

- Vi har et meget aktivt elevråd, der blandt andet har lavet en trivselsfolder. Samtidig har vi langt færre konflikter mellem eleverne, og jeg tror, de kan mærke og se, at der er kommet en anden kontinuitet i seksualundervisningen, fortæller hun.

Alle ved, hvad de skal
Rent konkret har det kommunale tiltag omkring en fælles kommunal læseplan for seksualundervisning betydet, at skolen nu har fået en egentligt plan for, hvad der skal nås på de forskellige klassetrin.

- På den måde har lærerne noget at forholde sig til. Når de skal lave deres årsplan, kan de se, hvad der forventes omkring seksualundervisning i år. De kan så overveje, om emnet kun skal behandles i deres eget fag, om der kun skal være seksualundervisning i Uge Sex, om de skal ind på andre emner også, og om der skal laves et tværfagligt forløb, fortæller Marianne Fløe Hestbjerg.

Naur-Sir Skole har været med i Uge Sex kampagnen siden starten og forventer også at være med i 2014.

 
FAKTA: KVALITETSSIKRING AF SEKSUALUNDERVISNINGEN I HOLSTEBRO
  • 2009-2012 gennemførte Holstebro Kommune udviklingsprojektet ”Seksuel sundhed for børn og unge i Holstebro Kommune” med det formål at kvalitetssikre seksualundervisningen. Projektet havde blandt andet som mål at styrke samarbejdet mellem lærere og sundhedsplejersker, uddannelse af kompetencepersoner i seksualundervisning på kommunens skoler og udvikling af en kommunal læseplan for seksualundervisning.
  • Projektet har dannet baggrund for Sundhedsstyrelsens publikation ”Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalitetssikring af seksualundervisningen”. (Sundhedsstyrelsen, 2013) Find publikationen her
  • Fire kommuner i Danmark har fået midler fra Sundhedsstyrelsens sats-puljemidler til over en to-årig periode af gennemføre projektet om kvalitetssikring af seksualundervisningen, som er beskrevet i den nævnte publikation. De fire kommuner er København, Odder, Odsherred og Silkeborg.
FAKTA: SEKSUALUNDERVISNING I FOLKESKOLEN
  • Det er lovpligtigt at undervise i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra 0.-9. klasse.
  • Den lovmæssige ramme omkring seksualundervisningen samt emnets bindende formål, slutmål og trinmål er præciseret i Undervisningsministeriets udgivelse: Faghæfte 21- Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
  • Det er kommunernes og skoleledernes ansvar, at seksualundervisningen lever op til de mål og krav undervisningsministeriet har fastlagt for seksualundervisningen.
FAKTA: SEX & SAMFUNDS UNDERSØGELSE AF SEKSUALUNDERVISNINGEN I GRUNDSKOLEN, 2012
  • 64,2 % af underviserne angiver, at de har mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21, der beskriver de lovpligtige mål for seksualundervisningen.
  • De undervisere, der kender de lovpligtige mål er i højere grad tilbøjelige til at tilrettelægge deres seksualundervisning ud fra den pædagogiske tilgang, der ifølge den sundhedspædagogiske forskning fører til sundhedsfremmende forandringer sammenlignet med de undervisere, der ikke kender de lovpligtige mål.
  • Blot 48,6 % af underviserene angiver, at de oplever ledelsesopbakning til seksualundervisningen.
  • Undersøgelsen peger på, at skolelederens opbakning til skolens seksualundervisning har en betydning for undervisernes kendskab til Faghæfte 21 og de lovpligtige mål.
  • 77,3 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at god seksualundervisning har en positiv indflydelse på elevernes trivsel.
Læs mere