11-04-2014

Sex & Samfund: Der bør lovgives om drenge-omskæring

Sundhedsstyrelse nye vejledning om omskæring af mindreårige drenge tager ikke fat på det grundlæggende problem i forhold til omskæring: Børns ret til egen krop. Det er dybt problematisk og gør det nødvendigt med lovgivning på området, siger generalsekretær i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen.

PRESSEMEDDELELSE 11. APRIL 2014: Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om drenge-omskæring præciserer, at indgrebet skal foretages på sikker facon. Men vejledningen tager ikke fat på det grundlæggende spørgsmål: Skal man kunne foretage omfattende indgreb på raske legemsdele og skal børn have ret til at bestemme over egen krop?

- Tiden er moden til, at vi får stadfæstet børns ret til at bestemme over egen krop. Omskæring af mindreårige drenge er en krænkelse af deres krop, og indgrebet som udgangspunkt ikke bør ske, før barnet er myndigt og selv kan tage stilling til et så omfattende kirurgisk indgreb, siger generalsekretær i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen.

Sex & Samfund deltog lige som en lang række andre organisationer med et kritisk høringssvar i høringsrunden omkring den nye vejledning i januar. I høringssvaret skrev Sex & Samfund, at børns ret til egen krop er altafgørende. Derfor bør drenge ikke udsættes for et indgreb med så store konsekvenser som rituel omskæring, før de som myndige selv kan tage stilling.

- Den nye vejledning tager ikke fat på rettighedsspørgsmålet, som er det grundlæggende problem i forhold til omskæring. Dermed er spørgsmålet sendt tilbage til politikernes bord, siger Bjarne B. Christensen.

Respektfuld dialog med religiøse grupper
Sex & Samfund opfordrer derfor til, at diskussionen nu tages politisk, så børns ret til egen krop bliver fuldt implementeret i dansk lovning. Det handler ikke bare lovgivning, men også om at flytte en religiøs praksis.

- Vi anerkender, at omskæring har stor betydning for flere religiøse grupper. Men i mange andre tilfælde er religiøse og kulturelle traditioner blevet tilpasset moderne samfund, der vægter menneskerettighed og ligestilling. Det må vi arbejde for også sker med drengeomskæring.

Sex & Samfund opfordrer derfor også til respektfuld dialog med berørte parter.

- Vi ser jo, at både muslimer og jøder bevæger i spørgsmålet om omskæring – for eksempel arbejder man i nogle jødiske kredse i dag med tilpassede religiøse ceremonier og symbolsk omskæring. Dansk lovgivning skal skubbe i den retning, så drenge ikke udsættes for irreversible, kirurgiske indgreb på raske legemsdele, siger generalsekretær i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen.
 

Kontakt
Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund, mobil 27 29 03 09
Jane Kofod, kommunikationsmedarbejder i Sex & Samfund, mobil 29 17 42 22

Sex & Samfunds holdningspapir
Se Sex & Samfunds holdningspapir til drenge-omskæring på www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=31209

Få vores nyhedsbrev

Vi arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, rettigheder, trivsel, ønskebørn og forebyggelse.

Vil du have vores nyhedsbrev?

 
 

 

Mød en frivillig!

Mød en frivillig!