12-06-2013

Forbudt kærlighed

Nyt gratis undervisningsmateriale til gymnasier skal lære unge om LGBT'ers liv og levevilkår verden rundt

Hvordan er det at være ung i et samfund, hvor man kan blive straffet og dømt ja endda slået ihjel for at forelske sig eller have sex med sin kæreste, fordi kæresten er af samme køn som en selv?

Og hvordan er det ikke at have samme rettigheder som andre unge, blot fordi man er homoseksuel, biseksuel eller transperson?

Det er nogle af de spørgsmål, der er i fokus i et nyt, gratis undervisningsmateriale, som Sex & Samfund er i gang med at udvikle til gymnasierne.

- Det er meget vigtigt, at unge i Danmark forstår de enorme overgreb og overtrædelser af menneskerettighederne, der sker for unge LGBT'er i en lang række lande. At der for eksempel er syv lande i verden, hvor der er dødsstraf for at være homoseksuel, forklarer Sex & Samfunds internationale chef Tania Dethlefsen og tilføjer:

- Samtidig skal materialet også åbne de unges øjne for de seksuelle rettigheder, som vi har kæmpet for og opnået her i Danmark, og hvor vigtigt det er at værne om dem.

Både for lærere og elever
Undervisningsmaterialet, der er finansieret via penge fra Danida, retter sig både mod lærere og elever i gymnasierne.

Til eleverne vil der blive udviklet et online ungdomsmagasin med spændende temaer, artikler, øvelser, film og dilemmaspil om LGBT-personers levevilkår og rettigheder i forskellige lande.

Og til lærerne vil der blive udviklet en lærevejledning, der indeholder baggrundsviden, arbejdsspørgsmål og forslag til diskussioner, som temaerne i undervisningsmaterialet lægger op til.

Fra kirke til politik og rettigheder
De fire overordnede temaer i undervisningsmaterialet bliver:

LGBT-personers levevilkår
● Religion og kirke
● Menneskerettigheder
● Politik og udvikling


Materialet vil have relevans for følgende fag i gymnasiet:

Samfundsfag
● Religion
● Historie
● Engelsk

Skydes i gang med kampagne

Lærerne kan allerede nu tilmelde sig til at få undervisningsmaterialet. Det kan ske på følgende link: http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=30827

De tilmeldte lærere vil herefter få materialet tilsendt elektronisk midt i september. I forbindelse med lanceringen afundervisningsmaterialet vil der også blive gennemført en kampagne i uge 44.

- Her giver vi gymnasierne muligheder for at få besøg af unge LGBT-aktivister fra udlandet, politikere og ngo-repræsentanter. Det bliver en blanding af personlige beretninger, debatter og filmfremvisning, siger Tania Dethlefsen.

Man kan også læse mere og Sex i Syd materialet på dette link: http://www.sexogsamfund.dk/sexisyd

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!