English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Lovgivning » Vejledning om sterilisation

Vejledning om sterilisation

 

VEJ nr 208 af 16/12/1998 (Gældende)

Den fulde tekst

 

Vejledning om sterilisation

 

 

 

I. Almindelige bemærkninger

 

Denne vejledning er udstedt i tilknytning til lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 som ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995. I medfør af loven er endvidere udstedt bekendtgørelse nr. 1131 af 13. december 1996 om sterilisation og kastration og cirkulære nr. af 1998 om behandlingen af sager om sterilisation.

 

Efter loven har enhver, der er fyldt 25 år og har bopæl her i landet, som udgangspunkt ret til at blive steriliseret, mens sterilisation i andre tilfælde normalt kræver tilladelse.

 

A. Tilladelse unødvendig

 

    Efter lovens § 2 har personer, der er fyldt 25 år og har bopæl her i landet, fri adgang til sterilisation. Samrådstilladelse er således ikke nødvendig i disse tilfælde, medmindre personen er omfattet af lovens § 6, stk. 2, eller § 7, jf. herom nedenfor i afsnit B.

 

    Kravet i lovens § 2 om bopæl her i landet kan normalt anses for opfyldt, såfremt den, som ønsker at blive steriliseret, er i besiddelse af personnummerbevis eller sygesikringskort, når personnummer er angivet på dette.

 

    Efter lovens § 3, stk. 1, kan en kvinde steriliseres uden tilladelse på medicinsk indikation, selv om hun er under 25 år, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. På grund af § 2 får bestemmelsen normalt kun betydning for kvinder under 25 år, men § 3 omfatter i modsætning til § 2 og § 4 også kvinder, der ikke har bopæl her i landet. Efter § 3, stk. 2, er der mulighed for, at kvindens ægtefælle eller samlever under 25 år i stedet af samrådet kan få tilladelse til sterilisation, hvis kvinden opfylder betingelserne i § 3, stk. 1.

 

B. Tilladelse nødvendig

 

    Hvis betingelserne i lovens § 2 eller § 3 ikke er opfyldt, kan samrådet give tilladelse til sterilisation, hvis betingelserne i lovens § 4 er opfyldt. Betingelserne i denne bestemmelse svarer i realiteten til den tidligere lov, der byggede på et lovforslag i betænkning om sterilisation og kastration (352/1964). Betænkningen (navnlig s. 26-32 og s. 67-71) vil derfor i vid udstrækning kunne være vejledende ved skønnet over, om lovens betingelser er opfyldt.

 

    Kravet i lovens § 4 om bopæl her i landet kan normalt anses for opfyldt, såfremt den, som ønsker at blive steriliseret, er i besiddelse af personnummerbevis eller sygesikringskort, når personnummer er angivet på dette.

 

    I samtlige tilfælde omfattet af lovens § 4, stk. 1, kan sterilisation tillades, uanset om det er ansøgeren selv, dennes ægtefælle eller samlever, der opfylder betingelserne.

 

    Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisation, kan antages at være af varig karakter, og om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på en anden måde.

 

    Efter lovens § 4, stk. 3, må sterilisation af personer under 18 år ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler for det. Har den pågældende ikke indgået ægteskab skal forældremyndighedens indehaver tillige anmode om at indgrebet foretages, jf. lovens § 7.

 

    I visse tilfælde kræves samrådstilladelse, selv om den pågældende er fyldt 25 år. Det drejer sig om tilfælde, hvor ansøgeren

 

1. på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet. Samrådet kan da efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, hvis det finder, at omstændighederne taler for, at tilladelse gives, selv om den pågældende er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, jf. lovens § 6, stk. 2. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. I disse tilfælde skal betingelserne i lovens § 4 tillige være opfyldt,

 

2. er sindssyg eller er hæmmet psykisk udviklet, eller det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, findes betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation. I disse tilfælde kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og en særligt beskikket værge, jf. lovens § 7. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. I disse tilfælde forudsætter tilladelse endvidere, at betingelserne i lovens § 4 er opfyldt,

 

3. ikke har bopæl her i landet. Samrådet kan da tillade sterilisation, hvis ansøgeren har en særlig tilknytning her til landet, jf. lovens § 8. Er ansøgeren fyldt 25 år, skal samrådet alene tage stilling til, om der er den tilstrækkelige tilknytning til Danmark. Tilknytningen kan f.eks. bestå i, at ansøgeren har bevaret sit danske statsborgerskab efter at være flyttet til udlandet.

 

    Afgørelse om, hvorvidt tilladelse skal gives, træffes af samrådet ved amtskommunen (kommunen). Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet, jf. lovens § 5, stk. 2, og § 4 i bekendtgørelse nr. 1131 af 13. december 1996 om sterilisation og kastration.

 

II. Fremgangsmåden ved anmodning om sterilisation

 

    En person, der ønsker sterilisation, kan henvende sig enten til en læge eller en amtskommune (kommune). Ifølge § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om sterilisation og kastration skal den, der fremsætter anmodningen om sterilisation, underskrive anmodningen. Det vil sige den, på hvem indgrebet skal foretages, jf. lovens § 6, stk. 1, eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 6, stk. 2, eller den, på hvem indgrebet skal foretages i forening med forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 7. Sker henvendelsen til en amtskommune (kommune) følges reglerne i cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation. Der er udarbejdet blanketter til brug for anmodning om sterilisation og til brug for afgivelse af samtykke.

 

A. Den praktiserende læge

 

    Fremsættes anmodningen om sterilisation over for lægen, skal denne under en personlig samtale med den pågældende søge oplyst grunden til ønsket om sterilisation. Lægen bør give den vejledning, der er nævnt i lovens § 9, stk. 3, og herunder orientere om mulighederne for refertilisering, sikkerheden ved sterilisation og om anvendelse af alternative svangerskabsforebyggende midler. Lægen og den person, der ønsker sterilisation, skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vejledning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. lovens § 9, stk. 3, og § 3 i bekendtgørelsen om sterilisation og kastration. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, omfattet af lovens § 6, stk. 2, skal denne dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.

 

    I tilfælde, hvor sterilisation kræver tilladelse fra samrådet, skal lægen forelægge anmodningen for vedkommende amtskommune (kommune) sammen med en udtalelse om sagen. En læge, der modtager en anmodning om sterilisation, kan således ikke på egen hånd afvise denne.

 

    Det er af væsentlig betydning for amtskommunens (kommunens) behandling af sagerne og for disses hurtige gennemførelse, at den praktiserende læge omgående henviser ansøgeren til amtskommunen (kommunen) og ved henvisningen giver så fyldige oplysninger som muligt såvel om de medicinske forhold som om ansøgerens og dennes families sociale og økonomiske forhold og ansøgerens personlige og familiemæssige vanskeligheder, i det omfang lægen måtte have kendskab hertil.

 

    Selv om ansøgeren opfylder betingelserne for sterilisation uden tilladelse fra samrådet, må der lægges afgørende vægt på, at den pågældende ikke beslutter sig uden nøje overvejelse.

 

    Fastholdes ønsket om sterilisation, skal lægen henvise den pågældende til sterilisationsbehandling. Der skal ikke indhentes en erklæring fra en eventuel ægtefælle.

 

    Ved henvisningen til sterilisationsbehandling bør det i videst muligt omfang fremgå af lægens oplysninger, i hvilket omfang han har påset, at den person, der ønsker sterilisation, opfylder betingelserne for sterilisation uden tilladelse, samt at de formelle krav i lovens § 6, stk. 1, og § 9, stk. 3, jf. bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 1, stk. 3, og § 3, er opfyldt, således at det i almindelighed ikke vil være nødvendigt for sygehuset eller den praktiserende speciallæge at indhente yderligere oplysninger.

 

    Lægen bør således så vidt muligt i henvisningen oplyse

 

    om beviset for den pågældendes bopæl, jf. lovens § 2,

 

    om anmodningen er fremsat af den pågældende selv, jf. lovens § 6, stk. 1, samt

 

    om, at den pågældende er vejledt efter lovens § 9, stk. 3.

 

B. Sygehuset eller den praktiserende speciallæge

 

    For så vidt angår den medicinske indikation, jf. lovens § 3, stk. 1, vil den opererende læge som regel ved sin egen undersøgelse kunne konstatere, om betingelserne for sterilisation er opfyldt. Det er ikke nødvendigt, at den opererende læge selv har konstateret farens tilstedeværelse, men han kan lægge en erklæring fra en anden læge, f.eks. en speciallæge i psykiatri, til grund. Er betingelserne ikke opfyldt, bør andre specialundersøgelser sædvanligvis foretages i samarbejde med sygehusvæsenet og kun undtagelsesvis gennem amtskommunen (kommunen).

 

    Den læge, der skal foretage indgrebet, skal sikre sig, at vejledning er sket i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

 

    Den opererende læge bør i den forbindelse informere om det konkrete indgreb samt risikoen for komplikationer og bivirkninger i relation hertil. Endvidere bør indgrebets sikkerhed og patientens mulighed for refertilisering omtales.

 

C. Betaling

 

    Udgifterne i anledning af sterilisation afholdes efter bestemmelserne i kapitel 2 i lov om sygehusvæsenet eller lov om offentlig sygesikring afhængig af, om behandlingen efter bopælsamtskommunens (kommunens) bestemmelse skal finde sted på et offentligt sygehus eller hos en praktiserende speciallæge.

 

    Det vil fremgå af sygehuskommunernes visitationsretningslinier, hvordan sterilisationstilbudet er tilrettelagt, herunder om den alment praktiserende læge i den pågældende sygehuskommune skal henvise en person, der opfylder betingelserne for sterilisation, til sterilisationsbehandling på et sygehus eller hos en praktiserende speciallæge.

 

    Udgifterne til sterilisationsbehandling hos en praktiserende speciallæge afholdes kun af bopælsamtskommunen (kommunen) i det omfang, dette er fastsat ved sygesikringsoverenskomst.

 

III. Afsluttende bestemmelser

 

    Vejledning nr. 228 af 23. december 1993 om sterilisation bortfalder.

 

Justitsministeriet, den 16. december 1998

 

Frank Jensen

 

    /Jørgen Lougart

 

Redaktionelle noter

 

1) Ifølge rettelseslisten til Ministerialtidende, 1998: I indledningens 7. linie rettes " I medfør af loven er endvidere udstedt bekendtgørelse nr. 1131 af 13. december 1996 om sterilisation og kastration og cirkulære nr. af 1998 om behandling af sager om sterilisation." til " I medfør af loven er endvidere udstedt bekendtgørelse nr. 1131 af 13. december 1996 om sterilisation og kastration og cirkulære nr. 207 af 16. december 1998 om behandlingen af sager om sterilisation.".

 

Lovgivning som forskriften vedrører
Redaktør: | Opdateret: 20. juni - 2011