13-09-2013

Kampen om ønskebørnene

Debatmøde om fertilitet bragte mange fakta på banen og masser af politisk velvilje fra de fremmødte sundhedsordførere

- Er vi i gang med at ødelægge vores evne til at få børn?

Med dette spørgsmål, indledte formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Søren Ziebe, et stort anlagt debatmøde om fertilitet i København i forrige uge. Og tallene viser, at det er alvorligt ment.

Fra starten af 80’erne til 2012 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Danmark steget dramatisk fra 23 til 29 år. Samtidig er antallet af fertilitetsbehandlinger siden 2001 vokset fra under 20.000 til over 37.000 om året.

- Det er en selvforstærkende udvikling. Når de små årgange fra 80’erne venter til sent med at få børn, vil det føre til endnu færre børn.

- Fakta er, at hver 12 barn i dag undfanges på en klinik. Det er for meget, så vi er nødt til at begynde at tale om forskning og forebyggelse på området
, fastslog Søren Ziebe.

Infertilitet er blevet en folkesygdom
Derefter fulgte en række indlægsholdere, som på hver deres måde forsøgte at give et statusbillede over fertiliteten i Danmark lige nu.

Professor Anders Juul fra Rigshospitalet kunne fortælle, at lægerne i dag oplever langt flere børn med misdannelser på kønsorganerne og pubertetsforstyrrelser end tidligere – og at Danmark ligger i toppen ,hvad angår dårlig sædkvalitet og testikelkræft.

Overlæge Anja Pindborg kunne berolige med, at børn født ved kunstig befrugtning faktisk klarer sig bedre end ventet. Blandt andet fordi, man har ændret praksis, så der nu fødes langt færre tvillinger ved kunstig befrugtning i Danmark end tidligere.

Overlæge Niels Jørgensen havde undersøgt sædkvaliteten hos 4.867 mænd. Hans forskning viser, at kun 23 procent af mændene ligger i den gode ende. Hele 15 procent skal regne med, at de får brug for hjælp for at gøre deres partner gravid, mens 27 procent ligger på vippen. Han understregede også, at mænds sædkvalitet er en generel markør for deres helbred.

Professor Niels E. Skakkebæk bekræftede, at antallet af tilfælde af testikelkræft i Danmark har ændret sig de seneste årtier, så vi nu har en trist førerplads i Europa. Han så denne udvikling som et klart bevis på, at årsagerne til det stigende antal testikelkræft-ramte ikke skyldes noget genetisk, men derimod miljøpåvirkninger.

Professor Anders Nyboe Andersen fortalte om Fertilitetsrådgivningen, der er et nyt forskningsprojekt og tilbud til alle i Region Hovedstaden og Skåne. Her kan mænd og kvinder få vurderet deres fertilitet og få råd og vejledning om, hvordan de bevarer og beskytter deres fertilitet.

Lektor Lone Schmidt fra Københavns Universitet kom med et bud på, hvorfor det er vigtigt, at varetage befolkningens frugtbarhed. Det skal vi, mente hun, fordi infertilitet har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Og fordi så mange oplever problemer omkring at få børn, at infertilitet i dag har udviklet sig til en folkesygdom.

Endelig sluttede Sex & Samfunds generalsekretær Bjarne B. Christensen af med at fortælle, hvordan organisationen nu vil sætte fokus på fertilitet frem for kun at informere om, hvordan man undgår at blive gravid. Ifølge generalsekretæren er der ikke mindst brug for at øge vidensniveauet, både blandt folk, der beskæftiger sig med området og i befolkningen generelt.

Politisk debat
Debatmødet sluttede af med en paneldiskussion med de fire sundhedspolitiske ordførere Sophie Hæstorp Andersen (S), Stine Brix (EL), Öslem Sara Cekic (SF) og Camilla Hersom (RV).

- Det er paradoksalt, at mange bruge mange år af deres liv på at undgå at få børn, og så måske får problemer, når de endelig vil have dem. Infertilitet er et kompliceret problem, der også handler om miljø og livsstil, så der er brug for tværfagligt samarbejde for at løse det, mente Camilla Hersom

Öslem Sara Cekic trak tråden fra sin egen mormor, der boede i en tyrkisk landsby, og fik sit første af mange børn som 14-årig, mens hun selv først fik børn som 22-årig og ”kun” har fået tre.

- Der er meget, vi kan gøre, men der er også meget, det er svært at gøre noget ved. Men vi kan gøre en hel del for at nedbringe risikofaktorerne, sagde hun.

Og Stine Brix supplerede:

- Det burde være noget, som sundhedsministeren og andre sætter fokus på og noget, som man tænker på, når der skal laves forskningsbevillinger.

- I den forbindelse er seksualundervisningen en central del – ikke mindst på ungdomsuddannelserne. Det gælder om at få emnet med i den seksualundervisning, der foregår her, og det vil vi gerne hjælpe med til sker.

Endelig mente Sophie Hæstorp Andersen, at det er vigtigt at bevare den frie adgang til fertilitetsbehandling og øge forskningen omkring infertilitet.

- Vi skal have debatten ud der, hvor man taler sex og fødselstal lokalt i kommunerne. Og vi bør indrette det således, at unge kan snakke om alt, hvad der vedrører de forskellige forebyggelsesområdet ét sted, hvad enten det drejer sig om seksualitet, rygning, alkohol eller noget fjerde.

- Endelig er vi nødt til som politikere at stille flere spørgsmål, så der kommer fokus på området. Hvis ikke vi får løst problemerne omkring infertilitet bliver resultatet mindre velfærd og øget indvandring
, fastslog Sophie Hæstorp Andersen.
 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!