01-08-2013

Over 25.000 kondomer på vej til Smukfest 2013

Øl, højt humør og god musik er hverdagskost på sommerens festivaler. Men det er ubeskyttet sex ofte også. 10 unge fra Sex & Samfunds frivilligegruppe har taskerne fulde af kondomer og deler ud på Smukfest 2013 i Skanderborg.

- Der bliver jo festet igennem på sådan en festival. Og opstår der sød musik, vil det være rigtig ærgerligt at have glemt kondomerne derhjemme. Men der er ingen grund til at chance den. Vi har over 25.000 kondomer med og deler ud til alle, der kommer forbi vores bod, siger Line Stendorf, frivillig i Sex & Samfund.


Rigtig mange unge undervurderer deres risiko for at blive smittet med en sexsygdom. En undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen fik foretaget i 2012, viser, at 71 procent af de unge under 25 år finder sandsynligheden for at blive smittet med en sexsygdom ”lille” eller ”meget lille”.
 

Men virkeligheden er, at mere end hver fjerde ung på 25 år har haft en sexsygdom.
 

Sex & Samfunds Kondom-bod er placeret ved Sherwood-området, og der bliver delt kondomer ud på alle festivalens dage. Sidste år blev der uddelt mere end 18.000 kondomer under festivalen.

 

FAKTA
Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 50.00 danskere hvert år smittes med klamydia. Mange antages at være smittet uden at vide det. Samtidig er 30 procent af danske unge under 30 år smittet med HPV – et virus, som kan forårsage kondylomer og livmoderhalskræft.
 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!