English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Artikler & rapporter » Hvem anvender nødprævention

Hvem anvender nødprævention?

 

Af Charlotte C. Thim Hansen, Edith Ingerslev Svare, Rasmus Hjelmar Petersen & Johannes E. Bock
Artiklen er fra
Ugeskrift for læger

 

Resumé

 

Introduktion: Med henblik på målretning af fremtidige kampagner ønskes en karakterisering af brugerne af nødprævention.

 

Materiale og metoder: En anonym spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 423 kvinder i alderen 13-50 år, som henvendte sig med en recept på nødprævention (Tetragynon [levonorgestrel, ethinylestradiol], Neogentrol [levonorgestrel] og Neogynon [levonorgestrel, ethinylestradiol]) på et af følgende apoteker i Københavns Kommune: Steno Apotek, Sønderbro Apotek, Nørrebro Apotek og Apoteket Trianglen. Spørgeskemaerne blev udleveret på apotekerne i en tremånedersperiode (fra den 3. juni til den 2. september 1996).

 

Resultater: Medianalderen var 24 år. De fleste (73 %) anvendte nødprævention for første gang. Kondomsvigt var den hyppigste årsag (54 %) til behovet for nødprævention, mens 41 % ikke havde forsøgt at anvende prævention. Kun seks kvinder (1,4 %) begrundede den manglende præventionsanvendelse med kendskabet til nødprævention, og kun fire kvinder (1 %) angav at anvende metoden som deres vanlige prævention. Kendskab til metoden stammede oftere fra familie/venner (51 %) og reklame (47 %) end fra egen læge (26 %) og skolens seksualundervisning (3 %). I alt 282 kvinder (69 %) fik udskrevet nødprævention via lægevagt eller skadestue.

 

Diskussion: Nødprævention anvendes langt overvejende som anbefalet. Muligheden for nødprævention reducerede ikke brugen af mere sikre præventionsmetoder. Det anbefales, at skolernes præventionsrådgivning også indeholder information om nødprævention.

 

Den hidtil mest anvendte metode til hormonel postkoital kontraception er Yuzpes regimen (1). Så tidligt som muligt og senest 72 timer efter et ubeskyttet samleje tages to tabletter a 250 mikrogram levonorgestrel + 50 mikrogram ethinylestradiol (Tetragynon, Neogentrol og Neogynon) og dette gentages efter 12 timer. I nyere undersøgelser (2-4) har man påvist en betydelig lavere bivirkningsfrekvens og højere effektivitet ved anvendelse af ren gestagen i form af levonorgestrel 750 mikrogram to gange med 12 timers interval. I Danmark er denne type nødprævention netop frigivet til håndkøb (5) og sælges under navnet Norlevo.

 

Afhængig af hvor i menstruationscyklus, kvinden befinder sig, virker nødprævention ved at forhindre eller forsinke ovulation eller, såfremt denne allerede har fundet sted, ved at forhindre implantation (6, 7).

 

De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at i 1999 fik 16.271 kvinder i Danmark udført en provokeret abort (8). I en undersøgelse af abortsøgende kvinder (9) fandt man, at selv om 42 % havde tilstrækkelig kendskab til at kunne anvende nødprævention, anvendte kun 29 % nødprævention efter et kendt ubeskyttet samleje. Bedre information om nødprævention vil formentlig nedsætte antallet af uplanlagte graviditeter. Formålet med denne undersøgelse var derfor at beskrive brugerne af nødprævention med henblik på at målrette informationen om denne mulighed for at undgå uønsket graviditet. Den anvendte metode til nødprævention i undersøgelsen er Yuzpes regimen.

 

Materiale og metoder
I studieperioden fra den 3. juni til den 2. september 1996 blev alle kvinder, der henvendte sig med recept på nødprævention på Steno Apotek, Nørrebro Apotek, Apoteket Trianglen og Sønderbro Apotek, af personalet anmodet om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Det udleverede skema indeholdt blandt andet spørgsmål om alder, vanlig brug af prævention, baggrunden for det aktuelle behov for nødprævention, tidligere brug af nødprævention, varighed af kendskabet til den daværende partner og om, hvorfra de havde kendskab til metoden. Kvinderne blev mundtligt og skriftligt oplyst om, at undersøgelsen var frivillig og anonym. På tre af apotekerne var opstillet aflåste »postkasser« til besvarelserne, mens det fjerde apotek udleverede frankerede svarkuverter. I alt blev 423 spørgeskemaer returneret i udfyldt stand. De fire store apoteker blev valgt under hensyntagen til materialestørrelse, for at både Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Amager skulle repræsenteres og for at få begge kommunens døgnapoteker med.Statistisk metode
Der anvendtes χ 2 - test med et signifikansniveau på 5 %. Dataene blev behandlet ved hjælp af SAS (10).

Etik
Frivilligheden blev understreget i patientinformationen, og ved at såvel besvarede som ubesvarede spørgeskemaer blev returneret sammenfoldet. Besvarelserne var anonyme, og apotekspersonalet havde ikke adgang til de låste postkasser. Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg Kommuner (J.nr. (KF)01-138/96).

 

Resultater

 

I alt 423 kvinder indgik i undersøgelsen. Medianalderen var 24 år (13-50 år), og de fleste kvinder (61,9 %) var mellem 20 år og 29 år ( Fig. 1 ).

 

De fleste kendte til nødprævention fra familie eller venner (51 %) og reklame (47 %), mens 26 % angav egen læge og 3 % skolen som informationskilde ( Tabel 1 ). Blandt de yngre kvinder under 20 år havde kun 10 % kendskab til metoden fra skolens seksualundervisning. Kvinder, der var fyldt 20 år, angav oftere reklame som informationskilde (50 %) end yngre kvinder (34 %) (p < 0,012. Data ikke vist). De øvrige informationskilder var ikke relateret til kvindens alder.

Hovedparten af kvinderne (73 %) havde ikke anvendt nødprævention inden for de seneste to år (Tabel 1). Kun 12 % havde anvendt metoden mere end en gang tidligere, inden for de seneste to år. De fleste kvinder havde kendt deres samlejepartner i mindst en måned (76 %) eller mindst seks måneder (49 %) (data ikke vist). For en fjerdedel af kvinderne var samlejet det første med denne partner. Treogtyve kvinder (6 %) havde kendt partneren i mindre end et døgn.

 

De to hyppigste årsager til det aktuelle behov for nødprævention var metodesvigt ved kondombrug (54 %) og ikkebrug af prævention (41 %) (Tabel 1). Af de sidstnævnte havde 49 (12 %) forsøgt afbrudt samleje, og glemt p-pille var årsagen hos knap 5 %. Kun seks kvinder (1,4 %) havde bevidst undladt at bruge anden prævention, fordi de kendte til nødprævention. Vanlig prævention var oftest kondom (77 %) eller p-piller (35%) mens metoder som afbrudt samleje og sikre perioder blev anvendt af henholdsvis 15 % og 7 % (Tabel 1). En femtedel (19 %) af kvinderne plejede at anvende både kondom og p-piller. Fire kvinder (1%) angav nødprævention som vanlig præventionsmetode. De fleste kvinder (69 %) havde fået recepten på nødprævention via lægevagt eller skadestue, mens resten fik ordineret metoden via egen læge (data ikke vist).

 

Det var ikke praktisk muligt at registrere antallet af udleverede spørgeskemaer. En tillempet svarprocent er derfor beregnet ud fra det samlede salgstal af nødpræventionsdoser. I studieperioden blev der på de fire apoteker solgt i alt 719 pakninger Tetragynon og 111 pakninger Neogentrol a 21 stk. Det fremgår ikke af salgstallene, om Neogentrol var ordineret som nødprævention. Ud fra det samlede salgstal på 830 pakninger besvarede minimum 51% (42-55 %) af kvinderne vores spørgeskema. Svarprocenten var uafhængig af, om der var anvendt »postkasse« eller frankeret svarkuvert.

 

Diskussion
Det er muligt, at adgang til nødprævention kan have den utilsigtede virkning, at kvinder fravælger mere sikre præventionsmetoder. Vores undersøgelse tyder på, at dette ikke er tilfældet blandt københavnske kvinder. Kun ganske få ( 1 %) anvendte nødprævention som »vanlig prævention«. Vi kan heller ikke bekræfte den ofte fremsatte frygt for overdreven brug af nødprævention, idet langt de fleste (73 %) anvendte metoden for første gang. Det er så spørgsmålet, om disse forhold ændrer sig nu, hvor nødpræventionen er blevet lettere tilgængelig. I en undersøgelse, der sammenlignede selvadministreret og lægeordineret nødprævention (11), brugte flere blandt de førstnævnte metoden, men den lettere adgang til metoden animerede ikke til gentagen brug for den enkelte kvinde. Desuden var der ikke forskel i brugen af andre mere sikre præventionsformer hos de to grupper af kvinder. Efter det ubeskyttede samleje synes risikoen for uønsket graviditet at kunne reduceres ved lettere adgang til nødprævention, uden at det havde den utilsigtede virkning, at kvinderne sløsede med den vanlige prævention.

Vores resultater stemmer godt overens med to undersøgelser fra Sverige og Tyskland, hvor henholdsvis 762 og 150 kvinder besvarede spørgeskemaer i forbindelse med en anmodning om nødprævention (12, 13). I den svenske undersøgelse, hvor deltagerprocenten var 96, havde ligeledes hver fjerde kvinde tidligere anvendt nødprævention, og hovedparten havde hørt om metoden fra venner. Derimod kendte langt færre svenske end københavnske kvinder metoden fra reklamer. Noget tyder derfor på, at Københavns Kommunes oplysningskampagne i efteråret 1995 har nået målgruppen. Københavns Kommune (Sund By-projektet) arbejdede på daværende tidspunkt sammen med Sundhedsstyrelsen om en intensiveret kampagne mod uønskede graviditeter med bl.a. det formål at udbrede kendskabet til nødprævention.

 

Kun en fjerdedel af kvinderne havde hørt om metoden fra egen læge. En hyppig årsag til at unge raske kvinder konsulterer deres egen læge er for at få recept på p-piller. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte denne lejlighed til oplysning om, at nødprævention kan være indiceret ved glemte p-piller. At kun 10 % af de helt unge kvinder havde kendskab til metoden fra skolernes seksualundervisning virker umiddelbart overraskende og peger på et behov for øget indsats på dette område.

 

Vi fandt det ikke muligt at få det travle apotekspersonale til at registrere antallet af udleverede spørgeskemaer, ligesom vi ikke kan udelukke, at enkelte kvinder ikke er blevet præsenteret for skemaet, for eksempel fordi det ikke var kvinderne selv, der hentede pillerne. Formentlig vil nødprævention være den langt overvejende indikation for brug af 1 × 21 Neogentrol-tabletter, men det er muligt, at enkelte pakker er udleveret til andet formål. Disse forhold er medvirkende til, at den tillempede deltagerprocent på 51 formentlig er for lav. Det er selvfølgeligt muligt, at der er tale om en vis grad af selektion. På den anden side matcher aldersfordelingerne af nødpræventionsbrugerne og af kvinder, der har fået foretaget legale aborter, i Københavns Kommune i 1996 hinanden (Fig. 1), hvilket støtter, at vores studiepopulation er repræsentativ for kvinder, der har risiko for uplanlagt graviditet. Desuden peger sammenfaldet af aldersfordelingerne på, at et øget kendskab til nødprævention i målgruppen kunne reducere antallet af provokerede aborter.

 

Nu er nødprævention blevet tilgængelig som håndkøbsmedicin, og det bliver interessant at se, om dette vil kunne aflæses i abortstatistikken. Vi finder det væsentligt, at håndkøbssalget er forbeholdt apoteket. I en undersøgelse blandt lavindkomstkvinder (14) fandt man, at kun 18 % af de kvinder, der selv administrerede nødpræventionen, havde taget den korrekt, og kun 24 % af kvinderne kunne 6-8 måneder efter grundig mundtlig og skriftlig instruks angive, hvordan pillerne skulle tages. En sådan information kan apotekspersonalet være behjælpelig med, ligesom de kan minde kvinden om kontakten til egen læge for præventionsrådgivning, Chlamydia- podning og graviditetstest, såfremt næste menstruation udebliver.

 

 

 

Summary
Charlotte Thim Hansen, Edith Ingerslev Svare, Rasmus Hjelmar Petersen & Johannes E. Bock:

 

Users of emergency contraception.

 

Ugeskr Læger 2002; 164: 5003-5.

 

Introduction: A user profile is necessary in order to direct future campaigns for emergency contraception (EC).

 

Material and Methods: Over a three-month period, 423 women with prescriptions for EC were consecutively entered in the study, which was carried out in four inner-city pharmacies in Copenhagen, Denmark.

 

Results: The median age was 24 years (range 13 - 50 years). Most women (73%) were first-time users of EC. The reason for the current need for EC was most often condom failure (54%) or non-use of any contraceptive method (41%). Only six women (1.4%) reported non-use of contraception because of their knowledge of EC and only four women (0.9%) reported EC as the usual method of contraception. Knowledge about EC more often came from family or friends (51%) and advertising (47%), than from general practitioners (26%) or through sex education in schools (3%). Altogether 282 women (69%) received EC from a doctor in the medical emergency service or a casualty ward.

 

Discussion: Overall, EC is used as recommended. Its availability does not seem to reduce the use of safer contraceptive methods. The mandatory sex education in school should include information on EC.

 

Reprints not available. Correspondence to: Charlotte C. Thim Hansen, Larslejsstræde 13, 2. th., DK-1451 København K. E-mail: thim@dadlnet.dk

 

Antaget den 24. juni 2002.

 

H:S Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, gynækologisk klinik.

 

Tak til Steno Apotek, Nørrebro Apotek, Apoteket Trianglen samt Sønderbro Apotek for deres engagerede hjælp med udlevering af spørgeskemaerne.

 

Tak til cand.polyt. Lene Theil Skovgaard for hjælp med udførelse af den statistiske analyse.

 

Arbejdet har modtaget økonomisk støtte fra Juliane Marie Centret, H:S Rigshospitalet.

 

Litteratur
1.  Yuzpe AA, Lancee WJ. Ethinylestradiol and dl-norgestrel as a postcoital contraceptive. Fertil Steril 1977; 28: 932-6.
2.  Task Force on Postovulatory Methods of Fertility Regulation. Randomised controlled trial of levonorgestrel versus the Yuzpe regimen of combined oral contraceptives for emergency contraception. Lancet 1998; 352: 428-33.
3.  Trussel J, Rodriguez G, Ellertson C. New estimates of the effectiveness of the Yuzpe regimen of emergency contraception. Contraception 1998; 57: 363-9.
4.  Webb A. How safe is the Yuzpe method of emergency contraception? Fertility Control Reviews 1995; 2: 16-8.
5.  Wilken-Jensen C. Nødprævention i håndkøb. Ugeskr Læger 2002; 164: 1663.
6.  Grou F, Rodrigues I. The morning after pill - how long after? Am J Obstet Gynecol 1994; 171: 1529-34.
7.  Swahn M-L, Westlund P, Johannisson E, Bygdeman M. Effect of post-coital contraceptive methods on the endometrium and the menstrual cycle. Acta Obstet Gynecol Scand 1996; 75: 738-44.
8.  Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 4, nr. 8, 2000.
9.  Sørensen MB, Pedersen BL, Nyrnberg LE. Differences between users and non-users of emergency contraception after a recognized unprotected intercourse. Contraception 2000; 62: 1-3.
10. SAS/STAT user's guide. Fourth ed., Volume 1, 2. Cary NC: SAS Institute Ine., 1989.
11. Glasier A, Baird D. The effects of self-administering emergency contraception. N Engl J Med 1998; 339: 1-4.
12. Tydén T, Wetterholm M, Odlind V. Emergency contraception: the user profile. Advances in Contraception 1998; 14: 171-8.
13. Wessel J, Büscher U. Neuere Ergebnisse zur Anwendungssituation »der Pille danach«. Zentralblatt für Gynäkologie 1993; 115: 105-8.
14. Endres LK, Beshara M, Sondheimer S. Experience with self-administered emergency contraception in a low-income, inner-city family planning program. J Reprod Med 2000; 45: 827-30.
Redaktør: | Opdateret: 07. januar - 2008