English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Præventionsmetoder » Nødprævention

Nødprævention

 

Nødprævention er forskellige metoder, der bruges til at forhindre graviditet efter et ubeskyttet samleje. Behandlingerne forårsager ikke en abort, men virker ved at forskubbe tidspunktet for ægløsning og ved at forhindre ægget i at sætte sig fast i livmoderslimhinden.

Du har tre muligheder for at undgå graviditet efter et ubeskyttet samleje:

  1. Nødprævention i håndkøb (i daglig tale "fortrydelsespille") - der tages senest 72 timer (tre døgn) efter samlejet.Pillen hedder Norlevo.
  2. Nødprævention i håndkøb, der tages senest 120 timer (fem døgn) efter samlejet. Pillen hedder ellaOne - det er nyt, at du kan købe denne type uden recept
  3. Kobberspiral - der lægges op indtil 120 timer (fem døgn) efter samlejet.

OBS! Man må ikke tage de to slags nødprævention i håndkøb samtidig.

 

Hvor skal man henvende sig for at få nødprævention eller spiral?

  • På apoteket kan nødprævention købes i håndkøb. Du behøver altså ikke en recept. Nødpræventionen består af en pille.
  • Der er to slags piller med hver deres tidsgrænse. 72 timers-pillen koster omkring 100-120 kr., mens 120 timers-pillen koster omkring 250 kr.
  • Spiralen køber du hos din praktiserende læge, og den koster cirka 300 kr.
  • Hvis apoteket er lukket, så kan du købe/få nødprævention på et døgnapotek, hos din læge eller hos lægevagten.
  • På præventionsklinikker kan du købe både nødprævention og spiral - klinikkerne findes i hele landet. Se en oversigte over præventionsklinikker her.

Hvordan virker nødprævention

Der findes to typer nødprævention i dag: Nødprævention 72 timer og nødprævention 120 timer. De er ikke ens og du må ikke tage begge typer samtidig.

 

Begge typer består af én pille. 72 timers-pillen indeholder ét hormon (gestagen), mens 120 timers-pillen indeholder stoffet ulipristalacetat. Begge piller kan udskyde eller hindre ægløsningen, så befrugtning undgås. De kan også påvirke slimhinden i livmoderen, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Nødprævention reducerer risikoen for graviditet med op til 95% (72 timer) og 98% (120 timer), hvis pillen tages korrekt.

 

Sådan bruges nødprævention 

Du får udleveret en pille og gør følgende:

  • Læs brugsanvisningen meget grundigt igennem
  • Tag pillen hurtigst muligt efter ubeskyttet samleje

Nødprævention 72 timer: Pillen skal helst tages inden 24 timer, men senest 72 timer (tre døgn) efter samlejet. Jo tidligere pillen tages efter samlejet, jo bedre er effekten. Du skal helst tage pillen i forbindelse med et måltid, da det kan mindske den kvalme, som nødprævention kan give. Kaster du op inden for tre timer efter indtagelse af pillen, bør du straks købe en ny pille på apoteket og tage den også.

 

Nødprævention 120 timer: Pillen skal tages hurtigst muligt og senest 120 timer (fem døgn) efter samlejet. Den har samme effekt i de 120 timer uanset, hvor hurtigt du tager den. Kaster du op inden for tre timer efter indtagelse af pillen, bør du straks købe en ny pille på apoteket og tage den også.

 

120 timers-pille kan nedsætte virkningen af andre slags hormonbaseret prævention. Derfor skal du anvende kondom frem til næste menstruation, hvis du bruger p-piller, minipiller, p-plaster, eller p-ring.

 

Beskytter ikke mod sexsygdomme

Husk, at når du har brug for nødprævention, kan du også være blevet smittet med en sexsygdom, sem f.eks. klamydia. Det er derfor en god idé at blive klamydiatestet tre uger efter det ubeskyttede samleje.

 

 

Fordele

  • Nødprævention kan købes i håndkøb
  • Nødprævention kan bruges som ekstra sikkerhed mod graviditet - f.eks. hvis man bruger kondom
  • Nødprævention kan købes på forhånd, så du kan altid have en pakke liggende i skuffen

Ulemper

  • Nødprævention 72 timers-pillen er kun op til 95% sikkert - og falder hurtigt i effektivitet. Tages pillen inden 24 timer efter samlejet, er sikkerheden ca. 95%. Tages pillen mellem 24-48 timer, så er sikerheden ca. 85%. Tages pillen mellem 48-72 timer, så er sikkerheden kun på ca. 58%. 120 timers-pillen har en sikkerhed på 98 % og er lige sikker i alle 120 timer
  • Du må ikke tage begge typer nødprævention samtidigt
  • Nødprævention 120 timer kan nedsætte virkningen af andre slags hormonbaseret prævention. Tager du nødprævention 120 timers-pillen skal du derfor anvende kondom frem til næste menstruation, hvis du bruger p-piller, minipiller, p-plaster, eller p-ring
  • Nødprævention 120 timers-pillen frarådes ved svær leversygdom
  • Nødprævention (begge typer) beskytter ikke mod sexsygdomme
  • Nødprævention (begge typer) kan forårsage blødningsforstyrrelser, og din menstruation kan komme tidligere eller senere, end den plejer
  • Nogle få kvinder kan opleve kvalme og opkastning, brystspænding, svimmelhed og hovedpine. Bivirkningerne forsvinder som regel inden for 48 timer

Nødprævention er ikke en abortpille, da der ikke ertale om en etableret graviditet.

 

 

Hvornår ved man, om man er blevet gravid?

Du kan ikke med det samme vide, om pillen har virket. Din næste menstruation kan komme før eller efter det forventede tidspunkt - afhængig af, hvor i cyklus du var, da du tog pillen.

Uanset hvornår du får din næste menstruation, bør du få foretaget en graviditetstest tre uger efter, at du har taget pillen. Dette kan gøres ved lægen eller ved, at du køber en graviditetstest på apoteket.


Hvis du har ubeskyttet samleje, efter du har taget pillen, beskytter den ikke mod graviditet.

Hvor tit må man bruge nødprævention?

Nødprævention bør som hovedregel højst bruges en gang mellem hver menstruation. hvis den tages flere gange, er risikoen for uregelmæssige blødninger stor.

Nødprævention skal ikke bruges som prævention. Præventionsmetoder, som f.eks. kondom, p-piller, p-plaster, p-ring og spiral, er langt mere effektive - og har ingen eller kun få bivirkninger. Du kan få information om de forskellige præventionsmetoder hos lægen og på præventionsklinikker.

 

Du kan også få oplysninger på www.sexlinien.dk eller www.præventionsguide.dk.

 

Kobberspiral

En kobberspiral er en lille plastgenstand, som har kobbertråd viklet omkring et plastikskelet.

Som nødprævention virker spiralen ved at påvirke livmoderen, så et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og vokse. Metoden er meget effektiv, og der er ca. 98 % sikkerhed for ikke at blive gravid. Spiralen lægges op i livmoderen så hurtigt som muligt - og senest fem døgn efter samlejet. Spiralen kan derefter blive liggende og bruges som fast prævention. Kun en læge kan lægge spiral op.

 

 

Fordele

  • Spiralen kan blive liggende og bruges som fast prævention
  • Når du har kobberspiral, er der ca. 98% sikkerhed for, at du ikke bliver gravid
  • Kobberspiralen påvirker ikke din cyklus

 

Ulemper

  • Spiralen kan glide ud
  • Spiralen giver næsten altid kraftigere menstruation. Der kommer også af og til smerter ved menstruation
  • Spiralen giver lidt større risiko for underlivsbetændelse (øget udflåd og smerter)
  • Spiral sikrer ikke mod sexsygdomme som f.eks. hiv og klamydia

 

Hvis metoderne svigter...

Hvis du har brugt nødprævention, men alligevel er blevet gravid, må du tage stilling til, om du vil gennemføre graviditeten eller have en abort.
Har du taget prævention i håndkøb, vil pillen den ikke skade fostret. Hvis du har fået en spiral, har den heller ikke skadet fostret. Spiralen skal dog straks tages ud, hvis du vælger at gennemføre graviditeten - ellers er der risiko for en ufrivillig abort senere.

 

Du kan få vejledning om nødprævention på Sexlinien tlf. 70 20 22 66 (mandag til fredag kl. 15 - 17) eller på www.sexlinien.dk.

 

Du kan bestille pjecen Klar besked om nødprævention

 

 

Bestil
Teksten er fra pjecen Klar besked - Nødprævention, Sex & Samfund, september 2008
Redaktør: | Opdateret: 24. september - 2015