20-07-2015

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på verdens dagsorden

Vi står nu midt i de endelige forhandlinger af Sustainable Development Goals (SDG), også kendt som Globale Bæredygtighedsmål, som skal vedtages i New York til efteråret . Sex & Samfund har særligt fokus på de mål, der handler om at reducere mødredødelighed og sikre adgang til prævention og reproduktiv sundhed.

 

Til Geografisk Orientering har Sex & Samfund skrevet denne artikel, der giver en status på de såkaldte Millenium Development Goals (MDG), som udløber I udgangen af 2015, og som de ovennævnte Globale Bæredygtighedsmål skal tage over for. I artiklen fokuserer vi på mål 5 om mødredødelighed og -sundhed.

 
MDG 5 og dennes to delmål

Mål 5 A: I 2015 skal man have opnået en reduktion i mødredødeligheden på 75 procent (målt som andel af kvinder der dør pr. 100.000 levendefødte børn - Maternal Mortality Rate). Til dette delmål hører en indikator vedrørende andelen af fødsler, som foretages under supervision af uddannet sundhedspersonale.

Mål 5 B: Inden 2015 skal man have opnået universel adgang til reproduktiv sundhed. Til dette mål er opstillet en række indikatorer om brug af prævention, andelen af unge som føder børn, andelen af gravide som deltager i før- og efterfødselsforløb og andelen af kvinder, som ikke har adgang til den prævention, de ønsker.

Da mål 5 oprindeligt blev formuleret som en del af MDG-rammen i 2000, var der kun ét mål, nemlig mål 5 A om at reducere mødredødelighed i verden med 3/4 dele. Først i 2007 blev delmål 5 B tilføjet, der handler om universel adgang til reproduktiv sundhed,.  

For at forstå hvorfor der findes to delmål, er man nødt til at kigge på de bagvedliggende dagsordener, som har været styrende for formuleringen af mål 5 og de politiske dagsordener, som det berører.
Mål 5 A handler isoleret set om reproduktiv sundhed - altså om sundhed, der relaterer sig til graviditet og fødsler. Men de diskussioner som mål 5 berører, handler bredere set om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). 

Konkret drejer SRSR sig om at forbedre situationen for og give rettigheder til kvinder, som føder på et jordgulv i en lerhytte uden uddannet sundhedspersonale til stede. Eller til unge piger og drenge, som er ved at tage hul på deres seksuelle liv, men ikke har adgang til prævention eller seksualundervisning. Derfor bliver mange unge piger uønsket gravide og må enten gennemføre graviditeten med en krop, der ikke er modnet til at skulle føde, eller de får foretaget en usikker og farlig abort.

Mangel på adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder har en række konsekvenser:

  • Den førende dødsårsag for teenagepiger i udviklingslande er ikke krig, sult eller aids – det er komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel.
  • 225 mio. kvinder har ikke adgang til den prævention, som de ønsker at bruge for at undgå eller udsætte en graviditet.
  • I alt dør cirka 800 kvinder hver dag verden rundt i forbindelse med fødsel eller graviditet – af komplikationer der kunne være undgået. I alt 289.000 kvinder årligt – 99 procent af dem bor i udviklingslande.

 

Vejen til at sikre SRSR går langt fra lige ud

Man skulle tro, at det var ukontroversielt at arbejde for at forhindre ovenstående, men der har i en årrække været voksende modstand mod grundlæggende SRSR, både fra lande i FN-forhandlinger samt i den bredere udviklingsdagsorden. 

Modstanden kommer primært fra en række ’konservative’ stater/regeringer, som med baggrund i og med henvisning til f.eks. religion og kultur, ikke kan acceptere internationale aftaler, der indeholder centrale SRSR-aspekter. Uenighederne koncentreres særligt omkring retten til adgang til prævention og seksualundervisning, særligt for unge, reproduktive rettigheder (idet dette kan inkludere retten til at afslutte en graviditet), seksuelle rettigheder, herunder særligt LGBT-rettigheder, samt familiens rolle. Typisk er landene også fortalere for, hvad de kalder ’traditionelle’ værdier: At en familie består af mor, far og børn. Alternative familiemønstre eller leveviser, som er realiteten i mange udviklingslande, accepteres ikke. 

Et eksempel på hvordan konservative dagsordener kan påvirke politiske indsatser er, hvordan den konservative amerikanske præsident George W. Bush-regering i starten af 2000-tallet lagde bånd på, hvor aktivt man kunne bruge bistandsmidler til kondomer til hiv-bekæmpelse i de lande, hvor deres PEPFAR (The President's Emergency Plan for AIDS Relief) blev implementeret. 
Iagttagere peger også på, at det var modstand fra Bush-regeringen og G77-gruppen af udviklingslande, som holdt rettighedsdelen af SRSR fra at blive nævnt eksplicit i 2015-målene, da de blev ’født’. Dette var årsagen til, at MDG 5 oprindeligt kun indeholdt mål for reduktion af mødredødeligheden. 

Intensivt lobbyarbejde fra en række lande og ngo’er, som fremhævede de sundhedsmæssige problemer udover mødredødeligheden, førte til at mål 5 B blev tilføjet i 2007.
 


Status på MDG 5

Generelt går det fremad med at reducere mødredødeligheden i verden – men det går for langsomt. Faktisk er mål 5 et af de mål, som er længst fra at opnå opfyldelse, og man regner ikke med, at det bliver opfyldt inden deadlinen ved udgangen af 2015. 

Ifølge FN er mødredødeligheden reduceret med 47 procent fra 1990 til 2013,hvilket er en ganske imponerende forbedring. Men der er stadig langt op til målet om en reduktion på 75 procent.
Andelen af kvinder, som føder med uddannet personale, er steget fra 56 procent i 1990 til 68 procent i 2012.

I 1990 var det kun 37 procent af kvinder som fulgte et før- og efter-fødselsprogram. 22 år senere i 2012 var det steget til 52 procent.

Til gengæld går det meget langsomt med at reducere andelen af teenagere, som bliver gravide – specielt i Afrika syd for Sahara. Her fødte 12,3 procent af alle piger mellem 15 og 19 år et barn i 1990. Det er kun faldet til 11,7 procent i 2011.

Det går fremad med brugen af prævention i udviklingslande. I Afrika syd for Sahara er andelen fordoblet fra 13 til 26 procent fra 1990 til 2012 – for alle udviklingslande var tallet 52 procent i 1990 og det er steget til 63 procent i 2012.
 


Mødredødelighed og seksuelle rettigheder de næste 15 år

I de næste to uger er verdenssamfundet samlet i New York til de sidste forhandlinger om de nye ”Globale Bæredygtighedsmål” – efterfølgerne for 2015-målene – som skal sætte retning for verdens udvikling indtil år 2030. Finansieringen af målene er netop kommet på plads til et stort topmøde i Addis Ababa i Etiopien, og nu mangler man at færdigforhandle de sidste knaster, før verdens statsledere til september skal samles i New York og officielt vedtage denne nye dagsorden. 

Som det ser ud nu, er udfordringerne og rettighederne på det seksuelle og reproduktive felt integreret i de nye Globale Bæredygtighedsmål. I det foreløbige aftaledokument er der ét mål om sundhed og ét om ligestilling, og de inkluderer samtidig delmål om både mødredødelighed, seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder inkl. eliminering af diskrimination og vold mod kvinder, omskæring og børneægteskaber osv. 

Men vi er som sagt ikke i mål endnu, og det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i de næste to ugers forhandlinger og i resten af tiden op til topmødet i september. Seksuel og reproduktive sundhed og rettigheder er før blevet ofret til fordel for et andet kompromis, men det vil dog kræve noget af en kovending, hvis det sker i denne omgang. Kun tiden kan vise det. 

Derfor er det stadig vigtigt, at civilsamfundsorganisationer og at Danmark og ligesindede lande kæmper for at sikre, at ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder forbliver en del af verdens nye Globale Bæredygtighedsmål, og efterfølgende at mål og delmål bliver fulgt op af den nødvendige finansiering og implementering, så det ikke bare er flotte ord. 

 

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!