05-10-2016

Glæde hvis at polsk anti-abort-lov tages af bordet

Ifølge The Guardian har de massive protester mod et lovforslag, der næsten ville afskaffe abort i Polen, ført til at den polske regering vil annullere lovforslaget.

Det tyder på en vigtig sejr for europæiske forkæmpere for kvinders ret til egen krop efter at den polske minister Jarosław Gowin har sagt, at protester rundt om i Europa har fået regeringen til ’at tænke os om og har lært os ydmyghed’.

Det giver forhåbninger om, at den polske regering helt vil opgive lovforslaget. 

Sex & Samfunds vice-generalsekretær Tania Dethlefsen er lige nu i Paris, hvor hun holder møde med ”EuroNGOs” - et netværk af 37 organisationer, der arbejder for kvinders ret til egen krop og andre dele af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. 

- Vi krydser alt hvad vi har for, at loven rent faktisk afskaffes. Det er en kæmpe oplevelse at fejre denne mulige kovending blandt en masse europæiske aktivister - heriblandt vores polske søsterorganisation. Hvis det lykkes, viser det, at når millioner af borgere står sammen, kan regeringer lave kovendinger, som ingen troede var muligt, siger Tania Dethlefsen, formand for EuroNGOs og vicegeneralsekretær for Sex & Samfund og fortsætter: 

- Samtidig er vi meget bekymrede for den lovgivning, der allerede nu ganske alvorligt indsnævrer polske kvinders ret til abort  - ligesom det gælder for kvinder i Malta og Irland. 

 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!