VÆRD AT VIDE, NÅR DU STØTTER

Her har vi samlet en række forskellige ting, der kan være gode for dig at vide, når du støtter Sex & Samfund. Få klar besked om alt fra fradragsregler til, hvem vi modtager støtte fra. Læs vores regnskaber og retningslinjer, og find ud af, om vi har forsøgt at ringe dig op.

Sex & Samfund samler ind 

Millioner af mennesker rundt om i verden har ikke adgang til seksualundervisning, prævention og sikre fødsler og aborter. Mange har heller ikke friheden til selv at bestemme, hvornår og med hvem de har sex. Derfor samler Sex & Samfund ind. Og vi brug for din hjælp.

Vi gennemfører løbende indsamlinger til vores nationale og internationale arbejde blandt andet på Facebook, ved opringning til private bidragsydere, her på vores hjemmeside og via diverse udendørskampagner.

Fradragsregler

Du kan trække dit bidrag fra i SKAT, når du støtter Sex & Samfund.

I 2017 kan du fratrække bidrag op til 15.600 kr. i alt. Der er ingen nedre grænse for det beløb, du kan få fradrag for. Vi indberetter automatisk dit bidrag, hvis du oplyser os dit CPR-nummer.

Hvis vi ikke har dit CPR-nummer, eller hvis du har spørgsmål til mulighederne for at få fradrag, kan du kontakte os på 33931010 eller på info@sexogsamfund.dk.

 

Læs om reglerne på SKAT

Har vi forsøgt at ringe dig op? 

Sex & Samfund ringer til privatpersoner, der har været i kontakt med os gennem en eller flere af vores kampagner, indsamlinger, foredrag og lignende. Vi ringer for at sige tak for interessen og for at høre dig, om du har lyst til også at hjælpe os i fremtiden ved at oprette en aftale om et fast bidrag. Når du støtter med et fast beløb hver måned, bidrager du til, at vi kan blive ved med at arbejde for seksuel sundhed, rettigheder og trivsel både nationalt og internationalt.

Vi ringer altid fra tlf.nr. 69147693 eller 39452299. - og vi håber, du har lyst til at tale med os om mulighederne for en støtteaftale.