Nu skal det være slut med omskæring af raske drengebørn
Det er baggrunden for borgerforslaget om indførelsen af en 18 års mindstealder for omskæring af raske drengebørn.
Forslaget er stillet af Lena Nyhus, der er forkvinde for foreningen Intact Denmark, som kæmper for børns ret til en intakt krop.
- Det er gennem 16 år forsøgt at få politikerne til at debattere børns konventionssikrede ret til kropslig integritet. Det er desværre ikke lykkedes. Med borgerforslaget kan vi forhåbentligt sikre spørgsmålet en seriøs behandling, fortæller Lena Nyhus.
Børn har også ret til egen krop
- Med en aldersgrænse vil vi kunne sikre beskyttelse af børns grundlæggende ret til egen krop. Samtidig vil det sikre, at enhver voksen frit kan bestemme, om de vil have udført kropsmodifikationer senere i livet, fortsætter Lena Nyhus.
Der er endnu ingen lande, der har indført en aldersgrænse for omskæring af raske drengebørn, men der bliver i øjeblikket behandlet et forslag i det islandske alting, og alle de nordiske børneombudsmænd har anbefalet at indføre en aldersgrænse ved myndighedsalderen.
- Lige nu er det bare spørgsmålet, om Island eller Danmark bliver foregangsland på verdensplan, fortæller Lena Nyhus.
Rituelle alternativer
I Danmark foretages langt de fleste omskæringer af religiøse årsager, og det kan være vanskeligt at ændre et ritual, der samtidig er foregået gennem mange år. Ifølge Lena Nyhus har især jødiske menigheder dog brugt kræfter på at udvikle smukke, fredelige, kønsneutrale velkomstritualer, der er i overensstemmelse med et moderne syn på børns rettigheder og som samtidig bibeholder jødiske traditioner.
Eksempler på ritualer kan være at vaske barnets fødder eller skulder i vand fra en særlig kilde, smøre barnets skulder med olivenolie fra forældrenes oprindelsesland, synge salmer, tænde lys og i det hele taget fejre barnets indvielse i familien.
- Vi har fuld tiltro til, at forældre kan videregive deres værdier, deres kultur og deres religiøse forestillinger til deres børn, uden at benytte ritualer, der indebærer kønskirurgi. Skalpeller og raske børn er ikke et godt match set med vores øjne, fortæller Lena Nyhus om Intact Denmarks holdning til drengeomskæring.
Synes du også, at det er forkert at skære i raske børn?
Hos Sex & Samfund mener vi grundlæggende, at det er forkert at skære i raske drengebørn. Er du enig, så støt borgerforslaget om indførelsen af en mindstealder for omskæring af raske drengebørn.
Hvad er drengeomskæring?
Kilde: Sundhedsstyrelsen Hvor mange bliver omskåret i Danmark?
Hvorfor støtter Sex & Samfund borgerforslaget?
|