VELKOMMEN TIL KUN MED KONDOM 2015!

 

Årets tema for Kun med Kondom er ”pas på dine venner.” Temaet tager udgangspunkt i, at de fleste unge ønsker at passe på deres venner og gøre noget godt for dem. Man kan passe på sine venner på mange forskellige måder. Bl.a. ved at sikre, at vennerne har et kondom, når de har brug for det. Vi tror også på, at opfordringen til "Frederik" om at huske kondom betyder mere for Frederik, hvis den kommer fra hans gode ven.

Derfor opfordrer Kun med Kondom 2015 alle til at give et kondom til en ven – just in case.

#HARMINRYG OG #HARDINRYG

Kampagnen sætter fokus på, at venner passer på hinanden. Derfor opfordrer vi også unge til at fremhæve de af deres venner, der passer på dem via sociale medier. Vi opfordrer unge til at tage et billede af en ven, der passer på dem, hashtagge det #harminryg og lægge det op på deres Instagramprofil og/eller Facebook. Denne opfordring håber vi, at lokale aktører og frivillige vil tage med videre i deres lokalmiljø. 

Med #harminryg ønsker vi at skabe rammen for en positiv kommunikation, hvor unge kan tilkendegive den eller de af deres venner, der har betydning for den enkelte unge, som altså kan sige, du/I "har min ryg" og det er jeg rigtig glad for. 

Vi har også på landsplan mere end 450 frivillige unge - dem kalder vi Wingmates - som er tilmeldt Kun med Kondom 2015 og deler kondomer ud mv. Du kan læse mere om Wingmates her. Disse aktiviteter opfordrer vi vores Wingmates til at vise via hashtagget #hardinryg, ligesom der på de særlige Wingmates-t-shirts også står, "Wingmates #hardinryg".

Har du nogen spørgsmål, kan du se vores FAQ eller skrive til kunmedkondom@sexogsamfund.dk.

 


 

 

KMK på Instagram

 

Kom til #egmontfestival og deltag i #kardonpong #kunmedkondom #hardinryg #wingmates

A photo posted by Kun med Kondom (@kunmedkondom) on