English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Artikler & rapporter » Forekomsten af klamydia blandt unge mænd

Forekomsten af klamydia blandt unge mænd

 

En screeningsundersøgelse blandt mænd fremmødt på session



Af Mette Bennedsen, Bodil Nygård, Lene Berthelsen, Jørgen Skov Jensen & Inga Lind
Artiklen er fra
Ugeskrift for læger

 

Resumé

 

Introduktion: Klamydia er den hyppigst forekommende bakterielle kønssygdom i Danmark. Der diagnosticeres årligt 13.000-14.000 tilfælde, heraf godt 3.000 hos mænd. For at undersøge forekomsten af asymptomatisk klamydia udførtes en screening for klamydia hos unge mænd fremmødte ved session.

 

Metode: Af 2.500 mænd indkaldt til sessionerne i Nordjyllands og Århus Statsamt samt Københavns Overpræsidium i vinteren 1996-97 indgik 1.345 mænd i alderen 17-32 år (median 18 år). Deltagerne indsendte en urinprøve og et udfyldt spørgeskema til Statens Serum Institut. Prøverne blev analyseret ved PCR og analysesvar sendt til deltager, og hvis tilladelse forelå, blev positive testresultater også sendt til den praktiserende læge sammen med et nyt spørgeskema.

 

Resultater: Klamydia blev påvist hos 4,8% (65/1.345) af alle deltagere og hos 6,9% (62/903) af de seksuelt aktive. I Nordjyllands Statsamt havde henholdsvis 7,1 og 9,8% klamydia. I Århus Statsamt og Københavns Amt var forekomsten godt 4 og ca. 6%. To tredjedele af patienterne havde ingen symptomer på urethritis.

 

Diskussion: Resultatet af undersøgelsen tyder på, at der findes et betydeligt reservoir af ikke-diagnosticeret klamydia blandt unge mænd. Forekomsten af klamydia var højere i Nordjyllands Statsamt end i de to andre områder. En forklaring kunne være, at der i de største byer er mere fokus på kønssygdomme og på partneropsporing, end der er i det øvrige land.

 

 

Chlamydia trachomatis-infektion (klamydia) er den hyppigst forekommende bakterielle kønssygdom i Danmark. Klamydia kan hos kvinder forårsage underlivsinfektion, ektopisk graviditet og kroniske underlivssmerter og opfattes i dag som den væsentligste enkelte årsag til kvindelig infertilitet. Halvdelen af de inficerede kvinder og en tredjedel af de inficerede mænd har ingen symptomer på klamydia og mangler således et incitament til at søge læge (1).

 

Der diagnosticeres årligt 13.000-14.000 tilfælde, heraf ca. 10.000 blandt kvinder og godt 3.000 blandt mænd. På trods af et årligt analyseantal på ca. 280.000 har der ikke kunnet påvises noget sikkert fald i antallet af diagnosticerede tilfælde, siden laboratoriemeldesystemet blev indført 1. januar 1994 (2).

 

Det har været diskuteret, om forskellen i prævalens af klamydia mellem kønnene er reel. For prøver modtaget i neisseriaafsnittet er andelen af positive testresultater højere blandt prøver fra mænd end blandt prøver fra kvinder, hvilket kunne tyde på, at der tages for få prøver blandt mænd (3). Quinn et al har undersøgt partnere til patienter med laboratoriepåvist klamydia og fandt ingen forskel i prævalensen af klamydia hos mandlige og kvindelige partnere (4).

 

Forekomsten af klamydia blandt udvalgte grupper af unge mænd er fundet til at være 6-11%. Imidlertid eksisterer der kun få data om forekomsten blandt ikke-udvalgte unge mænd (5-7). Undersøgelse for klamydia ved uretralpodning accepteres kun modvilligt blandt mænd, da den er forbundet med ubehag. Med DNA-metodernes fremkomst er det blevet muligt at analysere urinprøver for klamydia, og metodernes høje specificitet og sensitivitet gør dem derfor velegnede til brug ved screening (1, 8).

 

Som et delprojekt af Sundhedsstyrelsens »Klamydiaprojekt – mere end blot en kampagne« blev det besluttet at belyse forekomsten af klamydia blandt unge mænd fremmødt ved session i tre forskellige områder i Danmark. Omkring 90% af hver fødselsårgang møder ved session.

 

Undersøgelsen var godkendt af de lokale videnskabsetiske komiteér, Multipraksisudvalget og af Indenrigsministeriet. Der blev indhentet skriftligt, informeret samtykke fra deltagerne. Lægemiddelstyrelsen havde givet tilladelse til, at der gennem patientens egen læge blev udleveret medicin til patienten og dennes partner.

 

Materiale og metoder
Af 2.500 mænd mødt frem ved session i perioden oktober 1996-marts 1997, indgik 1.345 i projektet. Deltagerne kom fra Århus Statsamt (Århus og Ringkjøbing Amt), Nordjyllands Statsamt (Nordjyllands og Viborg Amt) og Overpræsidiet i København (Københavns Amt). I disse områder blev alle praktiserende læger og de klinisk mikrobiologiske afdelinger på forhånd orienteret om undersøgelsen.

 

Alle fremmødte ved sessionen blev orienteret om projektet. De, der ønskede at deltage, blev derefter informeret af en person tilknyttet projektet og fik udleveret en kuvert, der indeholdt Sundhedsstyrelsens klamydiafolder, information om projektet, et spørgeskema, en samtykkeerklæring og et otte ml. silikoneret rør til opsamling af urin.

 

Spørgeskemaet var enkelt, og ud over navn, adresse og cpr-nummer, blev der kun spurgt om tilladelse til at sende et eventuelt positivt svar til den praktiserende læge, dennes navn og adresse og endelig, om deltageren havde haft samleje inden for de sidste seks måneder (=seksuelt aktiv). Spørgeskema, samtykkeerklæring og røret med den først ladte urin blev sendt med post til neisseriaafsnittet, hvor den blev modtaget næste dag. I Københavns Amt blev prøverne samme dag fragtet fra sessionsstedet til neisseriaafsnittet, hvor de blev opbevaret i køleskab til næste dag.

 

Urinprøverne blev undersøgt ved en in-house-PCR med intern inhibitionskontrol. Alle positive resultater blev konfirmeret med en PCR med primers rettet mod 16S rDNA-genus-specifikke-sekvenser (9-11).

 

Information om negativt testresultat blev sendt udelukkende til deltageren. Information om positivt testresultat blev sendt til deltageren og, hvis der var givet tilladelse, også til den praktiserende læge, som yderligere modtog medicin til patienten og dennes partner samt et nyt spørgeskema. Dette indeholdt spørgsmål om evt. forekomst af tidligere kønssygdomme, antallet af partnere de sidste seks måneder og eventuelle objektive fund og/eller symptomer på urethritis.

 

Deltagere, der ikke havde givet tilladelse til, at deres egen læge måtte informeres, blev opfordret til at opsøge denne, men fik derudover tilsendt en liste over områdets kønssygdomsklinikker.

 

I hele undersøgelsesperioden kunne projektdeltagerne telefonisk få rådgivning af en læge tilknyttet projektet.

 

Antallet af anmeldte klamydiatilfælde blandt 18-26-årige mænd i de tre statsamter blev udtrukket fra laboratoriemeldesystemet for okulogenital klamydia (Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 14.12.1993). Disse data blev omregnet til incidens per seks måneder for mænd i alderen 18-26 år, bosat i de tre områder.

 

Resultater
I undersøgelsen deltog 1.345 mænd (median alder 18 år [17-32]). Den totale deltagerprocent var 57; i Københavns Amt 91, i Nordjyllands Statsamt 94 og i Århus Statsamt 37, sidstnævnte dækker over dage med meget høj og dage med meget lav deltagerprocent; 67% (903/1.345) angav at have haft samleje inden for det sidste halve år (Tabel 1 [se UFL 163/34, p. 4584, 20. august 2001]).

 

Prævalensen af klamydia var 4,8% (65/1.345) for hele gruppen og 6,9% (62/903) blandt dem, der oplyste at være seksuelt aktive. Blandt 18-årige var forekomsten henholdsvis 4,1 og 6,1% og blandt de 19-årige 6,3 og 8,3% (Fig. 1 [se UFL 163/34, p. 4584, 20. august 2001]). Blandt dem, der oplyste ikke at have haft samleje inden for de sidste seks måneder, var der tre personer med en positiv test svarende til 5% (3/65) af de positive testresultater og 0,7% af de ikke-seksuelt aktive. To af disse tre personer svarede ikke på det andet spørgeskema, mens den tredje fastholdt, at han ikke havde været seksuelt aktiv.

 

Prævalensen af klamydia i Københavns Amt og Århus Statsamt var ens (4,1 og 4,2%), mens den i Nordjyllands Statsamt var 7,1%. Blandt de seksuelt aktive var de tilsvarende prævalenser 5,6; 6,1 og 9,8% (Tabel 1).

 

Ifølge meldesystemet havde mellem 0,2 og 0,5% af de 18-26-årige mænd i de tre statsamter fået påvist klamydia i løbet af de seks måneder, projektet varede (Fig. 2 [se UFL 163/34, p. 4584, 20. august 2001]).

 

Ud af de 65 mænd med klamydia havde 50 givet oplysninger om deres praktiserende læge, som modtog spørgeskema nr. to, og heraf blev 40 returneret. Ud af de 40 patienter havde 13 (33%) et eller flere objektive fund/symptomer på genital infektion (syv dysuri, otte udflåd). Fire havde tidligere haft en erkendt kønssygdom (tre klamydia og en Condyloma acuminatum). De oplyste at have haft i gennemsnit 1,25 partnere (0-3) gennem de sidste seks måneder.

 

Det vides ikke, hvorvidt de 15 personer med klamydia (23%), der ikke havde givet oplysninger om deres praktiserende læge, blev behandlet.

 

Diskussion
I denne undersøgelse blev der påvist klamydia hos 6,9% af en gruppe af seksuelt aktive, unge mænd. Søgård et al og Jensen har undersøgt danske rekrutter og fundet en prævalens på henholdsvis 5,7 og 7,9% (5, 6). I begge undersøgelser anvendtes enzymimmunanalyse (EIA) til påvisning af C. trachomatis, og de fundne prævalenser må derfor opfattes som minimumstal på grund af analysemetodens lave følsomhed (12). Rekrutterne er ældre end sessionsdeltagerne, og det er derfor forventeligt, at man vil finde en højere prævalens blandt disse. Den in-house-PCR, der blev anvendt i sessionsstudiet, er sammenlignet med LCR (Abbott LCx assay), som ved undersøgelse af urinprøver viste en følsomhed på 81% i forhold til PCR (13).

 

I Nordjylland Statsamt og i Københavns Amt deltog >90% af de unge; de 6-9%, der ikke ønskede at deltage, ville næppe have ændret væsentligt på resultaterne. I Århus Statsamt blev flertallet af deltagerne rekrutteret på dage, hvor deltagerprocenten lå mellem 80 og 90%. Af tekniske grunde forekom der dage, hvor ganske få blev rekrutteret, hvorved den gennemsnitlige deltagerprocent kun blev 37%.

 

Blandt sessionsdeltagerne rapporterede 44%, at de ikke havde været seksuelt aktive inden for de sidste seks måneder. Klamydiaforekomsten hos disse var 0,7% sammenlignet med de 6,9% hos de seksuelt aktive. Denne forskel er forventelig, men væsentlig at tage i betragtning, når prævalensstudier skal vurderes.

 

Forekomsten var højere i Nordjyllands Statsamt end i Københavns og Århus Amter. En tilsvarende forskel er tidligere fundet blandt unge kvinder i henholdsvis Ringkjøbing Amt og Københavns Kommune og fremgår desuden af opgørelser på bagrund af klamydiameldesystemet: Unge i mindre byer og landdistrikter har en højere forekomst af klamydia og får infektionen i en tidligere alder end unge i de større byer (3, 14).

 

En forklaring kunne være, at der i de største byer er mere fokus på kønssygdomme og på partneropsporing, end der er i det øvrige land.

 

Ifølge klamydiameldesystemet er den halvårlige klamydiaincidens blandt unge mænd i de undersøgte områder 0,2-0,5% med højest incidens blandt 21-23-årige. Ved screening på session fandtes en prævalens på 4-7%. Det er problematisk at sammenligne disse to størrelser, når den gennemsnitlige varighed af infektionen ikke kendes, men tallene tyder på, at der findes et betydeligt reservoir af ikke-diagnosticeret klamydia blandt unge mænd.

 

Screeningsprogrammer kan være et middel til at finde personer med symptomfri klamydia og derved nedbringe infektionshyppigheden og sequelae. I nyere studier er det vist, at screening af kvinder fra en højprævalensgruppe og behandling af testpositive for klamydia kan nedsætte forekomsten af underlivsbetændelse/salpingitis (15, 16). Da alder og vaginalt samleje er de to eneste sikre risikofaktorer, anbefales det af bl.a. Center for Disease Control og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) at screene kvinder £24 år for klamydia (12, 17). DSKM argumenterer for, at en universel screening af hele årgange vil have den fordel, at også de unge mænd vil få tilbud om undersøgelse, og man derved i højere grad vil få afsløret de asymptomatiske klamydiatilfælde (12, 18).

 

Hvis screening for klamydia skal anbefales, er det vigtigt at vælge en analysemetode, der ud over at være sensitiv har en høj specificitet, således at mængden af falsk positive resultater kan begrænses. DNA-metoderne er de analysemetoder, der bedst opfylder begge kriterier (12). Metoderne kan endvidere bruges til at analysere urin og vaginalskyllevæske og derved åbne mulighed for selvtagne prøver, hvilket har vist at give bedre responsrate end tilbud om undersøgelse ved egen læge (19). Ulempen ved selvtagne prøver kan være den manglende opfølgning på positive testresultater. I sessionsundersøgelsen er der ingen oplysninger om, hvorvidt de 23% af klamydiapatienterne, der ikke havde ønsket at oplyse deres egen læges navn, blev behandlet. Blandt patienter på en venereaklinik fandt Schwebke et al, at 20% af patienterne med klamydia inden for 30 dage ikke henvendte sig for at få undersøgelsesresultatet og derfor ikke fik behandling (1).

 

Uanset om man vælger at indføre et screeningstilbud eller ej, må det ikke flytte fokus væk fra betydningen af partneropsporing. De praktiserende læger finder 7/8 af alle klamydiatilfælde, og der er meget stor forskel på, hvorledes de håndterer smitteopsporing. I op til tre fjerdedele af tilfældene bliver dette slet ikke udført (12, 20).

 

Hvis man vil begrænse udbredelsen af klamydia og nedsætte mængden af senkomplikationer, er det nødvendigt at identificere og behandle de asymptomatiske tilfælde, specielt hos mænd. Partneropsporing er den vigtigste måde at standse smittespredningen på, da mellem en tredjedel og halvdelen af partnerne er inficeret med klamydia (4, 12).

 

 

 

Summary

 

Prevalence of chlamydia in a group of randomly selected young men.
Ugeskr Læger 2001; 163: 4583-6.

 

Introduction: Chlamydia is the most common sexually transmitted bacterial infection in Denmark. Each year 13-14,000 cases are diagnosed; of these about 3000 occur in men. In order to describe the prevalence of chlamydia among young men, screening for chlamydia was conducted in those liable for military service and coming before the medical board.

 

Materials and methods: Of 2500 men coming before the medical boards in North Jutland State County, Århus State County, and Copenhagen County during the winter of 1996-97, 1345 men aged 17-32 (median 18 years) were entered in the study. The participants sent a urine sample and a filled-in questionnaire to Statens Serum Institut. The urine samples were analysed by an in-house PCR and the test results were sent to the participant; if permission had been granted, the positive test results were further sent to the general practitioner, along with a second questionnaire.

 

Results: Chlamydia was found in 4.8% (65/1345) of all participants and in 6.9% of those sexually active. In North Jutland State County 7.1 and 9.8%, respectively, had chlamydia, whereas the corresponding figures for Århus State County and Copenhagen County were about 4% and 6%. Two-thirds of the patients had no symptoms of urethritis.

 

Discussion: The results of this study indicate that a considerable reservoir of unrecognised chlamydia must exist in young men. The prevalence of chlamydia was higher in North Jutland State County than in the other two districts. One explanation could be that there is more focus on sexually transmitted infections and contact tracing in the largest cities than in the rest of the country.

 

Følgende takkes for bidrag til undersøgelsen: Københavns Overpræsidium, Nordjyllands Statsamt og Århus Statsamt for assistance ved rekruttering af projektdeltagere i forbindelse med afholdelse af session. Gerdi Hoff, KMA, Herning Sygehus for assistance ved rekruttering af projektdeltagere i Ringkøbing Amt. Pfizer A/S for økonomisk støtte til projektet.

 

Litteratur
1. Schwebke JR, Sadler R, Sutton M, Hook EW. Positive screening test for gonnorrhea and chlamydial infection fail to lead consistently to treatment of patients attending a sexually transmitted clinic. Sex Transm Dis 1997; 24: 181-4.

 

2. Bennedsen M, Holm I. Klamydia 1998. EPI-NYT 1999, 24.

 

3. Lind I, Farholt S. Klamydia 1993. EPI NYT 1995, 8.

4. Quinn TC, Gaydos C, Shepherd M, Bobo L, Hook EW 3rd, Viscidi R, Rompalo A et al. Epidemiologic and microbiologic correlates of Chlamydia trachomatis infection in sexual partnerships. JAMA 1996; 276: 1737-42.

5. Jensen IP. A comparison of urine sample to urethral swab for detection of Chlamydia trachomatis in asymptomatic young men using two enzyme immunoassays. Sex Transm Dis 1992; 19: 165-9.

6. Søgaard P, Møller BR, Thorsen P, Nissen LR, Pedersen S, Kargo JC, Jensen AM et al. Forekomsten af Chlamydia trachomatis hos værnepligtige. Ugeskr Læger 1996; 158: 759-63.

7. Brady M, Baker C, Neinstein LS. Asymptomatic Chlamydia trachomatis infections in teenage males. J Adolesc Health Care 1988; 9: 72-5.

8. Black CM. Current methods of laboratory diagnosis of Chlamydia trachomatis infections. Clin Microbiol Rev 1997; 10: 160-84.

9. Loeffelholz MJ, Lewinski CA, Silver SR, Purohit AP, Herman SA, Buonagurio DA, Dragon EA et al. Detection of Chlamydia trachomatis in endocervical specimens by polymerase chain reaction. J Clin Microbiol 1992; 30: 2847-51.

 

10. Storgaard M, Østergaard L, Jensen SJ, Farholt S, Larsen K, Ovesen T et al. Chlamydia pneumoniae in children with otitis media. Clin Infect Dis 1997; 25: 1090-3.

 

11. Statens Serum Institut: Håndbog '99. Schulz Offset, 1999.

 

12. S¢gaard P, Hoff GE, Hyttel L, Østergaard L. Diagnostik af Chlamydia trachomatis. Ugeskr Læger 1999; 161 (suppl 7); (DSKM: Klaringsrapport).

 

13. Jensen JS, Dohn B, Bennedsen M, Berthelsen L, Nygård B, Lind I. Comparison of Abbott LCx and an in-house PCR for detection of Chlamydia trachomatis in urine from unselected young men. 12 th meeeting of ISSTDR, Sevilla, Spanien, 19 -22 Oct 1997; (Abstract nr. p520).

 

14. Nygård B. Genital klamydia hos unge kvinder i Ringkøbing Amt og Københavns Kommune [ph.d.- afhandling]. København: FADL's forlag, 1996.

 

15. Scholes D, Stergachis A, Heidrich FE, Andrilla H, Holmes KK, Stamm WE. Prevention of pelvic inflammatory disease by screening for cervical chlamydial infection. N Engl J Med 1996; 334: 1362-6.

 

16. Kamwendo F, Forslin L, Bodin L, Danielsson D. Programmes to reduce pelvic inflammatory disease -- the Swedish experience. Lancet 1998; 351 (suppl 3): 25-8.

 

17. Recommendations for the prevention and management of Chlamydia trachomatis infections, 1993. Centers for Disease Control and Prevention. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 1993; 42: 1-39.

 

18. Michelson KN, Thomas JC, Boyd C, Janssens AH. Chlamydia trachomatis infection in a rural population: the importance of screening men. Int J STD AIDS 1999; 10: 32-7.

 

19. Østergaard L, Andersen B, Olesen F, Møller JK. Efficacy of home sampling for screening of Chlamydia trachomatis: randomised study. BMJ 1998; 317: 26-7.

 

20. Nygård B, Haxholdt H, Gade S, Worm AM. Praktiserende lægers håndtering af klamydia hos unge i alderen 15-25 år – en spørgeskemaundersøgelse. Ugeskr Læger 2001; 163: 4587-91.

 

Redaktør: | Opdateret: 07. januar - 2008