Der var stor glæde hos de 600 elever, da Børnenes Rekordbog godkendte rekordforsøget 'Største seksualundervisning'.
19-05-2016

600 elever råbte verdens ledere op og satte rekord i seksualundervisning

Det blev et brag af en fest, da Sex & Samfund og Danske Skoleelever midt under den store Women Deliver-konference markerede afslutningen af deres fælles undervisningskampagne #DetErMinRet på Københavns Rådhus.

What do we want? Young people’s rights!” Sådan lød det på Rådhuspladsen, da 600 skoleelever midt under den internationale konference Women Deliver i Bella Center af fuld hals råbte konferencens globale ledere, politikere, virksomhedsledere og aktivister op sammen med Sex & Samfund og Danske Skoleelever.

Med råbet krævede de respekt for piger og unges rettigheder – fx at gøre skole og uddannelse færdig i stedet for at blive barnebrud og teenagemor.

Se billedreportage nederst

Sex & Samfund og Danske Skoleelever markerede dermed afslutningen af den fælles undervisningskampagne #DetErMinRet med et brag af en fest på Københavns Rådhus. Her fejrede 600 elever fra 7.-9. klasser fra hele hovedstadsområdet piger og unges rettigheder sammen med overborgmester Frank Jensen, udenrigsminister Kristian Jensen, formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft og direktør i International Planned Parenthood Federation, Tewodros Melesse, mens de to populære danske bands L.I.G.A. og Maya og De Sarte Sjæle spillede.

Bliv hjemme fra skole med menstruation
Overborgmester Frank Jensen bød velkommen og fortalte bl.a. om Københavns Kommunes arbejde mod diskriminering af homoseksuelle, mens udenrigsminister Kristian Jensen bakkede eleverne op, at piger i fattige lande ikke skal giftes, men i skole.

Derefter satte eleverne sammen med Børnenes Rekordbog rekord i ’største seksualundervisning’, hvor de diskuterede spørgsmål som 'Bør piger blive hjemme fra skole, når de har menstruation?, 'Er det vigtigere, at drenge kommer i skole end piger?' og 'Har mænd og kvinder lige stort ansvar for at bruge prævention?' Til sidst myldrede alle ud på Rådhuspladsen for at sende et ’rettighedsopråb’ til verdens ledere og sende 1000 balloner og kondomer til vejrs.

De unge skal indfri FN's verdensmål
Sex & Samfund og Danske Skoleelever besøgte med #DetErMinRet sammen 100 7.-9. klasser over hele landet. Kampagnen satte med undervisning og udstilling fokus på piger og kvinders adgang til sundhed, ligestilling, rettigheder og prævention i fattige lande. 

Vicegeneralsekretær i Sex & Samfund, Tania Dethlefsen, siger om #DetErMinRet:

- Om få skal danske unge være med til at sikre, at FN's nye 2030-verdensmål indfries. De skal vide, at når vi skal løse de udfordringer med fattigdom, migration og klimaforandringer, som verdenssamfundet står - ja så kan piger og kvinders adgang til uddannelse og til sundhed og rettigheder i forbindelse med graviditet, fødsel og abort ikke undervurderes. Adgang til prævention er vigtig for at sikre vækst og udvikling i lande som Uganda, hvor mange teenagepiger bliver gravide og ikke får en uddannelse. 

For eksempel er adgang til prævention er vigtig for at sikre vækst og udvikling i lande som Uganda, hvor mange teenagepiger bliver gravide og ikke får en uddannelse. 

Jens Vase, formand for elevorganisationen Danske Skoleelever, siger:

- Retten til at gå i skole og få en uddannelse, retten til at bruge prævention, retten til selv at vælge om og hvem, man vil giftes med. Der er rettigheder, som vi herhjemme tager for givet. Sådan er det ikke nødvendigvis i fattige lande, og slet ikke for piger og kvinder.

#DetErMinRet-undervisningsmateriale ligger til fri download på Sex & Samfunds Underviserportalen.dk.

L.I.G.A. sætter gang i festen
600 elever klar til en klassisk Sex & Samfund-seksualundervisningsøvelse - stole-øvelsen, hvor man skal vurdere og diskutere udsagn om køn, krop og rettigheder, mens man bliver siddende eller rejser sig op og bytter stole alt efter, om man er enig eller ej.
Opråb til verdens ledere: "What do we want? Young people’s rights! When do we want it? Now!"
Danske Skoleelevers formand, Jens Vase, og bestyrelsesleder i Sex & Samfund, Bjarke Oxlund, var konferenciers på dagen.
Direktør i verdens største familieplanlægningsorganisation, International Planned Parenthood Federation (IPPF), Tewodros Melesse, deltog også i festen.
 

 

 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!