15-08-2016

Kys din elskede i Kyssomaten på Pride Square og vis, at størst af alt er kærligheden

Vi elsker kys. Men det er ikke alle i verden, der kan kysse i fred. Derfor sætter vi under Copenhagen Pride spot på retten til at være den, man er, og på hvorfor Danmark skal holde fast i den førertrøje, som vi traditionelt har haft i forhold til LGBT-rettigheder. Det sker med en Kyssomat på Pride Square og tre debatter på Regnbuepladsen.

Pressemeddelelse, 15. august 2016:

”Vis, at størst af alt er kærligheden. Kys din elskede i Sex & Samfunds Kyssomat. Kys i solidaritet med dem, som ikke kan kysse offentligt. Lad fotograf Lene Kronow tage et billede af dig og din elskedes kys. Så hænger vi det op i vores udstilling '#KissWithPride'.” 

Sådan lyder Sex & Samfunds opfordring til alle i København under Copenhagen Pride-ugen.

- Det er mange steder i verden livsfarligt at være bøsse, lesbisk, biseksuel eller transkønnet. Daglige overgreb, hadforbrydelser og drab er en realitet, som mange LGBT-personer lever med. Samtidig er LGBT-rettigheder på globalt plan stadig et dybt kontroversielt politisk emne. 

- Derfor skal vi bakke op om retten til at være den, man er, og vi skal i Danmark sørge for at holde fast i den førertrøje, som vi i mange år har haft forhold til LGBT-rettigheder, siger vicegeneral­sekretær i Sex & Samfund, Tania Dethlefsen.

Kyssomaten er åben på Pride Square (Rådhuspladsen) tirsdag-fredag kl. 11-21.

Danske politikeres rolle
Samtidig med Kyssomaten inviterer Sex & Samfund til tre debatter i Copenhagen Prides debattelt på Regnbue­pladsen med bl.a. aktivister fra Kenya, danske politikere og USA’s ambassadør i Danmark.

Debatterne sætter fokus på den nuværende sikkerhedssituation for LGBT-personer i Øst Afrika, på de magt­kampe, der udspiller sig, når LGBT-rettigheder er på den globale dagsorden, på NGO’er og civilsamfundet’s rolle i kampen mod religiøse og højrekonservative kræfters undertrykkelse af seksuelle minoriteters rettigheder og endelig på danske politikeres rolle. 

- Regeringen er netop nu i gang med at formulere Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Det er vigtigt, at vi diskuterer og forholder os til, hvilken rolle og hvilket ansvar Danmark skal påtage sig for at sikre LGBT-personers menneskerettigheder på nationalt og internationalt plan, siger Tania Dethlefsen.

  • Debat: Med livet som indsats Tirsdag den 16. august kl. 14
    Daniel Onyango, executive director NYARWEK LGBT coalition, Caroline Rungashi, program officer NYARWEK, Nakiganda Hasifahs, uafhængig LGBT-aktivist fra Uganda

 

  • Debat: Har Danmark tabt førertrøjen på LGBT-området? Onsdag den 17. august kl. 14.
    Paneldeltagerne er Mette Abildgaard, politisk ordfører (K), Michael Aastrup Jensen, udviklings­ordfører (V), Mette Gjerskov, udviklingsordfører (S), Carolina Magdalene Maier, ligestillingsordfører, (H)

 

  • Debat: Den globale kamp for LGBT-rettigheder Fredag den 19. august kl. 18:30.
    Paneldeltagerne er Martin Iversen Christensen, bestyrelsesmedlem ILGA Europe, Rufus Gifford, USA’s ambassadør i Danmark, Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær Sex & Samfund, Thea Lund Christiansen, chief advisor Udenrigsministeriet

KONTAKT
Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex & Samfund, mobil 50 90 91 09
Bjarke Oxlund, bestyrelsesleder i Sex & Samfund, mobil 26 14 88 43
Jane Kofod, presseansvarlig i Sex & Samfund, mobil 29 71 42 22, mail jk@sexogsamfund.dk

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!