English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Artikler & rapporter » Sterilisation

Sterilisation


Af Charlotte Wilken-Jensen
Artiklen er fra Ugeskrift for læger

Enhver myndig person med bopæl i Danmark, som er fyldt 25 år, kan blive steriliseret (§ 2 i Lov om sterilisation og kastration). I samme lovs § 3 og 4 gives der mulighed for, at personer under 25 år under særlige omstændigheder kan få tilladelse til sterilisation. I en del af disse særtilfælde træffes afgørelsen om tilladelse til sterilisation af det amtskommunale samråd.

Den, der fremsætter ønske om sterilisation, skal underskrive en skriftlig anmodning om dette. På denne anmodning bekræfter ansøgeren, at vedkommende er bekendt med indgrebets beskaffenhed, permanente natur og komplikationer.

 

Mandlig sterilisation skal ifølge loven udføres på statsligt eller kommunalt sygehus, på privat sygehus godkendt hertil af Indenrigsministeriet eller uden for sygehus »af læge med fornøden operativ erfaring, der har fået tilladelse hertil af Sundhedsstyrelsen«. Kvindelig sterilisation skal ifølge loven udføres på statsligt eller kommunalt sygehus og kan således ikke foregå uden for et sygehus.

 

Hvornår kommer sterilisation på tale?
Sterilisation er i modsætning til andre svangerskabsforebyggende metoder at betragte som en definitiv beslutning om ikke senere i livet at få børn. I et fast parforhold kan sterilisation af enten manden eller kvinden komme til overvejelse, når familien mener, den har nået sin endelige størrelse – specielt hvis der stadig er lang tid tilbage af kvindens reproduktive periode.

 

Også for enkeltpersoner eller par, som er overbevist om fravalg af børn i det bestående forhold – og i det hele taget – kan sterilisation være det bedste kontraceptionsvalg.

 

Selv om sterilisation er et personligt valg, påhviler der den læge, som medvirker ved anmodning om sterilisation, en meget væsentlig rådgivningsopgave, således at den endelige beslutning først bliver taget, når alle – også individuelle – aspekter er grundigt belyst.

 

Hvilke fordele er der ved sterilisation frem for andre former for kontraception?
Sterilisation er en højeffektiv og som udgangspunkt permanent løsning på kontraceptionsbehovet for den mand eller kvinde, der har besluttet sig for ikke at sætte (flere) børn i verden.

 

Metodesvigt forekommer i 0,8-4% pga. ufuldstændig kirurgisk teknik, rekanalisering eller fisteldannelse.

 

Det kirurgiske indgreb er – set på langt sigt – en billig løsning sammenlignet med andre effektive kontraceptionsmetoder. Omkostningerne ved indgrebet er lavere hos mænd end hos kvinder. Indgrebet er gratis for den, der lader sig sterilisere.

 

Sterilisation er, når den er udført, uden yderligere risiko for påvirkning af helbredet. Hos mænd har indgrebet den fysiologiske konsekvens, at spermatogenesen hæmmes væsentligt, hos kvinder fortsætter ovulationsmekanismen uændret. For kvinder yder sterilisation desuden en vis beskyttelse mod underlivsbetændelse.

 

Sterilisation i Danmark – og andre steder i verden
Anvendelse af sterilisation er i høj grad bestemt af kultur og tradition. I samfund – som det danske – hvor mange andre kontraceptionsmuligheder er tilgængelige, anvendes metoden kun i begrænset omfang.

 

Der blev i 1999 udført 5.470 vasektomier og 5.370 kvindelige sterilisationer i Danmark, svarende til 2-3 per 1.000 indbyggere.

 

I USA udføres årligt (1998) 1.000.000 sterilisationer, svarende til fire per 1.000 indbyggere, hvoraf 336.000 (35%) er af manden. I 1971 udførtes der også en million sterilisationer i USA; dengang var de 701.000 (80%) vasektomier. Hvorfor der er sket et sådant skift mellem kvindelige og mandlige sterilisationer er fra et medicinsk synspunkt vanskeligt at forklare. I 1999 var dette forhold i Danmark som anført 1:1. På globalt plan ligger forholdet mellem mandlige og kvindelige sterilisationer (1998) på 1:3.

 

Hvad bør foretrækkes – sterilisation af kvinden eller af manden?
Sterilisation er at betragte som en rent personlig sag – også selv om man lever i et fast parforhold. Hvis man som læge skal rådgive et par, vil en objektiv og detaljeret beskrivelse af selve indgrebet være med til at give den nødvendige afklaring.

 

Selv om sterilisation er at betragte som en definitiv beslutning om ikke at få børn senere i livet, bør chancen for refertilisation også tages med i betragtningen. En detaljeret beskrivelse af sterilisation fremgår af Tabel 1 (se UFL 163/34, p. 4557, 20. august 2001).

 

Mandlig sterilisation: I lokalbedøvelse laves en lille incision i hver side af scrotum, vas deferens fanges, og der udskæres 2-3 mm af hver sædleder. De to stykker sendes til mikroskopi, så man sikrer sig, at de rigtige strukturer er skåret over. Først efter at en sædprøve har vist sig at være uden sædceller, er metoden virksom. Denne prøve tages vanligvis én til tre måneder efter indgrebet. Viser sædprøven til stadighed levende sædceller, er sædlederen enten ikke skåret effektivt over, eller der er sket en rekanalisering.

 

Kvindelig sterilisation: I fuld bedøvelse, ved hjælp af en kikkert (laparoskopi) indsat ved navlen og en eller to små incisioner over skambenet, påsættes klips eller ringe på tubae. Metoden er virksom umiddelbart efter operationen. I uheldige tilfælde er et befrugtet æg på vej gennem tuba, når indgrebet foretages. Hvis ægget har passeret det sted, tuba afbrydes, kan det implanteres i uterus som en normal graviditet. Hvis det befrugtede æg befinder sig distalt for aflukningen af tuba, kan det sætte sig i den ovarienære del af denne som en ekstrauterin graviditet. I enkelte tilfælde kan man ikke få overblik over tubae ved laparoskopi og må konvertere til åben kirurgi (laparotomi).

 

Som det fremgår af ovenstående, er mandlig sterilisation et mindre indgreb end kvindelig sterilisation, komplikationerne er mindre alvorlige, men der er langt flere lokale komplikationer til mandlig sterilisation.

 

Påvirkes de hormonale forhold af sterilisation?
Hverken hos kvinden eller manden har sterilisation indflydelse på hormonerne. Produktionen af østrogen og progesteron fra ovariet fortsætter uændret og dermed de cykliske ændringer i endometriet. I teorien skal menstruationscyklus således fortsætte upåvirket af indgrebet. Forbigående blødningsforstyrrelser kan forekomme efter indgrebet, formentlig forårsaget af en reversibel påvirkning af ovariernes blodforsyning. Ved menostasi skal der foretages graviditetstest (jf. ovenstående afsnit). Ved positiv graviditetstest skal graviditetens lokalisation bestemmes ved ultralyd.

 

Testiklernes produktion af testoteron påvirkes ikke af vasektomi. Eventuelle seksuelle problemer efter indgrebet kan tilskrives eksistentielle forhold.

 

Det er vigtigt, at hverken manden eller kvinden føler sig presset af sin partner til at lade sig sterilisere. Det er også vigtigt i forvejen at diskutere og afklare, om den pågældende mand eller kvinde forud for indgrebet har problemer med libido, herunder rejsningsproblemer for manden og dyspareuni for kvinden.

 

Hvad nu hvis man fortryder?
For mænd forekommer fortrydelse af indgrebet hyppigst før 30-års-alderen – specielt hos mænd med få eller ingen børn. Ikke mindst fortryder mænd, der ikke har fast partner, at de har ladet sig sterilisere. Fortrydelse ses også hos mænd, der nylig har overstået personlig krise. Det samme kan gøre sig gældende, hvis manden ikke forud for indgrebet har gennemdrøftet og aftalt denne løsning med partneren, eller hvis han har følt sig under pres fra partneren for at få indgrebet udført.

 

Hvis manden fortryder, hvilket sker hos 6-7%, kan passagen i sædlederen genskabes ved ny operation i lokalbedøvelse, hvor få millimeter af de lukkede ender afskæres, de to ender forenes og sammensys. Firs procent af steriliserede mænd har dannet antistoffer mod egne sædceller, hvilket hæmmer sædcellernes evne til befrugtning. Efter operationen afleveres sædprøve, så sædens kvalitet kan vurderes. For cirka 50% lykkes det herved at blive fædre efter refertilisation. Hos dem, hvor operationen ikke lykkes, kan man fertilisere parret ved perkutan epididymal sperm-aspiration (PESA) eller testikulær sperm ekstraktion (TESE) med efterfølgende in vitro-fertilisation.

 

Hos kvinder forekommer fortrydelse af indgrebet hyppigst ved alder under 30 år, ved pres fra partneren for at få indgrebet udført og ved indgåelse af nyt parforhold.

 

Mellem 43% og 70% af de kvinder, der forsøger refertilisation, opnår at koncipere. I stedet for refertilisation, hvor passagen gennem æggelederne forsøges genskabt ved operation, kan graviditet opnås ved in vitro-fertilisation (IVF). IVF er også en mulighed ved mislykket refertilisation.

 

Information
Information til den, der anmoder om sterilisation, skal indeholde:

 

– En grundig diskussion af, hvem i parforholdet, der skal have foretaget indgrebet, og hvorfor.

 

– En sikring af, at den, der skal steriliseres, er klar over indgrebets beskaffenhed og permanente natur, inklusive vanskeligheden ved refertilisation.

 

– Information om umiddelbare komplikationer og bivirkninger på længere sigt.

 

– En sikring, af at den givne information er forstået.

 

 

 

Litteratur
Hendrix NW, Chauhan SP, Morrison JC. Sterilization and its consequences. Obstet Gynecol Surv 1999; 54: 766-77.

 

Pedersen BL, Gerstenberg TC. Mandens fysik – mest under bæltestedet. København: Akademisk Forlag, 1998.

 

Redaktør: | Opdateret: 07. januar - 2008