English  Udskriv  Sideoversigt  Føj denne side til foretrukne Udvid  
www.sexogsamfund.dk » Præventionsguide.dk » Til fagfolk » Viden om prævention » Prævention til kvinder i 40'erne

Prævention til kvinder i 40'erne

 

Af Anette Tønnes Pedersen

Det er de færreste kvinder der ønsker at blive gravide efter at de er fyldt fyrre år. Ulykken ved en uønsket graviditet i 40'erne kan for mange måle sig med det ulykkelige i en graviditet i teenageårene - konsekvenserne kan være uoverskuelige. Kvinden i den modne ende af sin fertile periode har nogle særlige problemer i forhold til valg af prævention. Hun befinder sig i det årti, hvor ægløsningerne bliver tiltagende uregelmæssige og hvor chancerne/risikoen for graviditet derfor hastigt bliver mindre. Hun har dog stadig brug for en prævention som hun kan stole på, men som ikke øger hendes risiko for aldersbetingede sygdomme som for eksempel blodpropper eller kræft.

 

Fertilitet og blødningsforstyrrelser før overgangsalderen
Menopausen er tidspunktet for den sidste menstruationsblødning. Menstruationerne ophører når der ikke er flere æg tilbage i æggestokkene – menopausen markerer dermed slutningen af den frugtbare periode. Det ved man - per definition - først et år senere. I Danmark er den gennemsnitlige menopausealder 51 år, men den varierer meget. Overgangsalderen – eller klimakteriet – er de år der ligger før menopausen. Nogle mærker de første tegn på overgangsalderen allerede omkring 40-års alderen, andre har deres sidste menstruation når de er tæt på de 60 år. De fleste kvinder ophører med at menstruere når de er mellem 47 og 55 år.

 

Allerede 10 år før menopausen vil æggestokkene gradvist blive mere ustabile i deres produktion af østrogen og progesteron. De første tegn kan være et mere uregelmæssigt mønster i menstruationsblødningerne. Det er ganske almindeligt og opleves af mange kvinder i 40'erne. I starten vil menstruationscyklus typisk blive kortere på grund af nedsat dannelse af hormonet progesteron og dermed afkortning af perioden fra ægløsning til menstruation. Selve menstruationsblødningen vil til gengæld ofte vare længere end før. Mange kvinder oplever med alderen tiltagende humørsvingninger før menstruationen starter – præmenstruel tension – også selvom de ikke har oplevet det før.

 

Selvom kvinden stadig har ægløsning, falder graviditetschancerne hastigt. Æggenes biologiske alder har stor betydning for deres evne til at blive befrugtet. Efter 35-års alderen vil chancen/risikoen for at blive gravid være nedsat med ca. 30 % og efter 40-års alderen med mindst 50 %. Samtidig øges risikoen for kromosomfejl og spontan abort ved opnået graviditet. Abortraten (for erkendte såvel som uerkendte graviditeter) er 75% for kvinder over 40 år. Ifølge Guiness Book of World Records er indehaveren af aldersrekorden for en vel gennemført, spontant indtrådt graviditet dog en kvinde på 57 år!

 

Tættere på menopausen vil menstruationsmønsteret hos mange kvinder være præget af anovulatoriske cyklus – det vil sige menstruationscyklus med manglende ægløsning. Dermed dannes der ikke progesteron og livmoderslimhinden afstødes ikke ordentligt. Det betyder at der kan gå længere tid mellem blødningerne som til gengæld - når de endelig kommer - vil være kraftigere, både af styrke og af varighed. De fleste kvinder oplever en periode af kortere eller længere varighed med sporadiske ægløsninger og anovulatoriske cyklus inden menopausen endeligt indtræder. Der vil være store udsving i mængden af hormon i blodet – den ene måned kan mængden af østrogen være højere end hos en ung kvinde og den næste måned kan niveauet være helt i bund. Blødningerne kan blive så kraftige at det er et problem – især hvis det også påvirker blodprocenten.

 

Overgangsalderen er en svær periode med hensyn til prævention. Hvis en menstruationsblødning udebliver i længere tid, bør man for en sikkerheds skyld udelukke at der ikke er tale om en graviditet.

 

Valg af prævention
Som udgangspunkt kan man fortsætte med den samme form for prævention som hidtil, efter at man er fyldt fyrre - hvis man ellers er glad og tilfreds med den.

 

En del kvinder vælger at blive steriliseret - måske allerede før de fylder 40 år - når de har fået de børn, de har ønsket sig. Æggestokkenes produktion af hormoner ændrer sig normalt ikke efter en sterilisation, og menstruationerne fortsætter derfor uforandret. Enkelte kvinder oplever dog at menstruationerne bliver lidt kraftigere efter en sterilisation – formentlig fordi en sterilisation i nogle tilfælde mindsker blodtilførslen til æggestokkene og medfører mindre hormonændringer. Når kvinden først er fyldt 45 år er hendes risiko for graviditet så lille, at det ikke står i rimeligt forhold til de ulemper og risici der er forbundet med et operativt indgreb som en sterilisation.

 

Mange vælger at bruge kondom eller pessar i den periode, hvor risikoen for graviditet er mindre. Det kan være svært at regne med "de sikre perioder" hvis menstruationerne kommer meget uregelmæssigt.

 

For de kvinder, der er generet af tiltagende blødningsforstyrrelser vil det ideelle være at kombinere behovet for prævention med sidegevinsterne ved de hormonelle metoder (p-piller og hormonspiral), nemlig de regulerende virkninger på hormonsvingninger og blødningsforstyrrelser.

 

Kobberspiral eller hormonspiral efter 40 år?
En kobberspiral kan man i princippet beholde indtil menstruationerne stopper naturligt, det vil sige et år efter den sidste blødning. Det er sjældent, at den giver bivirkninger hos kvinder som har født. De fleste kvinder oplever dog at deres menstruationer bliver kraftigere med en kobberspiral. Hvis man i årene op til menopausen oplever længere perioder med anovulatoriske cyklus og langvarige, kraftige menstruationsblødninger kan det være dråben der får bægeret til at flyde over. Det vil så være en fordel at få fjernet sin kobberspiral og skifte til p-piller eller hormonspiral, som begge virker blødningsregulerende.

 

Hormonspiralen (gestagenspiralen) indeholder et lille depot af hormonet gestagen, som virker lokalt ved at undertrykke væksten af livmoderslimhinden. Derved mindskes også den mængde væv der skal afstødes og menstruationerne bliver væsentligt mindre - både af styrke og af varighed. Efterhånden som livmoderslimhinden bliver flad og inaktiv (atrofierer) vil menstruationerne helt ophøre. Hormonspiralen er derfor velegnet til behandling af de blødningsforstyrrelser som skyldes hormonsvingninger, men virker også effektivt på menstruationssmerter. Som præventionsmetode er hormonspiralen lige så sikker som en sterilisation. Hvis man senere hen får behov for hormontilskud på grund af gener i forbindelse med overgangsalderen (typisk hedestigninger og natlige svedeture) kan man nøjes med at tage et tilskud af østrogen, idet hormonspiralen med gestagen vil beskytte livmoderen tilstrækkeligt overfor uønsket vækst af livmoderslimhinden (hyperplasi) og celleforandringer. Ved en sådan type hormonbehandling skal man være opmærksom på, at hormonspiralen skal udskiftes med 5 års mellemrum.

 

P-piller efter 40 år?
Hvis man har haft det godt med p-piller før, kan man uden problemer fortsætte med dem også efter at man er fyldt 40 år. Kontraindikationerne er de samme som for yngre kvinder (se kap. 4). Hvis man før har taget højdosis p-piller bør man dog overveje at skifte til en lavdosis p-pille med et lavere indhold af østrogen. P-piller med indhold af 3.generations gestagener er at foretrække til kvinder i 40'erne, da risikoen for arterielle blodpropper øges relativt mere med alderen end risikoen for venøse blodpropper. Kvinder over 35 år som ryger bør dog overveje andre præventionsformer – eller ophøre med at ryge. Ifølge WHO's anbefalinger kan kvinder over 35 år, som ryger mere end 15 cigaretter dagligt, ikke tilrådes at anvende p-piller.

 

 

Der er flere sidegevinster forbundet med p-piller for kvinder i 40'erne. P-piller virker effektivt regulerende på både uregelmæssige og kraftige menstruationsblødninger, mindsker menstruationssmerter og præmenstruel tension og lindrer også til en hvis grad begyndende klimakterielle gener. Desuden nedsætter p-piller risikoen for kræft i æggestokkene.

 

Mini-pillen opnår en højere sikkerhed blandt kvinder i 40'erne hvor fertiliteten hastigt er på retur, end blandt yngre kvinder. Fordi mini-pillen kun indeholder hormonet gestagen er den særlig velegnet til kvinder hvor østrogen er kontraindiceret eller mindre egnet.

 

Tabel 9.1: Reduktion i blødning ved forskellige behandlingsmuligheder af forlænget, kraftig blødning (menorrhagi).

 

Teksten er fra bogen Præventionsguide af Charlotte Wilken-Jensen og Beth Lilja Pedersen (red.), Gyldendal 2003

P-piller

50 %

 

Cyklokapron

 

50%

 

NSAID

 

25 %

 

Gestagenspiral

 

86-97 %

 

 

 

Fra p-piller til HRT?
Så længe man tager p-piller vil man fortsat have menstruationsblødninger. P-piller vil som sagt også kunne dæmpe de eventuelle gener som kan følge med overgangsalderen. Det kan derfor være svært at vide hvornår man har nået menopausen og ikke længere har brug for prævention. Som tommelfingerregel kan man fortsætte med p-piller indtil det tidspunkt hvor de fleste kvinder statistisk set når menopausen - det vil sige til man er 50-52 år gammel. De fleste kvinder vil foretrække at stoppe med p-pillerne noget før, for at konstatere om menstruationerne ikke allerede er ophørt. Hvis man er generet af klimakterielle gener kan man gå direkte fra p-piller til hormontilskud i forbindelse med overgangsalderen.

 

De østrogener der anvendes  i forbindelse med overgangsalderen er forskellige fra de østrogener der findes i p-piller. Det syntetiske østrogen – etinyløstradiol  - som findes i p-piller virker op til ti gange stærkere end det naturlige østrogen – 17ß-østradiol – som anvendes til hormontilskud i forbindelse med overgangsalderen. P-pillerne er i stand til at forhindre ægløsning og virke som prævention. Hormontilskud i overgangsalderen lindrer effektivt de klimakterielle gener, men beskytter ikke mod graviditet.      

 

 

 

 

 

 

 

 

Redaktør: | Opdateret: 07. januar - 2008