English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Præventionsmetoder » Sterilisation

 

Sterilisation

 

 

 

Sterilisation af mænd

Indgrebet foretages i lokalbedøvelse ambulant på et hospital eller hos en praktiserende speciallæge, der har fået en speciel tilladelse. Under operationen fjernes et lille stykke af sædlederne, så sædcellerne ikke kan passere ud gennem penis.

 

 

 

Efter sterilisationen

Selv om du bliver steriliseret, vil du stadig få udløsning, og du vil får de samme orgasmer. Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud, som før du blev steriliseret, men der er bare ingen sædceller i. Der dannes stadig sædceller, men de opsuges i kroppen på samme måde som andre celler. Din hormonproduktion er uændret, og du vil have samme lyst til sex som før.

 

 

Hvornår virker metoden?

De første tre måneder efter indgrebet kan der endnu være sædceller i sædvæsken. Det er derfor nødvendigt at bruge en anden præventionsmetode i de første tre måneder. Det er vigtigt at få foretaget en sædprøve, som skal være uden sædceller, før du og din partner holder op med at bruge anden prævention.

 

 

Svigt af sterilisation

Sterilisation af mænd er en meget effektiv metode. Den kan dog i meget få tilfælde svigte ved, at passagen i sædlederne genskabes. Dette sker kun i 0,8- 4% af tilfældene.

 

Gener efter sterilisation

Der er få gener bagefter. Lige efter operationen kan det tramme lidt i arrene, og der kan komme lidt hævelse og blodansamling. Du behøver dog ikke at afbryde dit sexliv, og du kan blive ved med at passe dit arbejde. I enkelte tilfælde kan der være lette smerter i dage og uger efter indgrebet.

 

For mænds vedkommende kan de ophobede sædceller i nogle tilfælde danne små knuder i pungen. Disse forsvinder ofte af sig selv, men skal i sjældne tilfælde bortopereres.

 

 

Hvem kan blive steriliseret?

Enhver, der er fyldt 18 år har ret til at blive steriliseret.

 

Unge mellem 18-25 år kan først få foretaget sterilisationen seks måneder efter de har fremsat ønske overfor en læge om at blive steriliseret.

 

I specielle tilfælde kan personer under 25 år blive steriliseret tidligere end seks måneder, f.eks. hvis der er alvorlige arvelige sygdomme i familien, eller hvis en graviditet kan bringe kvindens eller barnets liv i fare.

 

Hvem er metoden egnet til?

Metoden er egnet til personer, der med sikkerhed ved, at de ikke vil have (flere) børn. Sterilisation er en meget sikker præventionsmetode. Hvis du bliver steriliseret, kan du nemlig ikke længere regne med muligheden for at kunne få børn. Det er derfor klogt at overveje, om du kan bruge andre præventionsmetoder, før du vælger at blive steriliseret.

 

Hvis du er i tvivl, skal du ikke vælge sterilisation. Tal hellere med en læge eller en anden rådgiver en gang til.

 

 

Sterilisation af kvinder

Sterilisation af kvinder er et meget større indgreb end mandlig sterilisation. Sterilisation af kvinder er en operation, der foretages på et hospital under fuld bedøvelse. Ved sterilisationen afbrydes passagen gennem æglederen, så sædceller og æg ikke kan mødes og befrugtning ske.
Æglederne lukkes ved, at der sættes en klips eller ring på dem, eller ved at æglederne brændes over.
Indgrebet udføres ved hjælp af en kikkert, gennem et eller to små snit mellem navlen og hårgrænsen.

 


 

 

 

Efter sterilisationen

Selv om du er blevet steriliseret, vil du stadigvæk have ægløsning én gang om måneden. Ægcellerne opsuges i kroppen som andre celler, og menstruationen fortsætter, som den plejer. Din hormonproduktion er uændret, og du vil have den samme lyst til sex som før. Dine orgasmer vil heller ikke blive påvirket.

 

 

Hvornår virker metoden?

Metoden virker umiddelbart efter indgrebet.

 

 

Hvad gør man, hvis man vil steriliseres?

Hvis du tænker på at blive steriliseret, skal du henvende dig hos lægen eller på én af landets præventionsklinikker. Her vil lægen forklare dig om indgrebet, hvordan det udføres og hvilke komplikationer der kan opstå. Du vil også blive fortalt, at det er en endelig beslutning, idet indgrebet er vanskeligt at omgøre. Efter samtale skal både du og lægen skrive under på, at du har fået disse oplysninger. Fra januar 2012 er det igen gratis at blive steriliseret. 

 

Kan man fortryde?

Før du får foretaget en sterilisation, bør du gøre dig klart, at du ikke med sikkerhed kan forvente at få omgjort indgrebet, hvis du skulle fortryde senere. Skal det ske må du oftest selv betale på en privat klinik. Det er muligt at genskabe passagen både i sæd- og ægleder, men da disse operationer ikke altid lykkes, bør du ikke regne med denne mulighed. Kun for ca. halvdelen lykkes det at opnå graviditet efter fortrudt sterilisation. Hyppigheden af fortrydelse er ca. 6-7%, og er højest blandt personer under 30 år. Når du har besluttet dig for sterilisation, vil du først få en tid nogle måneder efter, du er skrevet op. Det er en såkaldt sikkerhedsperiode, der kan mindske risikoen for, at du fortryder indgrebet.

På de afdelinger, hvor sterilisation af kvinder foretages, taler man som fast procedure med kvinden om at få lagt en hormonspiral op i stedet for at blive steriliseret. Det har mange fordele:

  • Du skal ikke gennemgå en operation, med de risici det medfører
  • Spiralen er en sikker løsning (sikkerheden er lige så høj som ved stereilisation)
  • Spiralen kan tages ud igen, hvis du fortryder
  • Hormonspiralen nedsætter hyppigheden af kraftige blødninger - et problem mange kvinder får, når de når den alder, hvor de begynder at overveje sterilisation.  

 

 

Du kan få vejledning om sterilisation hos "Sexlinien for Unge" tlf. 70 20 22 66 (mandag til fredag kl. 15.00 - 17.00) eller på www.sexlinien.dk

 

Du kan bestille pjecen Klar besked om sterilisation

 

 

 

 

Teksten er fra pjecen Klar besked om sterilisation, Sex & Samfund, september 2008
Redaktør: | Opdateret: 03. september - 2015