Transperson

Klamydiahjemmetest til transpersoner

Afhængig af om man har en skede eller penis vil klamydiainfektionen typisk sætte sig forskellige steder.

Skede

Hos personer med en skede sætter klamydiabakterien sig for det meste i livmoderhalsen i toppen af skeden eller i urinrøret.
Det er derfor den mest sikre testmetode for personer med en skede at anvende en såkaldt "vaginal swab".
Denne består af podepind, hvorpå der er påført prøvevæske, som skal føres ca. 5 cm ind i skeden og drejes rundt i 10-30 sekunder. 

Tryk her for at se mere om testen til personer med en skede.

 

Penis

Hos personer med en penis sætter klamydiabakterien sig oftest i urinrøret. Urintest er derfor en sikker testmetode til at undersøge for klamydia hos personer med en penis.

Tryk her for at se mere om testen til personer med en penis.

 

Hvad tester klamydiatesten for?

Testen tester mod klamydia og gonoré.

Hvis du har haft ubeskyttet analsex, bør du kontakte din egen læge for at blive testet. Klamydiahjemmetesten til mænd kan kun opspore klamydiasmitte i urinrøret. 

Hvis du er bekymret for om du er smittet med andre sexsygdomme end klamydia og goneré, skal du kontakte din læge eller en klinik.

- Opdateret 17-03-2017 -