07-09-2011

7.471 unge havde klamydia i Region Hovedstaden sidste år

For første gang i 10 år knækker klamydiakurven. Op til Kun med Kondom kampagnen 2011 offentliggør Sundhedsstyrelsen samtidig nye tal for klamydia på kommunebasis.

 

For første gang i 10 år knækker klamydiakurven. Op til Kun med Kondom kampagnen 2011 offentliggør Sundhedsstyrelsen samtidig nye tal for klamydia på kommunebasis.


7.471 personer!


Så mange 15-29 årige havde klamydia i Region Hovedstaden sidste år ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI). For første gang nogensinde er SSI’s tal opgjort på kommuneplan og i Region Hovedstaden fordeler kommunerne sig således:


●  13 ligger i den lave ende (0-19,9 smittede pr. 1000).

●  13 ligger i midtergruppen (20-24,9 smittede pr. 1000).

●  3 ligger i den høje ende (25+ smittede pr. 1000).


På landsplan viser SSI’s tal, at der i 2010 blev konstateret i alt 27.932 antal klamydia-tilfælde, svarende til en nedgang på 6 procent i forhold til 2009.


- Tallene viser, at der fortsat er behov for at oplyse om sexsygdomme, om beskyttelse og risikoen for at blive smittet, ligesom der er behov for at indskærpe, at man skal lade sig teste, hvis man har haft risikoadfærd eller har symptomer. Er man smittet, skal man huske at informere sin partner, pointerer Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen, der er projektleder på Kun med Kondom kampagnen.


Det er vigtigt at informere sexpartnere, fordi klamydia ofte smitter uden at give symptomer. Sundhedsstyrelsen regner derfor med, at det virkelige antal smittede er op mod 50.000. Selv om klamydia-kurven omsider ser ud til at være knækket, er der stadig stor risiko for at blive smittet, hvis man har sex uden at beskytte sig - navnlig for unge under 25, hvor langt størstedelen af de klamydiasmittede findes.


Sundhedsstyrelsens årlige Kun Med Kondom kampagne – der i år har rekordmange deltagere – løber af stablen i uge 37 og 38. I de to kampagneuger vil de 18-22 årige i Region Hovedstaden få hovederne fyldt med indslag og informationer om kondomer, og om risikoen for at få en sexsygdom, hvis de ikke bruger dem.


Læs mere om aktiviteterne i Region Hovedstaden på www.sexogsamfund.dk/kunmedkondom. Se også www.facebook.com/kunmedkondom


For yderligere oplysning kontakt:
Projektleder Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen, tlf. 72 22 75 29
Projektkoordinator Søren Ingeman Zinck, Sex & Samfund, tlf. 33 69 56 07

________________________________________


FAKTA


Klamydia
Næsten 28.000 danskere fik konstateret klamydia i 2010. Det er 6 procent færre end i 2009, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at det reelle antal smittede er op mod 50.000.
Hvert år er klamydia skyld i cirka 4.000 tilfælde af underlivsbetændelse, knap 500 danske kvinder bliver ufrivilligt barnløse og mere end 300 danske kvinder bliver gravide udenfor livmoderen.

Kondylomer
I 2010 blev der behandlet 21.811 personer for kønsvorter/kondylomer. Det er et fald på 2.000 personer sammenlignet med 2009. 44 procent af de der blev behandlet i 2010 var mellem 18 og 25 år.
  
Herpes
Op mod 3 procent af befolkningen er smittet med herpes – primært den form, der sætter sig på kønsorganerne. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det især er som ung, at man smittes. Herpes kan ikke kureres, og giver hos nogle kroniske gener.


HPV
30 procent af de seksuelt aktive unge under 30 år har været smittet med et eller flere HPV-virus, og nogle typer kan medføre blandt andet kønsvorter og livmoderhalskræft

 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!