English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Artikler & rapporter » Arabisksprogede kvinders holdning til

Arabisksprogede kvinders holdning til gynækologisk undersøgelse

 

Af Abir M. Said & Hanne B. Wielandt
Artiklen er fra
Ugeskrift for læger

 

Resumé

 

Introduktion: Artiklens formål er at beskrive og analysere arabisksprogede kvinders holdninger til at få foretaget gynækologisk undersøgelse, specielt med fokus på betydningen af lægens køn.

 

Materiale og metoder: I en seksmånedersperiode i 1998 fik alle kvinder af formodet arabisk herkomst ved henvisning til gynækologisk-obstetrisk afdeling D på Odense Universitetshospital tilbud om at deltage i undersøgelsen. Der blev udleveret et spørgeskema på arabisk til deltagerne i undersøgelsen. Til spørgeskemaet var der vedlagt en dansk oversættelse.

 

Resultater: Der blev konsekutivt udleveret 140 og indsamlet 100 skemaer. I alt anførte 32, at de ikke accepterede at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge, og de fleste begrundede det med deres tro. Kun få angav personlige årsager, og ingen angav deres mænd som værende årsag. Ikke-accept af at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge var associeret til længden af opholdet i Danmark, mens der ikke fandtes nogen sammenhæng med uddannelse, arbejdsforhold eller antallet af fødsler.

 

Diskussion: Det er langtfra alle arabisksprogede kvindelige patienter, der kræver en kvindelig gynækolog. Hovedparten af kvinderne i denne undersøgelse oplyste dog samtidig, at deres egen læge var en kvinde. Dermed sættes der fokus på de specielle arbejdsbetingelser, som mange kvindelige læger har, specielt med hensyn til tidsforbrug til såvel sproglig som kulturel tolkning.

 

Flere undersøgelser har belyst kvinders holdning til gynækologisk undersøgelse (1-3). Ud fra de gynækologiske konsultationer med kvinder af anden etnisk herkomst end dansk, har man erfaret, at specielt arabiske kvinder ofte ønsker en kvindelig læge ved en gynækologisk undersøgelse. Dog har man ikke kvantitativt dokumenteret, hvor mange kvinder af anden etnisk herkomst end dansk der ønsker, at det skal være en kvindelig læge, der foretager den gynækologisk undersøgelse.

 

Når en kvinde fremsætter et ønske om at få en kvindelig læge ved en gynækologisk undersøgelse, kan det skabe problemer for kvinden, hvad enten hun går på kompromis med sit ønske, eller hun nægter at lade sig undersøge af en mandlig læge (4-7). Undertiden kan kvindernes ønske ikke efterkommes, bl.a. når situationen er akut og/eller livstruende. Det forekommer formodentlig, at kvindens integritet tilsidesættes, fx hvis hun ikke taler dansk og dermed accepterer en mandlig læge, simpelthen fordi hun ikke er i stand til at forklare, at hun hellere vil undersøges af en kvinde.

 

Det skaber ofte forstyrrelser i det kliniske arbejde, når patienten ønsker en kvindelig læge. Efterhånden synes håndteringen dog at være blevet smidigere (efter egen erfaring og kollegaers udtalelser). Bestræbelserne på at tage hensyn til en kønspræference i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse kan dog stadig påvirke arbejdsgangen i en travl, klinisk hverdag, især på store gynækologisk-obstetriske afdelinger.

 

Denne undersøgelse fokuserer på arabisksprogede kvinder, der er bosiddende i Danmark, og deres holdninger til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge.

 

Materiale og metoder
Optageområdet for Odense Universitetshospital (OUH) omfatter et arabisksproget mindretal (indvandrere fra Algeriet, Irak, Jordan, Libanon, Marokko, Palæstina, Saudi Arabien, Syrien, Tunis, Ægypten og Kuwait). Ifølge statistikken drejer det sig om cirka 550 kvinder mellem 18 og 55 år (8). Se Fig. 1.
I en seksmånedersperiode (fra den 1. maj 1998 til den 30. november 1998) fik alle kvinder af formodet arabisk herkomst ved kontakt til gynækologisk-obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital tilbud om at deltage i undersøgelsen. Der blev udleveret et spørgeskema, der var udfærdiget på arabisk af den ene af denne artikels forfattere, som er arabisksproget. Der var foretaget en pilotundersøgelse for at finde ud af, om spørgeskemaet fungerede eller ej. Spørgeskemaet indeholdt en kort introduktion til undersøgelsen samt 18 spørgsmål om alder, civilstatus, uddannelse, oprindelsesland og de nuværende forhold i Danmark samt om kvindens erfaring med og holdning til gynækologiske undersøgelser. Endvidere var der spørgsmål om rygning, henvendelsesårsag og præventions- og fertilitetsanamnese, med henblik på at vurdere om disse faktorer har en indflydelse på kvindens holdning til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge. Til slut gav skemaet plads til selvformulerede kommentarer. Kvinderne udfyldte spørgeskemaet på arabisk eller dansk, mens de var på afdelingen, og returnerede det anonymt i en lukket kuvert før konsultationen.

I perioden blev der konsekutivt udleveret 140 spørgeskemaer og indsamlet 100 skemaer (besvarelsesprocent 71,4). De fleste skemaer blev indsamlet i svangreambulatoriet.

 

Dataene er indtastet og bearbejdet elektronisk. På baggrund af materialets størrelse samt det forhold, at repræsentativiteten ikke kunne vurderes sufficient, må undersøgelsen betegnes som deskriptiv omfattende de arabisksprogede patienter på gynækologisk-obstetrisk afdeling D, OUH. Der er således kun foretaget simple stratificeringer i analysen, ligesom resultaterne er angivet som numeriske værdier eller forholdstal.

 

Resultater
I Tabel 1 er materialet kategoriseret i forhold til henvisningsårsagen til gynækologisk-obstetrisk afdeling. For 25 kvinder var det den første kontakt til afdelingen.
I Tabel 2 karakteriseres kvinderne i forhold til deres oprindelsesland. Lidt over halvdelen (n = 53) angav Palæstina som oprindelsesland, og de fleste af dem (n = 36) svarede, at de var kommet til Danmark via flygtningelejre i Libanon. Resten angav andre arabiske lande (Libanon, Irak, Egypten, Syrien, Tunesien, Marokko, Kuwait og Algeriet). Med hensyn til skoleuddannelse var der iøjnefaldende forskelle, idet op mod halvdelen (n = 22 eller 41,5%) af kvinderne med Palæstina som hjemland angav, at de kun havde op til seks års skolegang, mens det for kvinderne fra de andre lande kun gjaldt for 14,9%.
 

Tabel 3 omhandler kvindernes præferencer mht. lægens køn og erfaringer med hensyn til gynækologiske undersøgelser. Blandt deltagerne angav 78, at deres egen læge var en kvinde. Nogle få (n = 15) oplyste, at de både havde en kvindelig og en mandlig læge, men når det drejede sig om gynækologiske lidelser kontaktede de den kvindelige læge. I alt svarede 32 ja til, at de havde nægtet at få fortaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge i Danmark, mens 63 svarede nej til dette spørgsmål. Nogle af de kvinder, der havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge i Danmark, angav, at de også havde nægtet det i deres eget hjemland eller i andre lande, og næsten alle de kvinder (n = 29), som ikke ville have en mandlig læge til at foretage en gynækologisk undersøgelse, anførte deres tro som årsag; ud af de 29 var der 12, der angav såvel tro som personlige grunde som årsag. Ingen angav ægtemanden som årsag til, at de foretrak en kvindelig læge. Ved stratificering fandtes kønspræferencen at være uafhængig af oprindelseslandet, længden af skoleuddannelse, antallet af fødsler, brugen af p-piller samt rygning. Længden af opholdet i Danmark syntes derimod at være relateret til kønspræference ved den gynækologiske undersøgelse, da de patienter, som havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge, havde en kortere opholdsvarighed i Danmark end dem, som ikke havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge. Der var syv kvinder (alle opvokset i Danmark), der havde besvaret spørgeskemaet på dansk, og alle syv havde skrevet, at de ikke havde nægtet at blive gynækologisk undersøgt af en mandlig læge.

 

I de situationer, hvor kvinden havde afslået at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge, blev der i halvdelen af tilfældene (n = 15) tilkaldt en kvindelig læge med det samme, der var 14, som fik en ny tid hos en kvindelig læge, mens resten af patienterne forlod konsultationen uden at få lavet en ny aftale.

 

Der var 23 kvinder, som havde benyttet sig af muligheden for selvformulerede kommentarer, 20 på arabisk og tre på dansk. De fleste kommentarer handlede om, at kvinden ikke havde noget imod at blive gynækologisk undersøgt af en mandlig læge i akutte situationer. En del understregede dog, at de ville spørge efter en kvindelig læge og foretrække en sådan, når der var mulighed for det. Nogle angav, at de følte sig flove over at bede om en kvindelig læge og derfor accepterede at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge. Flere udtrykte et synspunkt i overensstemmelse med følgende citat (formuleret af en tunesisk kvinde): »Det er lige meget om det er en mandlig eller en kvindelig læge - det skal bare være en dygtig læge«.

 

Diskussion
Vores viden om relationen mellem patienter af anden etnisk herkomst end dansk og det danske sundhedsvæsen er sparsom (9). Mange patienter af anden etnisk herkomst end dansk har dansk CPR-nummer og registreres ikke særskilt. Samtidig udelukker de fleste undersøgelser - såvel kliniske undersøgelser som undersøgelser af adfærd og holdninger - på forhånd deltagere, som ikke taler eller forstår dansk. Begge disse forhold er formodentlig medvirkende til, at viden om sygdomsmønstre og -opfattelse blandt patienter af anden etnisk herkomst end dansk i Danmark er ringe. I denne undersøgelse blev deltagerne bedt om at medvirke på basis af deres navn eller udseende, og undersøgelsens design tillod kun arabiske kvinder at deltage, da introduktionen var formuleret på arabisk. I denne undersøgelse blev der brugt et spørgeskema på arabisk, da denne metode tiltrækker flere arabisksprogede patienter, eftersom de fleste arabiske patienter kan læse og skrive arabisk. Desuden er den mere praktisk, da patienterne kan udfylde spørgeskemaet, mens de venter i ambulatoriet. Det ville have været mere ideelt at bruge validerede og anerkendte spørgeskemaer, men da sådanne spørgeskemaer ikke fandtes på det pågældende felt, har forfatterne valgt selv at udarbejde et spørgeskema, for at belyse disse forhold, som forekommer væsentlige og ikke har været undersøgt før. Der kan dog være skævheder i forhold til alder og henvendelsesårsager, da hovedparten af deltagerne var gravide. Samlet må undersøgelsen derfor betragtes som en deskriptiv undersøgelse, der imidlertid giver et indtryk af problemets omfang og karakter.

Det er velkendt, at en gynækologisk undersøgelse kan være problematisk og ubehagelig for patienten (1-3), men den kan være yderligere problematisk for arabisksprogede kvinder, da tradition og opdragelse også spiller en rolle (4-7). I henhold til arabisk tradition skal kroppen være tildækket, og der er tradition for, at mænd og kvinder er adskilte, medmindre de er gift. Begge forhold gør, at det kan være svært for arabiske kvinder at acceptere at blive undersøgt af en mandlig læge, og dette respekteres som en selvfølgelighed i mange arabiske kulturer. Dette kan skabe problemer for afdelingen, da ønsket om en kvindelig læge eller en ny tid hos en kvindelig læge kan spilde tiden og påvirke arbejdsgangen på en travl afdeling (10). Det skaber også problemer for den enkelte kvindelige patient, fordi en del undlader at få foretaget den gynækologiske undersøgelse.

 

Det var kun en tredjedel af kvinderne, der svarede, at de ikke accepterede at blive gynækologisk undersøgt af en mandlig læge. Undersøgelsens resultater understreger derfor, at det langtfra er alle arabisksprogede kvindelige patienter, der kræver en kvindelig gynækolog. Hovedparten af kvinderne i denne undersøgelse oplyste, at deres egen læge var en kvinde. Det viser på den anden side, at de arabisksprogede kvinder ofte vælger en kønsfælle som læge (11).

 

Det er interessant, at de kvinder, der ikke accepterede at blive gynækologisk undersøgt af en mandlig læge, angav, at de havde haft samme holdning ved lignende situationer i deres hjemland eller i andre lande. Flere af dem anførte religion som årsag, og det understreges af, at de kvinder, der ikke accepterede at blive gynækologisk undersøgt af en mandlig læge, ikke havde fået foretaget nogen provokerede aborter, sandsynligvis fordi det er forbudt if. islam, men if. islam er det ikke forbudt at blive gynækologisk undersøgt af en mandlig læge i akutte situationer. I overensstemmelse hermed anførte enkelte, at det ikke var forbudt if. islam eller forbundet med skam at blive undersøgt af en mandlig læge. Flere anførte, at de hellere ville have en kvindelig læge, fordi de var opdraget til at dække sig til for mænd, og fordi de følte sig generte, når de skulle undersøges af en mandlig læge.

 

Der kunne måske være en mulig sammenhæng mellem accept af en mandlig læge ved en gynækologiske undersøgelse og tilpasning til danske forhold, i og med at alle de syv kvinder, som havde besvaret spørgeskemaet på dansk, angav, at de ikke havde noget imod at få foretaget en en gynækologiske undersøgelse af en mandlig læge. Desuden havde de kvinder, som ikke havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge, en længere opholdsvarighed i Danmark end de kvinder, som havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge. På den anden side fandtes der ingen association mellem kønspræferencen og andre svar om typisk dansk livsstil (arbejde, rygning og brug af p-piller osv.). Resultaterne i denne undersøgelse giver ikke belæg for en antagelse om, at kravet om en kvindelig læge associerer til længden af skolegang.

 

For år tilbage skabte en gynækologisk-obstetrisk patients afvisning af at blive undersøgt af en mandlig læge en del praktiske problemer på hospitalsafdelingerne, men efterhånden - og i takt med et øget antal kvindelige læger - er håndteringen af dette blevet smidigere. Det afspejles således også i svarene fra de arabisksprogede kvinder, der havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge: Halvdelen af dem, der svarede, at de havde nægtet at blive undersøgt af en mandlig læge, fik en kvindelig læge med det samme, mens næsten alle andre fik tilbudt en ny aftale hos en kvindelig læge.

 

Konklusion
Vores undersøgelse peger på, at de arabisksprogede kvinders kønspræference i forhold til lægen, der skal foretage en gynækologisk undersøgelse, refererer til respekt for personlig integritet med baggrund i egen kultur, snarere end at det er et ufravigeligt krav til det danske sundhedsvæsen. For kvinderne i denne undersøgelse blev et eventuelt ønske om en kvindelig læge tilsyneladende respekteret i stort omfang, og hvis det ikke var muligt, fik kvinden valget mellem at komme en anden dag eller at acceptere en mandlig læge. En holdning om ikke at acceptere at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge, korrelerer tilsyneladende ikke med den danske livsstil eller længden af skoleuddannelse, men begrundes med tro, tradition og længden af ophold i Danmark. Det vil nok være svært at ændre en kvindes holdning, hvis hun nægter at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge af religiøse årsager, og derfor må man bestræbe sig på at imødekomme sådanne præferencer. Derimod kan de kvinder, som havde nægtet at få foretaget en gynækologisk undersøgelse af en mandlig læge pga. tradition, ændre deres holdning jo længere de opholder sig i Danmark. For langt de fleste arabisksprogede kvinder vil deres holdning formodentlig blive tilpasset forholdene i det danske sundhedsvæsen efterhånden. Det er måske denne tilpasning - fra begge sider - der har ført til, at problematikken ikke længere fylder så meget i den daglige kliniske praksis. Vores resultater peger dog også på, at mange arabisksprogede kvinder har en kvindelig egen læge eller får henvisning til en kvindelig læge, hvis de skal have foretaget en gynækologisk undersøgelse. Dermed rejser vores undersøgelse to spørgsmål: For det første om lignende forhold også gør sig gældende for andre kvinder, og dermed hvordan sundhedsvæsenet imødekommer det? For det andet, hvordan der tages hensyn til ressourcefordelingen, når mange fremmede kvinder efterlever deres kønspræferencer i deres valg af læge?

 

 

 

Summary

 

Abir M. Said & Hanne B. Wielandt:

 

The attitude of Arabic-speaking women to gynaecological examinations.

 

Ugeskr Læger 2002; 164: 5514-8.

 

Background: The aim of the study was to describe and analyse the attitude of Arabic-speaking women to gynaecological examinations, with particular focus on the importance of the sex of the examining doctor.

 

Material and methods: Over a six-month period in 1998 all women of presumed Arabic origin were invited to participate in the investigation by referral to the Department of Gynaecology and Obstetrics at Odense University Hospital. An Arabic questionnaire was given to the participants and a Danish translation for second generation immigrants was also attached.

 

Results and discussion: A total of one hundred questionnaires were collected. Of these about one third refused a gynaecological examination (GE) by a male doctor. Most gave their religion as the reason, whereas only a few refused the GE for personal reasons, and none claimed that their husband was the reason for their refusal. In half the cases, a female doctor was sent for. Many of the women who refused the GE by a male doctor were both educated and working, but their residence in Denmark was short. There was a connection between the refusal of the GE by a male doctor and the length of time the women had lived in Denmark. Most of those who were examined by a male doctor had lived in Denmark longer than those who refused the same GE.

 

Reprints: Abir M. Said , Stenløsevej 110, DK-5260 Odense S.

 

Antaget den 29. maj 2002 Odense Universitetshospital, gynækologisk-obstetrisk afdeling D.

 

Taksigelse: Tak til stud.med. Islam B. Baram , Kamma Bertelsen , onkolgisk afdeling, Odense Universitetshospital og edb-assistent Sussane Berntsen .

 

Litteratur
1.  Jeppesen U. Kvinders holdning til den gynækologiske undersøgelse. Ugeskr Læger 1995; 157: 1651-4.
2.  Larsen SB, Kragstrup J. Experience of the first pelvic examination in a random sample of Danish teenagers. Acta Obstet Gynecol Scand 1995; 74: 137-41.
3.  Gotteberg HJ, Malterud K, Tveter E. Gynekologisk undersøkelse og kjønnspreferanse. Tidsskr Nor Lægeforen 1990; 110: 236-7.
4.  Elverdam B. Fra tradition til instutition. Holstebro: Århus Universitetsforlag, 1991.
5.  Osman B. Respekt for kulturelle forskelle. Sex og Samfund 1995; 4: 11-2.
6.  Christenensen H. Syv religioners holdninger til kontraception, prænatal diagnostik, provokeret abort og spædbarnsdød. Nord Med 1995; 110: 100-1.
7.  Elverdam B. At møde det fremmede - muslimske indvandrerkvinder. Sex og Sundhed 1991; 10-11.
8.  Danmarks Statistik. Befolkningens bevægelser: København: Danmarks Statistik, 1995.
9.  Dyhr L, Schmith E, Ege P, Nørregård C. Ved vi nok om indvandreres sygelighed og kontakter til sundhedsvæsenet i Danmark? Ugeskr Læger 2000; 162: 6093-60.
10.Dyhr L, Shaheen F. Indvandreres møde med det danske sygehusvæsen. Ugeskr Læger 1992; 45: 3189-92.
11. Elverdam B. Muslimske invandrerpatienter og deres møde med den praktiserende læge. Månedsskr Prakt Lægegern 1989; 10: 673-9.
Redaktør: | Opdateret: 20. juni - 2011