English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Artikler & rapporter » Unge pigers brug af p-piller

Unge pigers brug af p-piller

 

Hvor mange unge piger mellem 10 og 14 år tager egentlig p-piller? I kølvandet på artikel i Ekstra Bladet har Sex & Samfund undersøgt, hvordan de unge pigers brug af p-piller fordeler sig. Du får her de nyeste tal fra Lægemiddelstyrelsen.

 

Af Sex & Samfund/Fra nyhedsbrevet november 2007

 

”Småpiger får p-piller”. Sådan lød overskriften på en artikel i Ekstra Bladet den 12. november 2007. I den kunne man bl.a. læse, at der siden 2000 næsten er sket en fordobling i antallet af piger mellem 10 og 14 år, der tager p-piller.

Stopper piger med at vokse, når
de får p-piller, og kan p-piller give brystkræft?

 

Hvorfor kan p-piller være en god behandling til piger med kraftige
menstruationssmerter?

 

Læs ekspertens svar

 

- Ekstra Bladet har anvendt de absolutte tal og har ikke taget højde for, at der er ca. 25.000 flere piger mellem 10 og 14 år i 2006 i forhold til 2000, siger Ole Nørgaard, som er projektmedarbejder i Sex & Samfund. Han har analyseret på de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen om forbruget af p-piller.

 

- Samlet set er andelen af de 10 til 14-årige, der får p-piller steget fra 24 piger pr. 1.000 i 2000 til 37 piger pr. 1.000 i 2006. Det svarer til en stigning på 54 pct., og altså ikke en fordobling, som Ekstra Bladet skriver, understreger
Ole Nørgaard.

 

Men i stedet for at tale om de 10-14 årige på én gang, er det mere relevant at kigge på de enkelte aldre hver for sig. Derfor har Sex & Samfund bedt Lægemiddelstyrelsen om et særudtræk med data for de enkelte alderstrin. Udtrækket viser, i lighed med en tidligere undersøgelse tilbage i 2005, at det er pigerne på 14 år, der tegner sig for langt størstedelen af p-pilleforbruget blandt de 10-14-årige.

Brugen af p-piller i
aldersgruppen 10-14 år i 2006:

 

10 år 0%*

11 år 0%*

12 år 3%

13 år 16%

14 år 81%

 

*= I disse aldergrupper er der så få (<100 personer), at
Lægemiddelstyrelsen ikke angiver det i statistikken.

 

 - Igen bekræfter tallene, at det er pigerne på 14 og ikke dem på 10 og 11 år, som får p-piller. Det betyder, at vi fortsat kan føre den nuancerede debat om unge pigers brug af p-piller, som vi har gjort frem til nu, siger Marianne Lomholt fra Sex & Samfunds nationale afdeling.

 

En ud af fire debuterer før de fylder 15

 - Vi ved fra undersøgelsen Ung06, at omtrent hver fjerde ung har haft sin seksuelle debut, før de fylder 15. Og nu kan vi altså se, at ca. 5.000 14-årige piger, eller det der svarer til 153 ud af 1.000 piger på 14 år valgte at bruge p-piller i 2006, og det er gode nyheder, siger Marianne
Lomholt.

 

Udtrækket fra Lægemiddelstyrelsen viser også, at fordelingen af antallet af p- pillebrugere stort set er uændret siden 2000. Således udgør de 10-14-årige 1,4 pct. af det samlede antal p-pillebrugere i Danmark mod 0,8 pct. i 2000.

 

Læs de nyeste tal fra lægemiddelstyrelsen om udviklingen i p-pille forbruget på www.abortnet.dk

Redaktør: | Opdateret: 07. januar - 2008