Grænser og tryghed: Gymnasier forbereder sig på obligatorisk seksualundervisning
”Samtykke”, står der med store bogstaver hen over smartboardet i 1.g klassen på EUX i Næstved.
Det er de eksterne seksualundervisere Katrine og Agnete, som har medbragt PowerPointet om samtykke, og som gør sig klar til at tale med gymnasieeleverne om sex, lovgivning og samtykke.
Lokalet er domineret af drenge, som sidder med armene over kors og hænderne i hættetrøjens lommer. Kun en håndfuld piger sidder klumpet sammen imellem de mange drenge.
- Vi bygger det her oplæg på den voldtægtsbestemmelse, som blev vedtaget i 2021. Har nogen af jer hørt om den?, spørger Katrine, da stilheden har bredt sig fra forreste til bagerste række.
Alle hovederne nikker.
Agnete fortsætter og fortæller gymnasieeleverne om, hvordan den nye samtykkelovgivning har skiftet fokus fra offer til gerningsperson.
Mens Agnete fortæller, kommer der ikke én lyd fra gruppen af drenge og piger. De sidder musestille med blikket rettet mod skiftevis Agnete og slidesene på smartboardet.
1.g klassen sidder her, fordi seksualundervisning fra skoleåret 2023/2024 er blevet obligatorisk på landets gymnasier.
Det er nu, de unge har sex
Julie Lykke Jensen, der er lærer i dansk, billedkunst og mediefag på STX i Solrød, ser med positive øjne på, at seksualundervisning nu bliver gymnasiestof.
- Det er sjovt, at man indtil nu kun har haft seksualundervisning i folkeskolen, før de unge nødvendigvis ved, hvad sex eller en seksuel relation er. Det er i denne her alder, at de overvejer at have sex eller praktiserer det i forvejen. Så hvis man ikke skulle tale om det nu, hvornår skulle man så? Det giver så god mening, siger Julie Lykke Jensen.
Den seksuelle debutalder er omkring 16 år for både drenge og piger, og den alder har ligget næsten konstant siden slutningen af 1960’erne. Altså en alder, hvor mange unge er gået ud af folkeskolen eller er på vej til det.
Anne Wind, der er national chef i Sex & Samfund, bakker Julie Lykke Jensen op i, at det er ekstremt vigtigt, at eleverne får seksualundervisning i gymnasiet.
- For os i Sex & Samfund er det rigtig vigtigt, at den seksualundervisning, man modtager, altid er alderssvarende. Så det er ikke sådan at bare fordi, at man har haft seksualundervisning i 6. eller 7. klasse, at så er man klædt på til de udfordringer og dilemmaer, man står i, når man er 16, 17 eller 18 år, fortæller Anne Wind.
Hun lægger samtidig vægt på, at seksualundervisningen har været obligatorisk i grundskolen i mere end 50 år. Og derfor er det på tide at udvide den obligatoriske seksualundervisningen til gymnasiet.
Aids-epidemi og Body Bio
For at forstå, hvordan seksualundervisningen er endt med at blive obligatorisk på gymnasierne, kan man kaste et blik tilbage i tiden. Seksualundervisning blev gjort til et obligatorisk, men timeløst fag i folkeskolen i 1970 med fokus på forebyggelse mod graviditet.
I 1990’erne kom der fokus på ”sikker sex” med klamydias indtog og efter 80’ernes aids-epidemi. Det var også 90’erne, at man begyndte at gå helt tæt på kroppen blandt andet med DR’s tv-udsendelse Body Bio. I tv-udsendelserne gennemgik to læger alt fra samleje til pubertet gennem virkelige mennesker som modeller.
Som 2010’erne skred frem, er køn, seksualitet og rettigheder blevet et stort tema i seksualundervisningen. Men også grænser og samtykke er blevet sat under lup i forbindelse med blandt andet den nye samtykkelovgivning, som blev indført i 2021. Og det er emner, som mange unge generelt kan have svært ved at afkode.
Faktisk synes 40 procent af mænd på 16-20 år, at det er svært at afgøre, om den anden person samtykker, hvis vedkommende ikke siger det med ord, mens 17 procent af kvinder på 16-20 år har svært ved at udtrykke samtykke til sex.
De unge vil have mere viden og flere kompetencer, og derfor er der også mange unge, der mener, at seksualundervisning skal følge dem videre fra folkeskolen til gymnasiet. Og det er én af årsagerne til, at gymnasieelever på flere end 10 gymnasier i landet strejkede i februar 2022 for at få seksualundervisning indført på gymnasierne.
I stedet for at sidde til undervisning i historie eller samfundsfag satte gymnasieeleverne sig sammen for at overvære en live onlineundervisning i seksualundervisning, som var et samarbejde mellem Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Sex & Samfund.
- Vi har en lang tradition for at samarbejde med elevbevægelsen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning omkring nogle af emnerne, der relaterer sig til seksualundervisning. Så dem har vi samarbejdet med for at gøre opmærksom på det her behov på gymnasierne, siger Anne Wind.
Knap et halvt år efter strejken sker det, gymnasieeleverne har ventet længe på.
Den 4. oktober 2022 lander loven om obligatorisk seksualundervisning på landets gymnasier.
’Værsgo at fikse det’
Nu er det blevet 2024 og gymnasierne er i gang med det første skoleår, hvor loven skal virkeliggøres. I forbindelse med at den obligatoriske seksualundervisning nu er trådt i kraft, har vi været ude og tale med 13 gymnasielærere, 17 gymnasieelever og ledelsen på fire forskellige gymnasier.
Hos ledelsen på de fire gymnasier faldt beskeden ikke nødvendigvis i god jord i første omgang.
- Jeg tænkte, at det er typisk, at det er den måde, at vi får det at vide på. Man vedtager en lov, og så får vi at vide, at det skal I bare fikse. Uden egentlig at angive nærmere, hvad det er, vi skal, og hvordan man forestiller sig, at vi skal gøre det. Altså, hvor mange timer skal vi bruge på det? Hvilke fag er det, vi skal gøre det i? Vi skal bare selv få det til at fungere, siger Per Munkholm, som er rektor på EUC i Næstved.
I loven er det kun én enkelt sætning, der rammesætter, hvad den obligatoriske seksualundervisning skal indeholde:
"Eleverne vil skulle stifte bekendtskab med emner som for eksempel samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme", fremgår det af loven.
Derfra har gymnasierne ellers frie tøjler til at planlægge og tilrettelægge seksualundervisningen. For der er ingen krav om, hvem der skal undervise i det eller hvor meget tid, der skal sættes af til undervisningen.
På trods af at mange bolde skulle gribes efter loven blev vedtaget, er ledelsen begyndt at planlægge og tilrettelægge seksualundervisningen.
Nogle af gymnasierne er ved at lægge sidste hånd på planerne for, hvordan seksualundervisningen skal udrulles, mens andre gymnasier allerede er begyndt at have oplæg fra eksterne undervisere.
Alle fire gymnasier har blandt andet involveret elevrådet for at spore sig ind på, hvilke emner eleverne mener, der er relevante.
Men der er stadig mange erfaringer, der skal gøres og beslutninger, der skal træffes, fortæller Bjarne Thams, som er rektor på STX i Solrød.
- Jeg tænker, at det er en indkøringsperiode, hvor det skal finde sin form. Der er nogle ting, der skal prøves af. Så vil der være nogle erfaringer, som gør, at det måske bliver nemmere for lærerne at gå ind i. Og det kan også være, at jeg tager fejl. At det ikke er et problem for nogen lærere, siger Bjarne Thams.
Og det er noget, der vækker både glæde og bekymring hos gymnasielærere- og elever.
Længe ventet for eleverne
Mange af eleverne var glade, da de fik beskeden om, at seksualundervisningen skulle være obligatorisk.
- Jeg synes, at det er rart. For jeg har slet ikke haft seksualundervisning i min folkeskole, fortæller Julia Broms fra 2.g på STX i Næstved.
Oscar Buster Handberg Jørgensen er klassekammerat til Julia Broms. Han mener, at det er vigtigt med seksualundervisning i gymnasiet for at forstå hinandens grænser.
- Det er rimelig vigtigt på forskellige punkter. Hvis vi går igennem meget af et liv uden at lære, hvordan kroppen virker både for os selv, men også for det modsatte køn, så tror jeg, at der kan opstå nogle misforståelser i forhold til, hvordan det hele fungerer, siger Oscar Buster Handberg Jørgensen fra 2.g på STX i Næstved.
Der er ingen tvivl om, at gymnasieeleverne er klar til at lære om grænser og samtykke i gymnasiet. Og selvom seksualundervisningen er for elevernes skyld, fortæller flere gymnasielærere, at det er på sin plads, at det er en fast del af gymnasietiden.
- Det var kærkomment, det var passende, og det var fedt. Det er jo noget, de unge selv efterspørger, og det er noget, der fylder meget i et ungt menneskes liv. Og hvis vi skal være en dannende institution, så tænker jeg, at det er da også en del af at være et dannet menneske, fortæller Rikke, som er lærer i engelsk på HTX i Næstved.
På trods af den store glæde ude på gymnasierne, står der også en del lærere på sidelinjen, som ikke har hænderne helt oppe over hovedet. Her lurer bekymringerne under den glade overflade.
Grænser og intime rum
En bekymring, der går på tværs hos lærerne på de fire gymnasier, er tanken om at kunne komme til at gå over egne og elevernes grænser.
Men også tanken om, at undervisningen bliver en intim omgang, hvor det ellers faglige rum krydser grænser til det private rum.
Netop det har Mads Beyer, som er lærer i samfundsfag på STX i Køge, overvejet, da han bliver spurgt ind til, hvilke tanker der løb igennem hovedet på ham, da beskeden om obligatorisk seksualundervisning landede på hans bord.
- Jeg tænkte, at det var en ny og lidt uoverskuelig opgave, fordi det er et område lidt uden for min komfortzone. Det er ikke noget, jeg har undervist i før. Og det bliver typisk en intim fremfor faglig vinkel, siger Mads Beyer.
Og han er ikke den eneste.
For lærernes følelse af utryghed i seksualundervisningssammenhæng har Anne Wind hørt om fra flere lærere.
- For mange vil deres første tanke være, at det kan være et alt for intimt og privat rum at gå ind i. Derfor er det vigtigt, at man som underviser kender rammen for seksualundervisningen, siger Anne Wind.
Hun fortæller, at ledelsen på gymnasierne skal lave en ramme for, hvordan seksualundervisningen skal se ud på det enkelte gymnasium. Derfra skal lærerne rammesætte for sig selv, hvordan de vil gå ind til det. Og endeligt skal der også være en ramme og ’kontrakt’ mellem lærerne og eleverne i undervisningssammenhæng.
Anne Wind understreger også, at det er vigtigt ikke at blande sin personlige erfaring ind i seksualundervisningen og sammenspillet med eleverne. Hun har også et par tips til, hvordan man kan undgå at trække sig selv med ind i undervisningen.
- Som eksempelvis samfundsfagslærer kan man tage en artikel frem, som tematiserer samtykkebegrebet og diskutere den. Det er et eksempel på undervisning, som ligger langt fra noget, som er meget personligt. Men ellers kan man få undervisere udefra til at varetage den del af seksualundervisningen, som lærerne ikke synes, de er kompetente til at varetage, siger Anne Wind.
Flere lærere og elever fortæller også, at den bedste løsning for dem vil være at have seksualundervisning med eksterne undervisere.
Netop for at skabe det trygge rum, hvor lærere ikke skal føle sig presset ind i en intim kontekst, de helst ser sig fri for, og hvor eleverne ikke skal være nervøse for at stille for eksplicitte spørgsmål.
- Det er selvfølgelig rart at have en ekstern lærer, der kommer ind og underviser. Det bringer bare en anden form for sikkerhed på en måde. Og det bliver så mærkeligt, når man er i klassen med den lærer, man har haft seksualundervisning med, fortæller Kevin Fontain Isaksen, som går på på EUX Sjælland.
Udarbejder egne materialer
For at imødekomme lærernes bekymringer på STX i Næstved, er det blevet besluttet, at lærerne ikke skal implementere seksualundervisning i fag som biologi og samfundsfag. I stedet kommer der eksterne undervisere fra Sex & Samfund og holder et oplæg.
Og så arbejder de på at udvikle et dilemmaspil a la Sara og Monopolet til eleverne, hvor lærerne skal facilitere dialogen.
- Tanken er, at vi skal have input udefra til at starte samtalen op. Og så derefter skal teamlærerne varetage og skabe det trygge rum. Så der er en meget vigtig grænse i, at vi godt kan sætte lærerne til at facilitere en dialog, men vi vil ikke have dem til at stå og undervise direkte i noget, de føler sig utrygge i, fortæller Emil Achton Vincents, som er lærer i spansk og historie på STX i Næstved.
Men på STX i Køge går de en anden vej. Her bliver seksualundervisningen en integreret del af biologi og samfundsfag.
For på STX i Køge har Aviaja Dørr Holm, som er biologi- og idrætslærer, og Peter Christian Sørensen, som er psykologi- og samfundsfagslærer, allerede haft forløb i deres klasser. Eleverne har blandt andet lavet øvelser for at forstå, hvad samtykke er i samfundsfag.
I biologi har de kombineret de klassiske biologiske emner som hormoner og graviditet med en mere samfundsfaglig vinkel ved at diskutere de ærlige og direkte emner, der bliver fortalt i DR-serien Sex med P3. En serie, hvor de går helt tæt på emner som herpes og tidlig udløsning gennem både kropslige og mundtlige fortællinger fra unge.
- Vi kommer til at køre fire moduler af halvanden time i samfundsfag og biologi. Og så skal Aviaja og jeg udarbejde materialet. Derefter skal vi prøve at pilotteste det på en klasse og se, hvad de har af feedback. Og så har vi tænkt os at køre det ud til de andre lærere, fortæller Peter Christian Sørensen.
Et tættere klassefællesskab
Mens materialer og oplæg, der tilgodeser både gymnasielærere- og elever, bliver forberedt, venter gymnasieeleverne på de fire forskellige gymnasier på, at de nye emner finder vej ind i klasselokalerne.
Og på at seksualundervisningen bliver i øjenhøjde.
Gymnasieeleverne ser også frem til diskussioner på klassen og på at blive klogere på emner, som kan være svære at snakke med venner og veninder om.
Men mange af eleverne ser også frem til at blive klogere på hinanden som klassekammerater.
- Jeg tror, at det generelt bliver sjovt at lære sine klassekammerater at kende på en anden måde. Og at vi bliver bragt tættere sammen ved at tale om ting, der kan være grænseoverskridende eller bare svære at tale om, siger Philip Vagn Rasmussen fra 2.g på STX i Køge.
Lad os hjælpes ad
Selvom bekymringerne eksisterer i krogene på landets gymnasier, står mange af gymnasielærerne- og eleverne klar med åbne arme og til at byde seksualundervisningen velkommen.
Samtidig har gymnasierne et stort fokus på, at det trygge klasserum skal etableres for lærere og elever, så samtalen om både de svære og generelt faglige emner om køn, krop, seksualitet og grænser kan udfolde sig.
Oliver Christensen fra 2.g på STX i Næstved er bevidst om, at nogle lærere og elever kan have svært ved at tale højt om følelser og grænser.
Alligevel er han sikker på, at det hele nok skal gå:
- Der er nogen, der er lidt mere sarte i forhold til de her emner. Og måske kan de ikke være lige så åbne om det. Og det skal man jo selvfølgelig gøre plads til. Og bare få folk til at føle sig trygge. Så må vi jo allesammen hjælpes ad.
