18-12-2015

Homovielser til afstemning i flere europæiske lande

Flere europæiske lande sender kirkevielser af homoseksuelle til folkeafstemning. Er homo-vielser udtryk for markante fremskridt i forhold til LGBT personers rettigheder? Læs interview med Sex & Samfunds internationale programmedarbejder, Lisbet Dinsen.

I Danmark har homoseksuelle kunne blive viet i kirke siden 2012. Sådan er det ikke i resten af verden. Men i maj måned stemte irerne ved en folkeafstemning ja til kirkevielser af homoseksuelle. Og midt i december stemmer slovenerne om homo-ægteskaber skal gøres lovlige. Er indførelsen af homo-vielser og det, der sker i Europa lige nu, udtryk for markante fremskridt i forhold til LGBT-personers rettigheder?

- Både og. Det er naturligvis et udtryk for, at man er kommet rigtig langt i mange lande – i Skandinavien, Holland, Spanien, Belgien, USA, Canada, Brasilien, Argentina osv, hvor man nu anerkender, at LGBT-personer selvfølgelig skal have mulighed for at blive viet i kirken, hvis det er det, man ønsker. På den anden side betyder det, at man kan viet i en kirke ikke nødvendigvis, at homoseksuelle og transkønnede i andre henseender har samme rettigheder som heteroseksuelle.  

Er indførelsen af homovielser lig med en generel accept af, at to personer af samme køn kysser og holder i hånd?

- Nej, det er det desværre ikke nødvendigvis. Selvom det er udtryk for en vis accept politisk, betyder en progressiv lovgivning ikke nødvendigvis, at homoseksualitet er socialt, kulturelt og/eller religiøst accepteret. For eksempel er Sydafrika et af de mest progressive lande lovgivningsmæssigt i forhold til seksuelle rettigheder. Her har homoseksuelle kunnet gifte sig siden 2006, og Sydafrika var det første land, der forfatningsmæssigt forbød diskrimination på baggrund af seksuel orientering. Alligevel er der stadig massive udfordringer med homofobi, diskrimination, vold og voldtægter begået mod LGBT-personer. Det skyldes blandt andet, at homoseksualitet af mange stadig anses som uafrikansk og uforeneligt med traditionelle afrikanske og religiøse værdier. I Sex & Samfund arbejder vi med LGBT-rettigheder blandt andet i Kenya, og her ser vi samme billede.

Hvis vi vender næsen mod Danmark, er det ikke mere end et par måneder siden, at en stor, ny dansk undersøgelse viste, at LGBT-personers trivsel på en række områder er dårligere end heteroseksuelles – blandt andet fordi rigtig mange oplever at blive diskrimineret eller udsat for hate-crimes på baggrund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det vidner desværre om, at tolerance og accept fra den brede befolkning ikke nødvendigvis kan fremtvinges, fordi man indfører juridiske rettigheder.

Hvordan ser det ud med LGBT-personers rettigheder på verdensplan?

- Det ser desværre ikke for godt ud. Det er ikke mere end et par måneder siden, at FN’s nye historiske verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget. De nye mål indeholder kæmpe potentiale og håb for nogle af verdens mest udsatte befolkningsgrupper. Vi var sammen med en lang række ngo’er på plads i New York under forhandlingerne for at kæmpe for, at også lgbt-rettigheder blev en del af de nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Men trods massiv pres fra civilsamfundet og progressive lande som Danmark lykkedes det desværre ikke at sikre, at LGBT-personers særlige behov kom med i aftalen.

Det skyldes, at seksuelle rettigheder og herunder specifikt LGBT-personers rettigheder er et meget kontroversielt emne for mange af FN’s medlemsnationer. Man skal ikke glemme, at det stadig er forbudt at dyrke sex med en af samme køn i mere end 75 lande i verden, og at man kan få dødsstraf for det i syv lande.

Derfor er det selvfølgelig også nogle andre kampe, der kæmpes i de lande end dem, som vi ser i Danmark og andre europæiske og vestlige lande. I lande som Kenya, Uganda og Nigeria kæmper LGBT-aktivister om retten til ikke at bliver overfaldet, retten til ikke at blive lagt for had og diskrimination på baggrund af seksuel orientering. Og de forsøger at afværge lovforslag om, at homoseksuelle eksempelvis skal kunne stenes til døde. Det siger sig selv, at diskussioner om retten til at blive viet ikke rigtigt eksisterer i de lande, da der er så mange andre kampe, der skal tages først.  Kampe vi har taget i Danmark over de sidste 100 år. For eksempel er det kun godt 30 år siden, at homoseksualitet blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme.

Hvorfor har man lyst til at være en del af en kirke og blive viet, hvis man ikke er ønsket?

- Jeg tror, at det handler om flere ting. Kampen for rettigheden til kirkelige vielser, som vi ser folde sig ud lige nu i mange europæiske lande, er jo en del af den overordnede kamp for lige rettigheder til alle. Det er jo i høj grad den kamp, som også vi i Sex & Samfund er optaget af: Retten til at have samme muligheder og privilegier som alle andre – uanset seksuel orientering. For andre, og nok især i andre steder i verden eksempelvis i afrikanske lande, hvor størstedelen af befolkningen er meget religiøse, handler kampen for accept fra kirken ikke om retten til at blive viet, men mere om ikke at blive udstødt og forfulgt. Og muligheden for at kunne leve et spirituelt liv og dyrke sin religion på lige fod med alle andre.

I Danmark har diskussionen om homo-vielser ført til en debat om adskillelsen mellem kirke og stat. Hvordan ser det ud i andre lande i verden?

- Jeg tror, at ikke der findes et eneste land i verden, hvor diskussioner om homo-vielser ikke har ført til diskussioner om adskillelsen og/eller forholdet mellem kirke og stat. Her er det jo interessant at nævne Irland, der som det første land i verden tilbage i maj måned godkendte homo-ægteskaber ved en folkeafstemning. Det interessante er, at langt størstedelen af befolkningen bakkede op om forslaget på trods af, at cirka 85 procent af irerne betragter sig som katolikker. Og den katolske kirke er jo ellers kendt for at være stærke modstandere af homoseksualitet og homoseksuelles rettigheder. På den måde er der jo heldigvis også håb for LGBT-personer i lande som Kenya og Uganda, hvor langt størstedelen af befolkningen også er kristne, men hvor over 90 procent af befolkningen på nuværende tidspunkt ikke mener, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet. 

P1Morgen inviterede lørdag den 19. december Lisbet Dinsen i studiet for at kommentere på de europæiske folkeafstemninger om kirkevielser af homoseksuelle.

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!