22-05-2012

Etniske grupper bør ikke adskilles eller udskilles i seksualundervisningen

Sex & Samfund lancerer med støtte fra Sundhedsstyrelsen et nyt undervisningsmateriale om seksualundervisning i det multietniske rum.

Foreningen anbefaler blandt andet, at man skaber et mangfoldigt undervisningsrum, hvor alle elever er inkluderet, frem for at udskille etniske grupper og tale om særlige etniske problemstillinger.
 

Mandag den 14. maj havde Sex & Samfund urpremiere på et nyt undervisningsmateriale ”Seksualundervisning i det multietniske klasserum” med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger.


Det skete foran et halvt hundrede sundhedsplejersker ved et fyraftensmøde i København.


Materialet er blevet til med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Det retter sig mod lærere, sundhedsplejersker og andre fagpersoner, og tager udgangspunkt i samtaler og undervisning af etniske minoritetspiger og samtaler med undervisere.


Hovedanbefalingen er, at man ikke skal udskille de etniske minoritetspiger eller andre etniske grupper i seksualundervisningen.


- For det første er det de færreste skoler og klasser, hvor eleverne er opdelt i køn, social baggrund, etnicitet og religion. For det andet giver det ikke mening at tale om særlige ”gjellerupske”, ”muslimske” eller ”østafrikanske” problemstillinger. Unge bliver mødt forskelligt som seksuelle væsner, og de har forskellige muligheder i kærligheds- og seksuallivet. Men det afgøres af en lang række faktorer, hvoraf etnicitet blot er en af dem. Det kan være ligeså eller mere afgørende, hvilket køn man er født med, hvilken uddannelse ens forældre har, den samtalekultur der er i hjemmet og ikke mindst de normer og
idealer, der er i det omgivende samfund.


- Vi har forsøgt at lave et materiale, der har fokus på viden og redskaber til at håndtere klassernes mangfoldighed, fremfor et materiale der er målrettet en særlig elevgruppe. Vores mål er at sætte fokus på problemstillinger frem for folks etniske eller religiøse baggrund, forklarer projektleder Mette Gundersen fra Sex & Samfunds nationale afdeling.


Vigtigt at skabe et trygt rum
I undervisningsmaterialet kommer Sex & Samfund med en række anbefalinger til, hvordan underviserne kan tackle de udfordringer, der kan opstå i seksualundervisningen.


- Der vil for eksempel altid være elever, der føler, at det er grænseoverskridende at snakke om seksualitet, kroppen og lignende, men det betyder ikke, at man skal lade være, fastslår Mette Gundersen og
fortsætter:


- Det er en dårlig idé at censurere ud fra en formodning om, hvad eleverne har lyst til og brug for at blive undervist i. I stedet bør man give eleverne nogle gode redskaber til at sige fra og gøre ekstra meget ud af, at skabe et trygt rum omkring seksualundervisningen – for eksempel ved at aftale med eleverne, hvilke ord og billeder, der vil blive brugt, og at ingen skal tale om deres eget sexliv. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de elever der ikke er vant til at tale om sex og seksualitet, måske kun har mulighed for dette i seksualundervisningen.


Gå i dialog med forældrene
En anden af de udfordringer, som materialet giver redskaber til, er hvordan man håndterer forældre, der ikke accepterer seksualundervisning og holder børnene væk.
Sex & Samfund har blandt andet oplevet lærere, der ikke fortæller forældrene på forhånd, når der skal være seksualundervisning, men det kan være problematisk, mener Sex & Samfund.


- Man risikerer jo at træde over elevernes grænser, når de helt uforberedt møder op og pludselig finder ud af, at de skal have seksualundervisning. Desuden er nogle forældre påvirket af myter om hvad seksualundervisning er, såsom at det fører til mere sex, og hvis disse myter skal nuanceres eller aflives, er det nødvendigt at gå i dialog med forældrene.


- Den dialog kan man med fordel tage allerede i indskolingen, hvor seksualundervisningen ikke handler om sex, fortæller Mette Gundersen.


Den erfaring havde nogle af sundhedsplejerskerne på fyraftensmødet også gjort:


- Jeg har oplevet, hvordan nogle piger, jeg skulle undervise, var vildt forargede over en artikel i Politiken om, at der nu skal være seksualundervisning også i de små klasser. Jeg fortalte dem så, at det var det samme, som de lærte hos mig, fortalte en sundhedsplejerske.


Undgå diskussioner om religion
Mange af de undervisere, som Sex & Samfund har talt med i udviklingen af materialet, nævner religiøse spørgsmål som vanskelige at håndtere i seksualundervisningen.

Sex & Samfund har blandt andet oplevet skoler, som benytter lærere med en særlig religiøs eller etnisk baggrund – for eksempel koranlæreren – som seksualunderviser. På samme måde har man oplevet skoler, hvor underviserne diskuterer religiøse dogmer med elevernefor eksempel omkring mødom og prævention.


- Man bliver ikke etnisk eller religiøs ekspert af at have en bestemt religiøs eller etnisk baggrund. Lige som man heller ikke bliver en dygtig seksualunderviser.


- Sex & Samfund anbefaler, at man adskiller seksualundervisning og religion/etnicitet. Der er så mange forskellige meninger og tolkninger, at man ingen vegne kommer. Og i sidste ende er det eleverne selv, der skal træffe valg omkring religion og seksualitet, ikke underviseren, understreger Mette Gundersen.

Indhold i materialet
Materialet består af 5 kapitler med anbefalinger og pointer i forhold til seksualundervisningens ramme og indhold, pædagogiske og didaktiske pointer i forhold til målgruppen, viden om målgruppens ønsker og behov i seksualundervisningen, uddrag af interview og relevante undersøgelser samt en omfattende værktøjskasse med forslag til øvelser og undervisningsforløb, der knytter sig til materialets problemstillinger og temaer.


Der er for eksempel forslag til forløb om: ”Mødommens betydning”, ”Rettigheder og social kontrol” og ”Kroppen”.

 

Materialet kan købes via Sex & Samfund webshop. På hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk har Sex & Samfund desuden samlet nogle af de anbefalinger og øvelser, der er mest relevante for sundhedsplejersker.
 

Af Michael G. Madsen

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!