Indlægsholderne ved Sexologisk Forskningscenters store åbningsarrangement i Aalborg torsdag den 11. april. I midten ses dansk sexologis grand old man, professor emeritus Preben Hertoft.
12-04-2013

Nysgerrig seksualforskning efterlyses

Danmark er et uland, når det gælder sexologisk forskning. Det er på høje tid, at forskerne kommer ud af busken med al deres nysgerrighed og konstruktive tvivl. Vi har brug for god videnskab til at afkode, kvalificere og sætte i relief.

Af Christian Graugaard (Artiklen har været bragt i Politiken den 12. april)

I går fik Danmark sit første sexologiske forskningscenter nogensinde. Man skulle måske tro, at der i frisindets eget hjemland fandtes en hoben videnskabelige miljøer med fokus på køn, krop, kærlighed og seksualitet, men faktisk er temaet forbløffende underbelyst, og Aalborg Universitet kan derfor med en vis rimelighed kalde sig for pioner.

 

”Seksualiteten er en vigtig del af livet, og det er kun naturligt, at den nu bliver genstand for nysgerrige videnskabelige studier på lige fod med andre menneskelige fænomener”, udtaler en stolt dekan og tilføjer, at han længe har savnet et stærkt sexologisk forskningsklima i Danmark. Som nybagt sexprofessor er jeg naturligvis enig og håber, at det må blive et klima med permanent medvind og lykkelig forårssol.


Sex er kommet for at blive, siger man. Selv hæfter jeg mig nu snarere ved seksualitetens indbyggede foranderlighed, dens kamæleonagtige forvandlingskunster i eksistens, samfund og kultur. Seksualitet er et kostbart menneskeligt råstof, som kan formes og raffineres på tusind interessante måder, og i en epoke, hvor lysten og forplantningen er gået hver til sit, er det vist kun fantasi og straffelov, der sætter grænser for, hvad man som seksuelt væsen kan op- og udleve. Seksualiteten er blevet et mangfoldigt erfaringsfelt i sin egen ret, et højloftet mulighedsrum med rigelig plads til svimlen.


Seksualitet handler om kønsorganer, lyst, liderlighed og begær. Og det handler om relationer, nærhed, nysgerrighed og bekræftelse. Det handler om at gå på opdagelse i organismens ubegribelige fysiologi, og det handler om at fortælle historier om sig selv, sin krop, sit køn og sin verden. Seksualiteten er både en legeplads og en eksistentiel meningsmaskine, og set i det perspektiv er det ikke så sært, at ni ud af ti voksne danskere anser sexlivet for et væsentligt aspekt af deres livskvalitet. En trivselsgenerator, slet og ret.


Seksualitet er en integreret del af menneskelivet fra vugge til grav, og som dekanen er inde på, er det vel kun naturligt, at vi som forskere interesserer os for dens utallige nuancer, meninger og funktioner.
Men selvom langt de fleste mennesker altså betragter sexlivet som en værdsat dimension af tilværelsen, så kan den videnskabelige opmærksomhed ironisk nok ligge på et ganske lille sted.

Det er snart længe siden, at dansk seksualitetsforskning for alvor gjorde væsen af sig, og det er sjovt at tænke på, at vi engang tilhørte sexologiens internationale avantgarde: I mellemkrigstiden kendte hele verden til professor Sands spektakulære hormoneksperimenter, og i 1950’erne vakte det berettiget opsigt, da læger på Rigshospitalet og Statens Serum Institut forvandlede en genert amerikansk soldat til sit blonde kvindelige alter ego. Også Kirsten Aukens disputats om unge kvinders seksualitet gav i 1953 genlyd i både Europa og USA, og hendes protegé Preben Hertoft er stadig et godt kort på den globale scene, skønt han har passeret de 85 og for længst skrevet sin sidste recept.


Sexologiens historie er fuld af helte med godmodige frisindsdrømme, men den rummer samtidig indslag af magtudøvelse og arrogant systemtænkning, som forpligter moderne seksualforskere til omtanke.

Også i Danmark har vi gennem tiderne haft vores skygger og skurke – tænk blot på 30’ernes brutale racehygiejne, på LSD-forsøg, hvide snit og kastrationer af homoseksuelle mænd. Eller tænk på nazilægen Carl Peter Værnet og hans uhyggelige hormoneksperimenter i kz-lejren Buchenwald. Alt sammen sanktioneret af videnskabsmænd med lange uddannelser og guldrandede visitkort.

 

God forskning skaber indsigt og kvalificeret undren, og på seksualitetens område står de interessante emner nærmest i kø: Hvordan ændrer det seksuelle sig livet igennem? Hvilken rolle spiller sexlivet, når man bliver ramt af kronisk eller livstruende sygdom? Hvordan manøvrerer danske unge gennem tidens pornoficerede medielandskaber? Hvad sker der med sexlivet, når man får børn eller runder de 100?

Virker sexologisk behandling? Og hvor gode er i grunden vilkårene for seksuel mangfoldighed i dagens Danmark?


Det er godt, at sexologien nu har fået permanent opholdstilladelse på et dansk universitet – det giver spændende muligheder, og det skaber fornyet respekt om et fag, som i de senere årtier er blevet grundigt udvandet af behjertede popsexologer og perspektivløs ’carlmarmøllerisme’. Der er brug for en seksualvidenskab, som kan afkode, kvalificere og sætte i kritisk relief – og der er brug for forskningspolitisk forståelse for, at seksualiteten må prioriteres på lige fod med alle mulige andre sider af livet. At den er værd at studere og blive klogere på.
 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!